First North og udbytte er sjældent to ord, som man benytter i samme sætning. Her er Wirtek dog en undtagelse.
Wirtek er en aktie, som skiller sig ud på flere måder. Wirtek kan defineres som en defensiv vækstaktie, da selskabet leverer sorte tal på bunden, er kommet godt igennem kriser og leverer pæne vækstrater. I dag har selskabet leveret regnskab for 2021, hvor de løftede omsætningen med 64% samt vækstede EBITDA med 94%.
Ifm. dagens regnskab har Wirtek forslået at udbetale et udbytte på 0,37 kroner per aktie. Selvom regnskabet er for 2021, udbetales udbyttet i 2022. Beregnet ud fra aktiens lukkekurs i 2021 på 18,4 svarer det til en udbytteprocent på 2,01%. I skrivende stund står aktien i kurs 16,45 svarende til en udbytteprocent på 2,25%.
Læs også: Ørsted udbytte 2022.
I Wirteks udbyttepolitik fremgår det, at de som minimum stræber efter at nå en udbytteprocent på 2%. Samtidig ønsker Wirtek maksimalt at udbetale 75% af overskuddet gennem udbyttet, så selskabet fortsat styrker egenkapitalen på trods af udbyttebetalinger. Med det forslåede udbytte på 0,37 kroner per aktie lever Wirtek dermed op til deres udbyttepolitik. Med et resultat på 4,8 mio. kroner og et samlet udbytte på 2,7 mio. kroner udbetaler Wirtek knap 56% af resultatet gennem udbyttet. Det betyder med andre ord, at Wirtek udbetaler et udbytte svarende til en payout-ratio på 56%.
Wirtek afholder generalforsamling d. 6. april 2022, hvor udbyttet på 0,37 kroner per aktie forventes at blive godkendt. Du kan følge udviklingen hos Wirtek på vores minibørsplatform.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
Wirtek udbyttehistorik
På nedenstående tabel fremgår Wirteks udbytte de seneste seks år.
Regnskabsår | Udbytte per aktie |
---|---|
2021 | 0,37 kr. |
2020 | 0,20 kr. |
2019 | 0,16 kr. |
2018 | 0,11 kr. |
2017 | 0,09 kr. |
2016 | 0,09 kr. |