Den anerkendte investor, Warren Buffett, har et ganske simpelt værktøj til at vurdere aktiemarkedet som helhed.
Denne kaldes også for Warren Buffett indikatoren, og har historisk været god til at indikere, hvornår aktiemarkedet begynder at være lidt for overophedet. Indikatoren er nemlig en sammenligning af det bruttonationale produkt relativt til værdiansættelsen af aktiemarkedet.
Her kan benyttes Wilshire 5000 indekset som sammenligningsgrundlaget ift. BNP, hvorfor der også i denne artikel kommer til at være fokus på det amerikanske aktiemarked.
Warren Buffet indikatoren
Når der ses på den historiske udvikling i Warren Buffett indikatoren, er det vigtigt at være opmærksom på renteniveauet. Der er nemlig en korrelation mellem renteniveauet og værdiansættelsen af aktiemarkedet.
Dette har mange årsager, men kan koges ned til, at det bliver billigere for virksomhederne at geare deres drift og skabe hurtigere vækst, mens alternative investeringsmuligheder bliver mindre attraktive. Det er dog vigtigt at understrege dette alene gælder på længere sigt, renten som økonomisk redskab sænkes for at give liv til økonomien, mens den hæves for at hæmme inflation. Rentestyringer på kort sigt kan derfor nemt udvise anden adfærd i denne ratio som følge af hele det økonomiske system.
Den situation vi står overfor i dag, er ganske anderledes, da renterne forventes at være på et generelt lavere niveau i de kommende år end før årtusindeskiftet. Derfor er det også naturligt at se en generelt højere indikator.
Hvorvidt den burde sætte nye rekordniveauer, højere end IT-boblen og Covid-19, er derimod et godt spørgsmål. Aktiemarkedet siges generelt at være forud for økonomien, hvorfor den nuværende værdiansættelse i markedet indikerer, at der forventes et produktivitetsboom som følge af udviklingen inden for kunstig intelligens.
Derudover består det amerikanske aktiemarked af nærmest alle verdens største selskaber inden for kunstig intelligens, hvilket i høj grad kan skævvride en sådan dataanalyse, da enkelte selskaber kan opleve en meget højere værdiansættelse og påvirke helheden i et temmelig ekstremt niveau.
Warren Buffet indikatoren udvidet til det private marked
Når det private marked medtages, bliver det endnu nemmere at identificere unaturlige markedsniveauer. Der ses tydelige toppe, der ligger forud for tilbagegangen på aktiemarkedet. Her ser vi også, at denne kombination viser et markant anderledes billede af værdiansættelsen lige nu relativt til værdiansættelse under covid-19 pandemien.
Vores tidligere hypotese om, at børsnoterede aktier eksponeret mod AI trækker Warren Buffet indikatoren ser dermed ud til at være bekræftet. Under covid-19 var det private marked med til at trække den udvidede indikator op med 129 procentpoint, mens det i skrivende stund ”blot” påvirker med 102 procentpoint. Det private marked er altså skrumpet med 27 procentpoint relativt til GDP, mens aktiemarkedet når nye rekordhøjder.
Disse indikatorer indikerer efter min fortolkning, at der er en risiko for en markedskorrektion inden for den nærmere fremtid. Om det sker, kan man dog aldrig vide sig sikker på – og hvis man forsøgte, så havde man satset forkert siden 2015, hvor den udvidede indikator konstant har lagt over niveauet for IT-boblen og Finanskrisen. Dertil har der været tidligere bobler, der har lagt i langt højere niveauer – her har vi dog behov for at tage et andet datasæt i brug, der har en længere historik.
Dow Jones
Tages der udgangspunkt i Dow Jones indekset, som belyser de 30 største industrivirksomheder, er virkelighedsbilledet markant ændret. Ses der på nedenstående graf, er der tæt på ingen indikation af, at vi befinder os på et enormt unaturligt niveau.
Faktisk vil der kunne ske en fordobling af værdiansættelserne i disse virksomheder, og vi ville fortsat indfinde os på et niveau lavere end forud for ”the great depression”, der ramte de finansielle markedet tilbage i 1929. Vi kan med andre ord ikke forudsige aktiemarkedet ved at udvælge nogle indikatorer, der understøtter vores egne overbevisninger. Man er nødt til at se på et helhedsbillede, og identificere hvilke dele af aktiemarkedet, der skaber de udsving, som vi er vidne til.
Lad os derfor tage et kig på S&P 500, der indeholder mange af de store selskaber, som er stærkt positioneret inden for kunstig intelligens.
S&P 500
Indikatoren ved brug af S&P 500 viser, at vi indfinder os på et niveau, der ikke er set de seneste 100 år med undtagelse af i 1929, og de anormaliteter der var på aktiemarkedet dengang.
Går vi et nøk dybere, er det også lidt sværere at finde gode datasæt. Det er dog lykkedes at finde flere nyhedskilder, der beretter, at mere end 50% af stigningerne i S&P 500 de seneste år skyldes de 10 største selskaber. Da jeg desværre ikke lykkedes med at identificere et godt datasæt, der kunne medtages, vælger jeg i stedet at se på forskellen i afkast på et ligevægtet indeks, og S&P 500 generelt.
Ses der på Xtrackers S&P 500 Equal Weight UCITS ETF 1C, står der i skrivende stund anført en stigning på 25% gennem de seneste 3 år, 13% det seneste år og 8% i år. Ses der i stedet på Xtrackers S&P 500 Swap UCITS ETF 1C, står der i skrivende anført en stigning på 46% gennem de seneste 3 år, 30% det seneste år og 20% i år.
Forskellen er altså ikke sådan lige at tage fejl af, hvorfor vores ovenstående indikator også kan forventes at være skævvreden af disse store aktier, der har oplevet voldsomme værdistigninger.
Om der kommer en korrektion på aktiemarkedet eller ej, er svært at vide – skulle man se på dataene, vil det måske være ganske sandsynligt, at der kom en korrektion set på de brede indeks, men at denne måske er lidt mere fokuseret på teknologiaktierne med eksponering inden for kunstig intelligens. Lidt på samme måde som IT-boblen, hvor Dow Jones i langt mindre grad blev ramt end teknologitunge indeks, som S&P 500.
