I slutningen af 2021 begyndte jeg at investere gennem Kameo, og tilbage i februar introducerede vi denne lille serie, hvor Mikkel og jeg i samarbejde med Kameo vil fortælle om vores Kameo-rejse.
Disclaimer: Vi har et samarbejde med Kameo.
Kameo er en Crowdlending-platform, der gør det muligt at investere i ejendomsprojekter fra 500 kroner. Personligt startede jeg med at investere 1.500 kroner i et lån til et rækkehusprojekt i Nykøbing Sjælland. Efter mit lån på 5.000 kroner til et sommerhusprojekt i Gilleleje blev tilbagebetalt før tid, fik jeg udbetalt de 5.000 kroner, som jeg her i april geninvesterede i samme rækkehusprojekt i Nykøbing Sjælland.
Læs også: Vores Kameo-rejse 1.
Dermed har jeg fortsat investeret 11.500 kroner gennem Kameo, hvor jeg for dette beløb har modtaget 228 kroner i renter gennem første kvartal.
Siden seneste opdatering er Mikkel også kommet med på endnu et lån. Mikkel har investeret yderligere 5.000 kroner til et ejendomsprojekt i Vanløse, hvor en tidligere fiskehandler skal omdannes til to boliger. Med en årlig rente på 7% er det det lån, som har den laveste rente blandt vores lån. Da det først er her i april, at vi har investeret i vores seneste lån, har vi ikke modtaget renter fra disse endnu.
Hvis vi skulle komme med et godt råd, hvis du ønsker at investere gennem Kameo, så er det at være klar. Hvis der kommer et lån, som du gerne vil være med på, er det med at sidde klar, når lånet åbner for at tegne. Både Mikkel og jeg har sat alarmer for at komme med på de to seneste lån, da vi ellers ikke havde nået at komme med. Da jeg indsendte mit tegningsønske på 5.000 kroner til projektet i Nykøbing Sjælland, var allerede over 90% af beløbet tegnet, og lånet havde kun været åbent i et minut.
Efterspørgslen er dermed stor på Kameos lån, og den bedste måde hvorpå du kan sikre dig at nå at komme med, er ved at tilmelde dig nyhedsbrev og notifikation, hvor du modtager påmindelser om nye lån. Her udsender Kameo en notifikation en time før tegningsperioden starter, hvorefter man kan sætte en alarm. Det var på denne måde, at Mikkel og jeg nåede at komme med på to lån her i april.