I sidste måned fik Viaplay stor opmærksomhed på aktiemarkedet, efter aktien på én dag faldt over 60% efterfulgt af et yderligere fald på mere end 20% den efterfølgende dag.
Dengang faldt aktien grundet en nedjustering af de kortsigtede forventninger, mens selskabet droppede sine 2025-ambitioner. Dertil valgte topchefen at trække sig. En dårlig kombination, der sendte aktien til bunds.
I dag er der en ny spændende udvikling i selskabet, der igen sender aktien ned med over 20%, så aktien nu er faldet over 75% alene i år. Viaplay har nemlig trukket sine forventninger for 2023 helt tilbage, efter de blev nedjusteret i sidste måned. Læs den officielle meddelelse her.
Læs også: Viaplay-aktien falder 60%.
I går efter markedsluk var der desuden et skift helt i toppen af selskabet, efter bestyrelsesformanden Pernille Erenbjerg trak sig tilbage med omgående virkning grundet sygdom – ærgerlig timing ift. at genopbygge troværdighed til selskabet. Hun blev erstattet af bestyrelsesmedlemmet Simon Duffy, der nu agerer som interim formand.
I næste uge, den 20. juli ifm. kvartalsregnskabet, vil Viaplay fremlægge en ny strategiplan. I dag indikerer det, at selskabet står over for en tid med markant lavere omsætning og indtjening – særligt i Norden. Tidligere i juli fremgik det desuden af en intern mail, at den nye direktør vil gennemføre en omstrukturering, hvilket bl.a. betyder fyringer af 40-50 medarbejdere i Viaplay Group Danmark.
Viaplay er noteret i Sverige, hvor der tidligere har været flere investorer her i gruppen, der har opsøgt investeringsmuligheder grundet den svækkede valutakurs. Situationen hos Viaplay virker meget usikker på nuværende tidspunkt – men anser I aktien som en interessant investeringsmulighed efter de ærgerlige nyheder og deraf store kursfald?
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.