Efter et fald på ca. 60% i dagens handel er Viaplay-aktien gået fra at være en aktie, der stort set aldrig nævnes i aktiedebatten til at være et større tema, mens det danske aktiemarked i dag holder lukket.
Aktien falder ovenpå en længere meddelelse fra selskabet, der inkluderer flere nyheder. Viaplay har først og fremmest nedjusteret sine kortsigtede forventninger, mens selskabet har droppet sine 2025-målsætninger. Dertil har topchefen valgt at trække sig, da han ifølge den officielle pressemeddelelse mener, at selskabet med nuværende udfordringer vil være bedst tjent med en anden person på posten.
Nedjusteringen indebærer bl.a., at selskabet nu forventer at nå en organisk salgsvækst på 16-17,5% mod tidligere 24-26% for helåret. Dette kan bl.a. tilskrives en fald i annonceindtægter i andet kvartal på forventet 12-16%.
Læs også: Investering i svenske kroner.
Med dagens fald på omkring 60% i skrivende stund og en rekordhøj volumen i aktien, ser det ud til med længder at blive den dårligste dag for aktien nogensinde. Tidligere var det største fald tilbage i oktober 2022, hvor aktien faldt med 24,2%, efter selskabet dengang ligeledes nedjusterede ifm. Q3-rapporten. Tre måneder senere havde aktien indhentet dette fald. Et fald på 60% må alt andet end lige være væsentligt sværere at hente ind på samme vis.
Viaplay er noteret på den svenske børs, og min fornemmelse er, at mange har kigget på investeringsmuligheder i Sverige grundet den svækkede valutakurs. Er Viaplay en aktie, som I finder interessant efter dagens fald? Deltag i vores Facebookgruppe her.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.