Den forgangne uge har budt på spændene regnskaber samt toneangivende amerikanske inflationstal, der alle overraskede negativt.
Egentlig havde jeg indstillet mig på, at denne uge skulle være rolig på det danske aktiemarked på baggrund af, at mange holder vinterferie. Det blev det egentlig også på regnskabsfronten, hvor det blot var Genmab som offentliggjorde sit regnskab onsdag. Dog var der så andre nyheder som fyldte forsiderne, eksempelvis da Nordnet tirsdag middag oplevede et sikkerhedsbrud, hvor nogle kunder blev logget ind på andre kunders konti. På den amerikanske front gik det heller ej stille for sig, hvor vi fik store regnskaber og tonegivende inflationstal.
Elon Musk og OpenAI
En anden iøjnefaldende nyhed denne uge var, at Elon Musk sammen med en række andre investorer, mandag aften bød 700 milliarder danske kroner på OpenAI, som han var med til at starte op tilbage i år 2015. Tanken med OpenAI var oprindeligt, at det skulle være et ”non-profit”-selskab der skulle gavne menneskeheden. Der opstod dog uenigheder mellem Sam Altman og Elon Musk, hvor sidstnævnte endte med at forlade selskabet. Sidenhen har Sam Altman forsøgt at forvandle OpenAI til et ”for-profit”-selskab, ved at sælge selskabet til sit eget ”for-profit”-selskab for en billig pris. Denne proces har Elon Musk så besværliggjort ved at byde de 700 milliarder danske kroner, da det gør det svært for Sam Altman at retfærdiggøre den lavere værdisætning, han ellers ville have handlet for.
Amerikanske regnskaber
Der er efterhånden kommet mere ro over antallet af amerikanske regnskaber, hvor langt størstedelen af de store ”Magnificent Seven”-selskaber har aflagt regnskab. Med det sagt kommer der dog stadig mange spændende regnskaber fra USA, hvor blandt andet Shopify og Coinbase har aflagt regnskab.
Shopify
Regnskabet fra Shopify fik vi tirsdag, hvor de rapporterede en omsætning i Q4 på 2,81 milliard dollar mod forventet 2,72 milliard dollar. Indtjeningen pr. aktie var 0,44$, hvilket var præcis som forventet. Selskabets forventninger til 2025, herunder Q1, kom også ud som forventet, men det er ikke nødvendigvis positivt. Selskabet forventer nemlig at den årlige omsætningsvækst vil falde fra 31% til midt-20%. Aktiekursen startede med at falde i dagshandlen, men ente oppe med en stigning på 3%.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
Palo Alto
Det store IT-sikkerhedsfirma Palo Alto leverede torsdag deres tal for Q2. Omsætningen steg 14% og endte på 2,3 milliarder dollars, mens indtjeningen pr. aktie var 0,81$. Ifølge Palo Alto skyldes udviklingen større investeringer på baggrund af udviklingen indenfor AI. For Q3 2025 forventer Palo Alto en omsætning mellem 2,26-2,29 milliarder dollars, mens de forventer en samlet omsætning 9,14-9,19 milliarder dollars for det samlede regnskabsår. Dette svarer til en årlig vækst på 14-15%, hvilket indikerer en opbremsning i væksten. Aktiekursen reagerede ved at falde med 0,9 procent i fredagens handel til kurs 200$, mens handlen åbnede i kurs 192$.
Coinbase
Et regnskab jeg var særligt nysgerrig på, var regnskabet fra Coinbase, da jeg var nysgerrig på om Trump’s valgsejr var afspejlet i handlen med kryptovaluta. Coinbase rapporterede en omsætning for Q4 på 2,3 milliarder dollars mod analytikernes forventninger på 1,8 milliarder dollars. Den årlige omsætning endte på 6,6 milliarder dollars fra 2,93 milliarder dollars året før, hvilket understreger en markant vækst drevet af øget kryptohandel og stigende adoption af blockchain-tjenester. For 2025 forventer Coinbase, at indtægterne fra abonnementer og tjenester vil ligge mellem 685 millioner og 765 millioner dollars i første kvartal, hvilket ligger betydeligt under de netop leverede resultater. Aktiekursen startede med at stige 2% i eftermarkedet, men endte fredagens handel med et fald på 8 procent, hvilket jeg tænker skyldes den svage guidance.
Genmabs regnskab
Onsdag offentliggjorde Genmab en årlig omsætning for 2024 på 21,5 mia. DKK hvilket svarer til en vækst på 31% i forhold til året før. Omsætningsvæksten var primært drevet af produkterne Darzalex og Kesimpta, som Genmab sælger gennem partnerskaber med Johnson & Johnson samt Novartis. En vigtig del af regnskab lå i deres guidance for 2025, hvor Genmab forventer en omsætning på 3,34-3,66 mia. DKK. Midtpunktet er her 3,5 mia. DKK, hvilket svarer til en omsætningsvækst på 12%, hvilket skyldes, at store dele af den fremtidige omsætning er bundet op på Hexabody-CD38 og samarbejdet med J&J, hvilket vi endnu ikke har fået en afklaring på.
Amerikanske inflationstal
Onsdag fik vi de længe ventede inflationstal for USA. Den månedlige inflation kom ud på 0,5% mod ventet 0,3%. Det var altså markant højere end markedet havde regnet med, hvilket førte til en stigning i markedsrenterne og derfor fald på aktiemarkedet. Alt sammen med god grund, da en månedlig stigning på 0,5% svarer til en inflation på over 6% på årlig basis, hvilket er meget langt fra målsætningen om 2%. Dette lægger derfor nærmere op til at vi skal se rentestigninger fremfor rentesænkninger i den kommende tid.
I den sammenhæng kom den årlige inflation ud på 3% mod de 2,9% som var ventet. Der er dog et stykke vej fra de 3% op til de 6%, som den månedlige inflation svarede til, hvis man regnede den længere frem. Vi kan derfor håbe på, at de 0,5% på månedlig basis var en éngangsting fremfor en langvarig effekt af Trumps politikker.
Hertil kommer, at begge tal for kerneinflationen også endte højere end forventet. Under alle omstændigheder satte det gang i aktiemarkederne onsdag, hvor de tre amerikanske indeks startede med at falde, men endte alle dagen mere beskedent, hvor S&P500 faldt 0,3%, Nasdaq 100 steg 0,12 og Dow Jones faldt med 0,5%.
Torsdag fik vi så et andet vigtigt inflationstal fra USA, nemlig producentpriserne. Dette inflationstal fortæller om de prisændringer som producenterne oplever, hvor prisstigninger ofte vil føre til højere forbrugerpriser. Tallet var forventet at komme ud på 0,3%, men kom derimod ud på 0,4%. På den baggrund har samtlige inflationstal overrasket til den negative side i denne omgang.
Tjen penge online
(reklame)
Tjen penge online ved at besvare spørgeskemaundersøgelser gennem YouGov👈. Du kan besvare spørgeskemaer på både telefonen og computer, enten når du er på farten, eller når du er hjemme.
Indeksudviklingen den seneste uge
S&P500: +1,13%
Nasdaq100: +2,05%
Dow Jones: +0,32%
STOXX600: +1,58%
OMXC25: +0,2%
Hvad skal vi holde øje med i næste uge?
Den kommende uge ser her på forkant ud til at blive mere rolig end de forgangne. Først og fremmest kommer der i min optik ikke nogen betydelige økonomiske nøgletal fra hverken USA eller Europa. Herhjemme får vi igen gang i regnskaberne, hvor ISS, Zealand Pharma, NKT og FLS afgiver regnskab. Dertil får vi også flere regnskaber udenfor C25-indekset, hvor ALK, cBrain, NNIT og DFDS aflægger regnskab i løbet af ugen. På samme vis bliver det i USA, hvor der, foruden Walmart og Alibaba, ikke kommer regnskaber fra særligt velkendte selskaber – de aflægger begge regnskab på torsdag.