Udenlandsk udbytteskat er nok et af de sværeste og mest komplicerede emner indenfor den danske aktieskat. Dette er der en række årsager til, som vi kommer til at se nærmere på.
Når vi handler med udenlandske aktier, og modtager udbytte herfra, vil Danmark have en dobbeltbeskatningsaftale med det pågældende land. I hvert fald i langt størstedelen af tilfældene. Såfremt du får adgang til at handle aktier noteret i Myanmar, kan jeg ikke garantere, at der er en dobbeltbeskatningsaftale.
Det er der dog som udgangspunkt for alle de markeder, som vi kan tilgå gennem de danske banker og investeringsplatforme. Dette inkluderer også Nordnet og Saxo Bank, selvom de teknisk set er henholdsvis svensk og hollandsk. Hvis din platform indberetter til skat, kan den forventes at høre under kategorien ”dansk” i denne forbindelse.
Læs også: Introduktion til skat af aktier.
Hvad er en dobbeltbeskatningsaftale?
En dobbeltbeskatningsaftale er som navnet en aftale om, at der betales skat i begge lande. Det betyder, at et norsk selskab tilbageholder noget af din skat til at betale skat i Norge, mens du skal betale den resterende skat i Danmark op til din gældende skatteprocent. Dobbeltbeskatningsaftalen sikrer dermed, at du ikke bliver beskattet dobbelt – det var i hvert fald hensigten. I den virkelige verden kan det dog godt være noget mere kompliceret. Skatten du skal betale i det oprindelige land kaldes kildeskat, og er hvad det offentlige system tager udgangspunkt i. Nogle lande tilbageholder dog mere end den aftalte kildeskat, og du skal derfor søge om refusion.
Refusionen skal søges af differencen mellem den aftalte kildeskat og den tilbageholdte skat for dit udbytte. Her skal der afsendes en ansøgning til det danske såvel som det udenlandske skattesystem. For private investorer kan dette ofte være for et meget lille beløb. Personligt var min seneste udbyttebetaling på 150 kroner, og en 10% difference i skatten ville være 15 kroner – nu skal jeg dog heldigvis ikke søge refusion i dette tilfælde.
Dobbeltbeskatningsaftalen har dog til hensigt at sørge for, at du betaler den korrekte skat, og ikke bliver ”snydt”, når du handler med udenlandske aktier. Derfor er hensigten god, men refusion kan være en meget langsommelig proces.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
Tilbagesøgning af udenlandsk udbytteskat?
En tilbagesøgning skal som nævnt søges i Danmark såvel som det land, hvor skatten er tilbageholdt. Dette gøres ved for det danske system her, hvor step for step guiden følges. Der kan ansøges om op til 20 forskellige udbyttebetalinger på en gang, selvom det er for forskellige lande. Du skal dog have styr på alle grundoplysninger på forhånd. Grundoplysninger er ting såsom navnet på aktierne, udbyttebeløbende, beløbet du skal have refunderet samt betalingsinformation ift. hvordan du gerne vil modtage refusionen.
Dernæst skal det søges i det land(e), hvor skatten er tilbageholdt. Det skal gøres gennem blanketterne, der er standard i de enkelte lande. Der findes altså ikke en fælles blanket, der kan bruges til alle lande. Det kan godt være lidt noget rod. Nederst finder du en lille linksamling over de mest almindelige lande, som vi kender blanketterne til. Det er dog ikke blanketter, som vi har personlig erfaring med, hvorfor der tages forbehold for eventuelle opdaterede version og andre fejl heri.
Fælles for de fleste er dog, at du skal have samme grundoplysninger som i den danske. Dertil er du ikke logget ind i det enkelte skattesystem, hvorfor der også skal være styr på dine basisinformationer, såsom adresse, fulde navn mv., altså alle formaliteter.
Hvor finder du oplysninger for det enkelte land?
Der er heldigvis lavet en nogenlunde ensretning af kildeskatten indenfor OECD-medlemslandene. Her er kildeskatten som udgangspunkt 15%, hvilket gør sig gældende på langt de fleste markeder, som vi kommer til at handle på. Derfor vil vi i de fleste tilfælde være differencen mellem det enkelte lands udbytteskat og de 15%, som vi skal have refunderet. De officielle kildeskatprocenter kan findes på skats hjemmeside her.
Af lande der ikke har 15%, kan nævnes: Brasilien (25%), Egypten (20%), Georgien (10%), Grækenland (18%), Indien (25%), Indonesien (20%), Israel (10%), Kenya (30%), Kina (10%), Kroatien (10%), Malaysia (0%), Marokko (25%), Portugal (10%), Rusland (10%), Singapore (10%), Taiwan (10%), Thailand (10%) og Tyrkiet (20%). Det er altså ikke disse markeder, som vi normalvis handler så meget på.
Hvor meget der tilbageholdes i skat, er der ligeledes lange udtømmelige lister, der dækker dette. Disse kan dog ændre sig eller fungerer ikke helt i praksis, som de står opgjort til. Eksempelvis står skatten i Sverige til at være på 30%, der tilbageholdes. Hos Saxo Bank og Nordnet, fremgår det af min transaktionsnota dog, at kun 15% i praksis er blevet tilbageholdt.
Derfor vil jeg mene, at den nemmest mulige måde er at se på den skatteprocent, der tilbageholdes af dit udbytte, fremfor at forsøge at finde rundt i junglen af individuelle skattesatser for forskellige lande. Det fremgår af din transaktionsnota eller kan hurtigt beregnes.
Læs mere om udbytte
Udbytte er et af de store temaer her på hjemmesiden. Du kan finde vores seneste artikler om udbytte her.