Chemometec har i dag offentliggjort årsregnskab for selskabets skæve regnskabsår 21/22, hvor vi kan læse mere om selskabets tanker til udbytte i 2022.
I dagens årsregnskab fremgår det, at Chemometec for første gang i fire år ikke indstiller til at udbetale udbytte. Det skal blandt andet ses i lyset af planerne om investering i at understøtte den fortsatte vækst via udvidelse af både produktions- og lagerkapaciteten.
Chemometec har ikke fastlagt en konkret fremtidig udbyttepolitik, men overvejelser vedrørende eventuelle udbyttebetalinger vil ske under hensyntagen til selskabets kapitalforhold, likviditetsbehov, økonomiske resultater samt de strategiske planer.
Når Chemometec derfor ikke ønsker at udbetale udbytte i 2022, er det en indikation på, at selskabet kan anvende kapitalen bedre internt til vækst. I regnskabet fremgår det dog, at bestyrelsen fremsætter forslag om, at bestyrelsen fortsat bemyndiges til på vegne af selskabet at erhverve egne aktier i selskabet. Sidste år udbetalte Chemometec 4 kroner i udbytte pr aktie mod hhv. 1,5 kroner og 20,5 kroner i årene forinden.
Chemometec afholder sin ordinære generalforsamling d. 13. oktober 2022.
Læs også: Torm udbytte 2022.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
Læs mere om udbytte
Udbytte er et af de store temaer her på hjemmesiden. Du kan finde vores seneste artikler om udbytte her.