Det amerikanske S&P 500 indeks oplevede i går den 9. april en kursstigning på 9,52%. Det var den største stigning på én dag siden finanskrisen.
Det er en vild tid på aktiemarkedet med enorme udsving. På kort tid kan aktierne stige eller falde med flere procent i både den ene og anden retning. Den store kursstigning til S&P 500 i går, der også smitter af på de danske og europæiske aktier i dag den 10. april, er sket Donald Trump har sat straftolden på pause i 90 dage, mens han har eskaleret toldkrigen med Kina, hvor tolden er hævet til 125%.
Personligt tillægger jeg ikke disse kursudsving særlig meget værdi. Historisk er det naturligt med store udsving i usikre tider. Det så vi under finanskrisen og senest under covid-19. Kigger vi på de 10 bedste dage for S&P siden 2007, er de alle lidt paradoksalt kommet enten omkring finanskrisen, covid-19 og nu under toldkrigen i 2025. Det viser vigtigheden af følge sin strategi, da man kan risikere at miste de bedste dage på markedet, hvis man sælger på impulser.
Læs også: Mine investeringer for 21.000 kroner i april 2025.
Køb aktier, kryptovaluta mm. på eToro
(reklame)
eToro er en verdensledende investeringsplatform med 35 mio. brugere, og tilbyder bl.a. handel med danske aktier, fraktioner, ETF'er og kryptovaluta til lave priser.
Disclaimer: 51 % af private CFD-konti mister penge.
Få dage har enorm betydning
Hvis du havde investeret 10.000 kroner i S&P 500 i starten af 2005, ville din investering være vokset til 71.750 kroner ved udgangen af 2024. Missede du de 10 bedste dage i perioden, ville din investering kun være vokset til 32.871 kroner. Du ville endda have oplevet et negativt afkast, hvis du missede de 40 bedste dage. Det understreger vigtigheden af at være investeret, da få dage er helt centrale for vores langsigtede afkast.
Hvorfor er det relevant at vide lige nu?
Markederne er blodrøde i disse dage, men når vi kigger på historikken, kommer de bedste dage i urolige tider. Halvdelen (50%) af de bedste 50 dage på S&P 500 i perioden fra 1995-2024 er kommet under et bear market. Derudover er 28% set i de første to måneder af et bull marked.
Disse dage vil være ærgerlige at gå glip af, og eftersom det er umuligt at forudsige udsvingene på aktiemarkedet, er det vigtigt at følge sin strategi, hvis man er langsigtet. Derfor følger jeg min køb og behold strategi, og har i denne måned købt aktier for 21.000 kroner.
Dette kommer vi nærmere ind på i videoen herunder, hvor jeg både viser grafer til ovenstående eksempler, og kommer ind på Donald Trumps seneste opslag på Truth Social. Disse opslag har nemlig fået kritik i flere medier, da Trump få timer før annonceringen om toldpausen gav en anbefaling til at købe op.