Torm har udbetalt kvartalsvise udbytter det seneste år, og aktionærerne kan nu se frem til endnu et udbytte i 2024.
Torm har i dag den 7. marts 2024 offentliggjort årsrapport for 2023. I den forbindelse har Torm løftet sløret for endnu et udbytte, og fortsætter således stimen med kvartalsvise udbytter.
Torm beskriver, at de ønsker at udbetale et yderligere udbytte på 1,36 USD per aktie for fjerde kvartal 2024. Det bringer det samlede udbytte for året op på 5,78 USD per aktie. Med nuværende valutakurser svarer det til et kommende udbytte på 9,31 kroner per aktie og et samlet udbytte for året på 39,56 kroner per aktie. I skrivende stund handles aktien i kurs 238 svarende til en udbytteprocent på 3,91% isoleret for det kommende udbytte.
Torm udbetaler en stor del af sit overskud som udbytte. I regnskabet beskriver Torm, at årets samlede udbytte på 5,78 USD svarer til en justeret payout-ratio på 83% mod 69% sidste år.
Det kommende udbytte på 1,36 USD per aktie skal endeligt godkendes på den ordinære generalforsamling den 11. april 2024. Det forventes, at udbyttet godkendes, og ifølge selskabet er x-day den 15. april 2024 med betalingsdag den 24. april 2024.
Læs også: Torm kursmål.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
Torm udbyttehistorik
På nedenstående tabel fremgår Torms udbyttehistorik de seneste seks regnskabsår. Bemærk at det er opgjort i USD.
Regnskabsår | Udbytte per aktie |
---|---|
2023 | 5,78 USD |
2022 | 4,63 USD |
2021 | - |
2020 | 0,85 USD |
2019 | 0,10 USD |
2018 | - |
Kilde: Torm årsrapport.