Topdanmark er en kendt dansk udbytteaktie, der igen i år udbetaler et meget højt udbytte.
Den 24. februar 2022 offentliggjorde Topdanmark regnskab for 2021. I denne forbindelse præsenterede selskabet deres forslag til årets udbytte. Selvom udbyttet er for regnskabsåret 2021, udbetales det i 2022.
Ved regnskabet foreslog Topdanmark at udbetale et udbytte på 34,5 kroner per aktie. Beregnet ud fra aktiens lukkekurs i 2021 på 367 svarer det til en udbytteprocent på 9,4%. I skrivende stund er aktien i kurs 379,4, hvilket svarer til en udbytteprocent på 9,09%. Det er en meget høj udbytteprocent, der også er højere end mange af de velkendte amerikanske udbytteaktier. Som det fremgår i tabellen nederst, har Topdanmark også historisk udbetalt et højt udbytte med årlig vækst de seneste fire år.
Læs også: North Media udbytte 2022.
Det forslåede udbytte på 34,5 kroner per aktie svarer til en payout-ratio på 145,2%. Det betyder, at udbyttet er større end Topdanmarks overskud for 2021. Helt konkret betyder det, at Topdanmark udbetaler 145,2% af overskuddet til aktionærerne gennem udbyttet.
Topdanmark afholder generalforsamling d. 24. marts 2022, hvor udbyttet på 34,5 kroner per aktie forventes at blive godkendt. Ifølge Dividendmax er X-day d. 25. marts 2022, og udbyttet tikker ind d. 29. marts 2022.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
Topdanmark udbyttehistorik
På nedenstående tabel fremgår Topdanmarks udbytte de seneste fem år.
Regnskabsår | Udbytte per aktie |
---|---|
2021 | 34,5 kr. |
2020 | 20,0 kr. |
2019 | 17,0 kr. |
2018 | 15,0 kr. |
2017 | 19,0 kr. |
Kilde: Topdanmark årsregnskab 2021.