Efter tre regnskabsår uden udbytte, kan aktionærerne hos Tivoli nu se frem til udbytte i 2023.
Tivoli har i dag den 16. marts 2023 offentliggjort årsregnskab for 2022. I den forbindelse har selskabet præsenteret sit forslag til årets udbytte, som skal endeligt godkendes på selskabets generalforsamling. Selvom udbyttet er for regnskabsåret 2022, udbetales det i 2023.
I regnskabet fremgår det, at Tivoli ønsker at udbetale et udbytte på 2,8 kroner per aktie. Det er første gang siden foråret 2019, at selskabet udbetaler udbytte. I skrivende stund står aktien i kurs 790, hvorfor udbyttet svarer til en udbytteprocent 0,35%.
Læs også: Torm udbytte 2023.
Bestyrelsen hos Tivoli har i normale år fastlagt en generel politik for udbetaling af udbytte. Det er hensigten, at der i normale investeringsår udbetales et udbytte svarende til 25% af årets resultat efter skat. I de år, hvor investeringerne vil være særligt store, eller andre forhold gør sig gældende, kan bestyrelsen træffe beslutning om, at udbyttet afviger fra politikken. For 2020 og 2021 har det ikke været muligt at foretage udbetaling af udbytte jf. kompensationsreglerne under coronapandemien.
Årets forslåede udbytte svarer til en payout-ratio på 25%, hvorfor selskabet lever op til sin udbyttepolitik, og udbetaler 1/4 af overskuddet som udbytte.
Tivoli afholder generalforsamling den 27. april 2023, hvor udbyttet på 2,8 kroner per aktie forventes at blive godkendt. Tivoli vil desuden offentliggøre delårsrapport for første kvartal samme dag.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
Tivoli udbyttehistorik
På nedenstående tabel fremgår udviklingen i Tivolis udbytte de seneste fem regnskabsår.
Regnskabsår | Udbytte per aktie |
---|---|
2022 | 2,8 kr. |
2021 | - |
2020 | - |
2019 | - |
2018 | 4,1 kr. |
Kilde: Tivoli årsregnskab 2022.
Læs mere om udbytte
Udbytte er et af de store temaer her på hjemmesiden. Du kan finde vores seneste artikler om udbytte her.