En af de bedste bøger, som jeg har læst, er The Richest Man i Babylon. Derfor giver jeg bogen 5/5 stjerner. I dette indlæg kan du læse, hvorfor jeg er så glad for bogen.
The Richest Man In Babylon blev oprindeligt skrevet tilbage i 1926 af George Samuel Clayson. Bogen omhandler måden hvorpå, man bliver velhavende. Det tager en tilbage til det gamle Babylon og de mange vise mænd, som boede i byen. På trods af navnet The Richest Man In Babylon omhandler bogen også mange andre personaer.
Bogen er opbygget på gamle fortællinger fra de forskellige personaer, som vi får kendskab til. Det er med til, at læseren kan blive betaget af bogen og dens fortællinger. Det mindede mig en smule om de bibelske fortællinger, hvor historien giver os en baggrundsforståelse for den lektion, der bliver givet. Den engelske version som jeg har læst, er skrevet med et gammelt ordbrug. Det kan til tider være lidt udfordrende og forstyrre læseoplevelsen. For mit vedkommende tog det 30-40 sider, før jeg ikke oplevede det som en forstyrrelse, men en berigelse af bogen.
Bogens viden er delt op i 2 primære elementer, som alle historierne er bygget op omkring.
Seven cures for a lean purse
De 7 kure er som følger:
- Start thy purse to fattening
- Control thy expenditures
- Make thy gold multiply
- Guard thy treasures from loss
- Make of thy dwelling a profitable investment
- Insure a future income
- Increase thy ability to earn
De 7 kure er forholdsvis simple, og jeg anser dem mere som råd end kure. Skåret ind til benet handler det om at lægge et budget, investere fornuftigt og skabe nye indtægtskilder. Arkad (den rigeste mand i Babylon) underviser mænd fra Babylon i disse 7 råd, hvor der bliver givet en forståelse for hvert enkelte råd.
Du tænker måske, at det lyder alt for simplificeret, at man kan blive rig ved disse almindelige råd. Alligevel er det nogle universelle råd, som altid vil fungere. Derfor ses det også, at disse råd går igen, hos nogle af nutidens allerstørste investorer. Warren Buffet har eksempelvis udtalt “They key is not to safe what’s left after spending but spend what’s left after saving.” Warren Buffet er ydermere meget påpasselig med risiko. Derfor er han heller ikke den investor, som jagter høje afkast ved at påtage sig yderligere risiko. Alligevel har han på exceptionel vis formået at skabe enormt høje afkast gennem hans liv.
De 7 kure er beviseligt en garanti for succes, men vejen dertil tager adskillige år. Der findes også andre måder at blive rig på, disse er dog ikke med nogle garantier. Elon Musk er et godt eksempel på en mand, som ikke har samme påpasselighed, men alligevel har opbygget en stor formue.
The five laws of gold
De 5 love er som følger:
- Gold cometh gladly and in increasing quantity to any man who will put by not less than one-tenth of his earnings to create an estate for his future and that of his family.
- Gold laboreth diligently and contentedly for the wise owner who finds for it profitable employment, multiplying even as the flocks of the field.
- Gold clingeth to the protection of the cautious owner who invests it under the advice of men wise in its handling.
- Gold slippeth away from the man who invests it in businesses or purposes with which he is not familiar or which are not approved by those skilled in its keep.
- Gold flees the man who would force it to impossible earnings or who followeth the alluring advise of tricksters and schemers or who trusts it to his own inexperience and romantic desires in investment.
Arkad´s 5 love for guld er ligeledes universelle. De bliver i bogen givet til hans søn, som får livserfaring med hvert enkelte råd. Hertil følger der en god historie, hvor rådet viser sit værd. De lyder endnu engang meget simple, men alligevel er de af stor værdi. Den mand, som lever efter disse simple love, er garanteret en formue.
Teoretisk eksempel
For at bevise hvordan disse simple råd og love kan skabe dig en stor formue, så laver vi et regnestykke. Forudsætningerne for dette regnestykke er følgende.
- Indkomst: 300.000 før skat.
- Investering i et verdensindeks.
- Fremtidigt gennemsnitligt afkast på 7% justeret for inflation.
- Ingen startkapital
- Der investeres 1/10 del af lønnen før skat.
- Ingen gæld bliver stiftet i perioden.
Ved at have disse simple forudsætninger, så har vi efterlevet 6 af de 7 råd, og efterlever de 5 love for guld. En årlig løn på 300.000 svarer til en månedlig løn på 25.000. Derfor investerer vi 2500 kroner om måneden i eksemplet. I eksemplet bliver der ikke taget højde for skat og diverse gebyrer.
10 år
Efter 10 år, har du opbygget en formue på 443.508 kroner. Din egen indbetaling ville være 300.000 kroner, hvorfor afkastet udgør 143.408 kroner. Du har på bare 10 år, formået at skabe en formue der 1,5 gange større end din årsløn.
15 år
Efter 15 år, har du opbygget en formue på 806.642 kroner. Din egen indbetaling ville være 450.000 kroner, hvorfor afkastet udgør 356.642 kroner. Dit afkast på 15 år, har dermed oversteget din årsløn, og din formue er mere end 2,5 gange så stor som din årsløn.
20 år
Efter 20 år, har du opbygget en formue på 1.315.955 kroner. Din egen indbetaling ville være 600.000 kroner, hvorfor afkastet udgør 715.955 kroner. Dit afkast på 20 år, har dermed oversteget det dobbelte af din årsløn, og mere end du selv har indbetalt. Din formue er mere end 4 gange så stor som din årsløn.
Nu springer vi lidt frem i tiden, hvis vi tager udgangspunkt i at du er 25 år på nuværende tidspunkt, så kan du først forlade arbejdsmarkedet når du bliver 74 år. Det er selvfølgelig meget individuelt, hvornår man ønsker at forlade arbejdsmarkedet, eller om man overhovedet ønsker det. Alligevel vil jeg gerne vise dig muligheden for at skære ned på arbejdstiden 15 år før tid.
34 år
Efter 34 år, har du opbygget en formue på 4.117.106 kroner. Din egen indbetaling ville være 1.200.000 kroner, hvorfor afkastet udgør 2.917.106 kroner. Dit afkast på 34 år, har dermed nærmet sig en tidobling af din årsløn. Din formue er mere end 13 gange så stor som din årsløn. Dette giver dig muligheden for valgfrihed, hvad angår din jobsituation. Hvis du alligevel skulle ønske at fortsætte med arbejdet, så kan du blive rigtig velhavende.
49 år
Efter 49 år, har du opbygget en formue på 12.165.868 kroner. Din egen indbetaling ville være 1.470.000 kroner, hvorfor afkastet udgør 10.695.868 kroner. Dit afkast på 49 år har altså oversteget mere end 30 gange din årsløn. Din samlede formue er mere end 40 gange så stor som din årsløn. Du er nu officielt pensionist, og blandt de rigeste 5% i Danmark for din alder. Alene et afkast på 7% af din nye formue, svarer til 851.611 kroner, og overstiger dermed det dobbelte af din tidligere årsindkomst fra dit arbejde.
Du kan her se den eksponentielle vækst, som automatisk kommer ved at følge de universelle råd og love fra The Richest Man In Babylon.
Du kan dermed med en helt almindelig løn blive rig på præcis samme måde, som Arkad brugte til at blive den rigeste mand i Babylon. Ved at udnytte hans råd nummer 7 ”Increase thy ability to earn” kan du accelerere denne proces endnu mere. Du kan også accelerere processen ved at lægge mere end 1/10 del af din indkomst før skat til side. Hvor stor en forandring denne proces kan gøre for en almindelig mand, kan du blive meget klogere på i bogen. Hvor du kan lære alle de vise babylonere at kende, og høre hvordan de gennem livet har samlet sig denne erfaring.
Konklusion
Hvordan beskriver man bedst en investeringsklassiker, som har været aktuel siden 1926? Det er der kommet mange bud på gennem årene. Jeg vil gå med, at bogen indeholder universel information, som alle med interesse for investering kan blive klogere af. På trods af, at du kender til de forskellige råd og love på forhånd, så giver bogen en forståelse, og noget stof til eftertanke du ikke finder andre steder. Det har jeg i hvert fald ikke fundet.
Sproget i bogen er en udfordring til at starte med, men man lærer at holde af det. Derfor får bogen velfortjente 5 stjerner ud af 5 mulige, og der gives en stor opfordring til alle om at læse denne bog. Det er i min verden et must read! Derudover er bogen billig at erhverve, for bare 90 kroner kan bogen erhvervs på Saxo.com