Tesla har haft en forrygende dag og er efter markedsluk landet på en aktiekurs på 273$ – en 10,09% stigning.
Jeg ejer selv 1950 aktier i Tesla, og for min egen position har dagens udvikling betydet en stigning på ca. 350.000 kr (samlet værdi ca 3,7 millioner kr).
Hvorfor stiger Tesla pludselig så markant?
Forklaringen skal findes i, at den amerikanske finansinstitution Morgan Stanleys netop har udgivet sin nye analyse af Tesla. Morgan Stanley har i sin opdaterede analyse af Tesla hævet deres price target fra 250$ til 400$ (Derved nærmer Morgan Stanley sig i øvrigt mit eget price target på 500$ ved udgangen af 2023).
Morgan Stanley skal have ros for, at de for alvor begynder at forstå Teslas styrker, og deres rapport flugter rigtig fint med min egen analyse: Jeg har i tidligere skriv understreget, at Tesla er blandt verdens førende AI-selskaber. Dette fremhæver Morgan Stanley også i deres rapport, og dét er grunden til, at de har hævet deres price target så meget.
Morgan Stanley nævner konkret 2 fremtidige triggere:
- Tesla DOJO supercomputer
- Tesla selvkørende teknologi (FSD 12)
Teslas DOJO computer bruges til at træne AI-systemer med store datamængder, og derved kan man bedst sammenligne den med Nvidias egne AI-træningscomputere (som bl.a. ChatGPT og Tesla selv benytter lige nu).
DOJO har dog den fordel at den er specialdesignet til at træne video- og billeddata på (i modsætning til Nvidias systemer, som er mere all-around og er bedst til tekst-data). Det giver Tesla en fordel i kampen om at nå selvkørende AI-teknologi, for her kræver det nemlig at AI-systemet trænes på ufatteligt store mængder video-data, som optages fra alle Teslas biler på vejene.
Morgan Stanley fremhæver også, at Tesla DOJO i fremtiden vil kunne licenseres til andre AI-udviklere og derved kan Tesla få en forretningsmodel som Nvidia eller AWS fra Amazon. Denne indtjeningskilde nævnte jeg desuden også i min seneste analyse, og det hjælper med at transformere Tesla til det, som jeg kalder et “platforms-firma”: Altså et selskab, der ejer mere og mere af spillepladen, som andre aktører er nødt til at spille på.
Morgan Stanley skriver samtidig helt korrekt at DOJO bringer Tesla endnu længere i front indenfor selvkørende AI.
Dagens udvikling flugter rigtig fint med mit eget price target for i år, og jeg forventer fortsat at Tesla har en stor sandsynlighed for at lande på 400-500$ ved udgangen af 2023. Du kan finde min nyeste analyse af Tesla på Unge Investorers hjemmeside