TCM Group er en af de danske aktier, som har prioriteret udbyttet højt, men i 2023 er det lidt mere usikkert, om aktionærerne kan se frem til udbytte.
TCM Group har i dag den 24. februar 2023 offentliggjort årsregnskab for 2022. Her meddeler selskabet, at bestyrelsen som konsekvens af den højere usikkerhed har besluttet ikke at anbefale en udlodning af ordinært udbytte, men i stedet at foreslå til den forestående ordinære generalforsamling, at der gives et mandat til bestyrelsen med muligheden for at kunne udlodde udbytte op til 30 mio. kroner i løbet af andet halvår 2023.
Dermed vil TCM Group altså ikke udbetale udbytte i første halvår af 2023, men potentielt udbetale et udbytte i andet halvår af 2023. TCM Group har haft en fin udbyttehistorik, hvorfor udmelding måske skuffer nogle investorer. Beslutningen er dog truffet på baggrund af et usikkert marked.
Læs også: Parken Sport & Entertainment udbytte 2023.
Med 9.142.294 aktier opgjort ifølge Nasdaq, giver et mandat på en udlodning på 30 mio. kroner selskabet mulighed for at udbetale et udbytte på ca. 3,28 kroner per aktie. Vælger selskabet at godkende mandatet og senere udbetale et udbytte på ca. 3,28 kroner per aktie, svarer det med nuværende aktiekurs på 70 kroner til en udbytteprocent på ca. 4,7%. Af TCM Groups udbyttepolitik fremgår det desuden, at de har et mål om at nå en payout-ratio på 40-60%.
Det er derfor fortsat usikkert, om TCM Group vil udbetale udbytte i løbet af 2023, og vil formentligt afhænge af udviklingen i løbet af året. TCM Group afholder generalforsamling den 13. april 2023, hvor det forventeligt vil blive godkendt at give et mandatet til selskabet. Hvorvidt selskabet vil udnytte dette mandat får vi sandsynligvis først svar på i løbet af andet halvår 2023.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
TCM Group udbyttehistorik
På nedenstående tabel fremgår TCM Groups udbyttehistorik de seneste fem regnskabsår.
Regnskabsår | Udbytte per aktie | Payout-ratio |
---|---|---|
2022 | - | - |
2021 | 6,0 kr. | 52% |
2020 | 13,0 kr. | 127% |
2019 | 0,0 kr. | 0% |
2018 | 4,75 kr. | 46% |
Kilde: TCM Group årsregnskab 2022.
Læs mere om udbytte
Udbytte er et af de store temaer her på hjemmesiden. Du kan finde vores seneste artikler om udbytte her.