Sydbank vil i 2024 udbetale et ganske højt udbytte til sine aktionærer, der næsten er dobbelt så stort som udbyttet sidste år.
Sydbank har i dag den 28. februar 2024 offentliggjort årsrapport for 2023. I den anledning har banken løftet sløret for det kommende udbytte. Regnskabet tages desuden positivt imod fra markedet, som i skrivende stund sender aktien op med ca. 9%.
I regnskabet fremgår det, at Sydbank ønsker at udbetale et udbytte på 30,56 kroner per aktie. I skrivende stund handles aktien i kurs 353,4 svarende til en udbytteprocent på hele 8,65%. Det er en høj udbytteprocent, som vi ser hos flere af de danske banker i 2024. Det er desuden et pænt løft fra sidste års udbytte på 16,77 kroner per aktie, som fremgår af tabellen nederst i denne artikel.
Det forslåede udbytte på 30,56 kroner svarer til 50% af bankens overskud efter skat. Efter den foreslåede udbyttebetaling vil banken fortsat være velkapitaliseret, beskriver banken. Årets udbyttet stemmer dermed overens med selskabets udbyttepolitik, og er i den høje ende af udbyttepolitikken. Det fremgår, at banken under hensyntagen til vækstplaner og kapitalpolitik har en målsætning om at udbetale et udbytte svarende til en payout-ratio på 30-50%. Bankens udbytte sidste år var ligeledes i den høje ende af udbyttepolitikken.
Sydbank afholder generalforsamling den 21. marts 2024, hvor udbyttet på 30,56 kroner per aktie forventes at blive godkendt. Derefter vil udbyttet blive udbetalt til aktionærerne.
Læs også: Sydbank kursmål.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
Sydbank udbyttehistorik
På nedenstående tabel fremgår det forslåede udbytte fra Sydbank de seneste seks regnskabsår.
Regnskabsår | Udbytte per aktie |
---|---|
2023 | 30,56 kr. |
2022 | 16,77 kr. |
2021 | 12,00 kr. |
2020 | 4,00 kr. |
2019 | - |
2018 | 9,36 kr. |
Kilde: Sydbank årsrapport.