Aktionærerne i Sydbank kan i 2023 se frem til et højt udbytte, efter banken har leveret et rekordresultat for 2022.
Sydbank har i dag den 1. marts 2023 offentliggjort årsregnskab for 2022. I den forbindelse har selskabet præsenteret sit forslag til årets udbytte, som skal endeligt godkendes på selskabets generalforsamling. Selvom udbyttet er for regnskabsåret 2022, udbetales det i 2023.
I regnskabet fremgår det, at Sydbank ønsker at udbetale et udbytte på 16,77 kroner per aktie. I skrivende stund står aktien i kurs 353, hvilket svarer til en udbytteprocent på ca. 4,8%. Personligt anser jeg det som en høj udbytteprocent.
Læs også: Trifork udbytte 2023.
Det forslåede udbytte svarer til 50% af koncernens overskud efter skat. Med andre ord svarer udbyttet til en payout-ratio på 50%. Det stemmer dermed overens med selskabets udbyttepolitik. Her fremgår det, at målet under hensyntagen til vækstplaner og kapitalpolitik er at udbetale et udbytte svarende til en payout-ratio på 30-50%. Årets udbytte er dermed i den øvre ende at selskabets udbyttepolitik.
Sydbank afholder generalforsamling den 23. marts 2023, hvor udbyttet på 16,77 kroner per aktie forventes at blive godkendt. Derefter vil udbyttet blive udbetalt til aktionærerne.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
Sydbank udbyttehistorik
På nedenstående tabel fremgår det forslåede udbytte fra Sydbank de seneste fem regnskabsår.
Regnskabsår | Udbytte per aktie |
---|---|
2022 | 16,77 kr. |
2021 | 12,00 kr. |
2020 | 4,00 kr. |
2019 | - |
2018 | 9,36 kr. |
Kilde: Sydbank årsregnskab 2022.
Læs mere om udbytte
Udbytte er et af de store temaer her på hjemmesiden. Du kan finde vores seneste artikler om udbytte her.