Supertrends – 50 ting, du bør vide om fremtiden, er en bog skrevet af Lars Tvede, som blev udgivet i 2019, hvorfor den tager fat på det senmoderne samfunds supertrends.
Min første indskydelse efter at have læst bogen var ikke: ”Nu ved jeg lige præcis hvilke sektorer, som jeg skal investere i”, som ellers havde været min formodning. Formodningen bygger på de erfaringer, som jeg har hørt andre have af bogen. Derfor sad jeg en smule overrasket efterfølgende, og tænkte: ”Hvad er gået min næse forbi?”
Det føles meget selvopløftende at sige, at der ikke er noget, der gik min snude forbi. Alligevel føler jeg, at jeg har fået et stort udbytte af bogen. Det er bare indenfor fremtidens verden, og ikke nødvendigvis trends indenfor investering. Foruden verdenen generelt dækker den også de menneskelige aspekter, og hvordan disse spiller ind på samfundet.
Bogen dækker en så stor mængde viden, at det nærmest føles som flere bøger i en. Det er noget jeg værdsætter meget, da der bliver givet stor værdi til læseren gennem hele bogen. Overordnet berører bogen 11 områder, som der er blevet skrevet tykke bøger om i forvejen. Derfor skal man som læser holde snuden i sporet.
Der er et stort fagligt belæg for de områder, som Lars Tvede præsenterer. Eksempelvis indenfor brugen af DNA til at forudsige hvilke genetiske sygdomme individet er mere tilbøjelig end andre til at få. Det er meget spændende og fascinerende læsning.
Jeg kommer til at sætte fokus på de overordnede elementer, som danner grundlag for udviklingen af vores samfund. De 50 ting, som man skal vide om fremtidens samfund, fremfører Lars Tvede som værende tommelfingerregler. Det er dermed ikke konkluderende data, men blot vejledende, der bliver skrevet.
Find vores andre boganmeldelser her.
De menneskelige aspekter
Som mennesker kan vi godt lide at tænke, at jeg er noget helt særligt. Alligevel kan vi ifølge Myers-Brigg-personlighedstest blive opdelt i nogle forskellige klasser, som eksempelvis tænkere og følere. Foruden den mere moderne Myers-Brigg tese, bruger Lars Tvede også en ældre. Nemlig essayet ”The Hedgehog and the Fox”, som blev udgivet af filosoffen Isaiah Berlin i 1953. Essayet handler om måden hvorpå mennesker opfatter verdenen. Pindsvinet anskuer verdenen via en enkelt bærende idé. Ræve derimod anskuer verden gennem et væld af idéer.
Disse har Lars Tvede kombineret, hvor vi har 4 forskellige kategorier af personer. Faktaresistente pindsvin, faktaresistene ræve, datadrevede pindsvin og datadrevede ræve.
En person er under kategorien faktaresistent, når personen er en føler. Der er dermed ikke behov for faktuelle grundlag for at kunne skildre en bestemt fremtidsforeskrivning. En person er under kategorien datadrevet, når personen er en tænker. Her ligger der altså data og logik bag ved fremtidsforeskrivninger og generelle holdninger.
Selvom vi nok alle gerne vil være datadrevede ræve, forholder virkeligheden sig nok ikke sådan. Der er et stort mix af de forskellige personligheder, som skaber de dynamikker, vi som mennesker lever i. Det er heller ikke udelukkende datadrevne ræve, som vi ser blandt de højest anerkendte personer. Faktaresistente pindsvin kan appellere til en stor befolkningsgruppe og blive hædret indenfor deres ekspertise. Dette er til trods for, at de datadrevne ræve ifølge Lars Tvede er markant dygtigere til at forudsige fremtiden.
Begrænsninger for den menneskelige psyke
Dertil spiller det en stor rolle, at mennesker har svært ved at forstå fremtidens muligheder. Eksempelvis troede den romerske ingeniør, forfatter og politiker Sextus Julius Frontinus, at man for 2000 år siden havde opfundet alt der kunne blive opfundet. Det har vi senere hen erfaret ikke var korrekt, men det er den verden, som det enkelte menneske oplever, der danner sådanne holdninger. Fremtiden bringer os muligheder, som vi i vores vildeste fantasi ikke kan forestille os (de datadrevne ræve kan muligvis godt).
Demografi og velstand
Jeg formoder, at de færreste ikke har kendskab til de mange mennesker, som bor på Jorden i dag. Vi er markant flere, end der nogensinde har været tidligere. Årsagen er de tidsperioder, som vi lærer om i folkeskolen. Her udviklede især Vesten sig med hastige skridt, og gjorde nødvendige fremskridt for at undgå stor dødelighed blandt især børn.
I bogen ”Det kreative samfund” beskriver Lars Tvede præcist hvorfor Vesten oplevede denne udvikling. Det kommer ned til den helt simple demografi, som kan opdeles i en række nøglepunkter:
- Decentralt netværk af mange små enheder
- Samhandel
- Konkurrence
- Skabelse og udveksling af information via en fælles sprogkode
- Forandringsstimulanser
Det decentrale netværk er ifølge Lars Tvede den helt essentielle drivkraft, som skabte grundlaget for alle nøglepunkterne. Uden det decentrale netværk ville der ikke blive samarbejdet og konkurreret i samme stil, hvilket havde ført til lavere samhandel og forandringsstimulanser.
Innovation og velstand er en sjov størrelse. Det iværksatte den øgede befolkningstilvækst, men er samtidig elementet, som bremser den.
I hvert fald ifølge Lars Tvedes tommelfingerregel nummer 15 ”Når lande bliver rigere, får befolkningen færre børn, og når BNP per capita passerer 5.000 dollar, begynder fertiliteten typisk at falde. Når man over ca. 10.000 dollar, falder børnetallet (per kvinde) typisk til under ligevægtsniveauet, hvorefter befolkningstallet vil begynde at falde.”
Dette er en interessant tese, især når der tages forbehold for, at vi på verdensplan er nået over de 10.000 dollar i BNP per indbygger. Dermed er børnetallet per kvinde teoretisk under ligevægtsniveauet. Alligevel er prognosen, at der vil forekomme en befolkningsvækst frem mod år 2100. Det estimeres, at vi vil være 11,2 mia. mennesker på jorden til den tid. Årsagen til dette er, at vores levestandard fortsat forbedres, og vi dermed kommer til at leve længere end tidligere generationer.
De nye livsstile
Samfundet kommer til at ændre sig fremtidigt på samme måde, som det tidligere har gjort. I hvert fald hvis du spørger Lars Tvede. Andre personer som eksempelvis Lars Seier Christensen (medstifter af Saxo Bank, serie-iværksætter, debattør og ventureinvestor) har andre formodninger om fremtiden. Lars Seier frygter, at der kommer arbejdsløshed, som følge af kunstig intelligent (AI) og robotter. Bekymringen bunder i, at AI og robotter kan løse arbejdsopgaver langt mere effekt end mennesker. Udviklingen vil dermed overflødiggøre brugen af menneskelige ressourcer. Samme frygt har der formentlig været tidligere, når vi ser tilbage på industrialiseringen og andre strukturelle ændringer af samfundet.
Tommelfingerregel nummer 43 sætter dog bekymringerne til side hos Lars Tvede: ”Says lov: Udbud skaber efterspørgsel. Hvis virksomheder i en fri markedsøkonomi producerer mere, vil lønninger og anden betaling for produktive input give tilstrækkelig efterspørgsel til, at der ikke opstår strukturel arbejdsløshed.”
Gennem industrialiseringen blev mennesker omdannet til robotter, og skulle udføre arbejde uden kreative kvalificeringer. Den udvikling ser Lars Tvede gå modsat, hvor hele oplevelsesøkonomien vil udvikle sig fremtidigt.
Her giver Lars Tvede eksemplet med Disney, som værende et foregangsfirma indenfor oplevelsesøkonomien. Mange andre aspekter af samfundet kan omdannes til kreativt gennem menneskelige ressourcer, som hverken AI eller robotter kan skabe. De menneskelige værdier og de menneskelige oplevelser kommer til at stamme fra mennesker.
Hvor mange steder i hverdagen oplever vi, at der ikke er puttet kreativitet i projekter? Et meget relaterbart eksempel, som Lars Tvede giver, er parkeringshuse. Det er som oftest en kedelig grå betonklods, som har 100% fokus på funktionalitet. Her er der altså ikke lagt nogle kræfter i at skabe en oplevelse for brugerne. Her er der store muligheder for at skabe oplevelser for forbrugeren, det kan blandt andet ske gennem dekorationer, farvetemaer, lys, lyd og andre effekter, som vi kan opleve.
Naturligvis falder en bestemt stilart ikke i god jord hos alle, ligesom Disney World nok heller ikke er for alle. Alligevel kan jeg godt se mulighederne for at skabe oplevelser i hverdagen.
Dynamisk virksomhedsledelse
Økonom og tidligere McKinsey-konsulent Frederic Laloux udgav i 2014 bestselleren Reinventing Organizations. Heri forklarer Laloux organisationsformerne i 5 forskellige kategorier: Impulsive, konforme, målrettede, pluralistiske og evolutionære. Laloux beskriver ligeledes hvordan mennesker har ageret indenfor de forskellige organisationsformer gennem tiden.
Lars Tvede tillægger disse data stor værdi, og giver en dybdegående beskrivelse af de enkelte organisationsformer. Derudover opstiller han dem i punktformer, hvor man kan se direkte forskelle i kendetegnene. Kort fortalt strækker organisationsformerne sig fra den impulsive, som er kendetegnet ved at have en alfaleder, være institutionsbaseret, kortsigtet og agil, hvor der så er tre udviklingsformer, inden vi kommer til den evolutionære, der er kendetegnet ved at være netværksbaseret, selvorganiseret, har en dynamisk matrix, klare værdier, agil og decentral planlægning, realtidsinformation, fleksibel, selvledelse, selvmotivering, hele mennesker og en decentral team-baseret belønning.
Kort fortalt er vi gået fra en gammel måde at tænke på til en ny og moderne organisationsledelse, hvor individets kvaliteter bliver anerkendt i større udstrækning.
Hvordan hele sammensætningen af en moderne organisation skal være, er straks et større emne. Det beskriver Lars Tvede ved brug af Laloux tanker på en formidabel måde. Her gives en stor indsigt i hvilke elementer, som er nødt til at være styret af organisationen. Der gives ligeledes en stor indsigt i hvordan organisationen med individet i fokus, skal opbygges.
Desværre ser Lars Tvede også et område, som ikke udvikler sig. Det er den offentlige stat. Nu tænker du måske, at den offentlige stat er vigtig og lignende. Effekten af denne benægtes heller ikke, tværtimod. Statens indflydelse på samfundet vægtes i høj grad, men også staten mener Lars Tvede skal agere efter nyere organisationsformer, som det eksempelvis ses i Schweiz, hvor Lars Tvede bor.
Udviklingen af staten er der selvfølgelig også en tommelfingerregel for: ”Offentlige institutioner tenderer til at opsluge stadig større dele af samfundets økonomi, mens deres effektivitet falder stadig længere bagud.” Det giver lidt stof til eftertanke, for mit vedkommende i hvert fald. (Har dog ingen planer om at forlade Danmark, personligt synes jeg vores land er skønt)
Du kan finde uddrag, kilder mm. på Lars Tvedes hjemmeside.
Konklusion
Lars Tvede har endnu engang sammenstrikket en bog, som besidder afsindige mængder viden. Jeg føler efterhånden, at det er ved at være en kliche, at jeg giver Lars Tvedes bøger 5 ud af 5 mulige stjerne. Det er dog endnu engang tilfældet, og bestemt ikke på et ufortjent grundlag.
Jeg har kun belyst en meget lille del af bogen. Områder, som jeg ikke har nævnt, er bl.a.: Fordoblingshastigheden af viden, det kreative designfelt, velstandsvæksten, affolkning af landarealer, mere lokal ulighed, mere global lighed, en fredeligere verden og den fortabte milliard.
Du tænker måske, at det er en lang liste af emner, som jeg slet ikke har nået at skrive om. Det er dog kun emner indenfor de 2 første områder af bogens i alt 11 områder.
Uanset vidensniveau, er der meget viden at hente eller få genopfrisket gennem denne bog, hvorfor den er egnet til alle. Bogen kan erhvervs på saxo.com for 284,95 kroner.
