Det er forskelligt hvor meget vi hver især kan afsætte til investering, og mange mener at deres startbeløb ikke er stort nok til at begynde med investering. Det synes vi er ærgerligt! Læs her hvorfor, og hvad vi tænker ens startbeløb skal være.
Hvor stor bør din startkapital være?
Der er ikke et objektivt svar på, hvor stor din startkapital bør være. Derfor er der mange forskellige meninger om, hvor stort et beløb du bør have. I denne artikel kan du læse min holdning.
Personligt synes jeg det er ærgerligt, at nogle anser sit investeringsbeløb som en stopklods. Det vigtigste når der snakkes beløbsstørrelse er, at du ikke investerer mere, end du kan tåle at tabe.
Udnytter man sine langsigtede fordele, kan man sagtens benytte de første år på at få erfaring, og hvis det går godt, også tjene lidt mønt. Starter du som 15 årig, skader det ikke at bruge 3 år på at købe for få midler. Pointen er, at du på disse 3 år samler en masse erfaring, som gør at du er klar til at investere yderligere når du har midlerne, samtidig med at du stadig har langsigtede fordele sammenlignet med ham/hende som starter som 30-40 årig.
Nogle steder er der dog nogle begrænsninger, som sætter nogle krav til ens investeringsbeløb. Vil du f.eks. købe Danske Bank aktier på Saxoinvestor, skal du minimum investere 1.000 kroner. Vil du benytte Nordnets månedsopsparing, er minimumsbeløbet 500 kroner om måneden.
Dette er eksempler, som rent praktisk sætter nogle begrænsninger ift. ens startbeløb. På Unge Investorer har vi dog været i kontakt med Nordnet, og kommet med et forslag om at sænke minimumsbeløbet på månedsopsparingen for personer med en mindreårig-konto.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
Disclaimer: Artiklen indeholder affiliate-links.
Læs flere artikler fra Ny i investering
Vil du læse flere af vores artikler henvendt nye investorer? Nedenunder kan du finde alle vores artikler fra ”Ny i investering”.