SP Group er kommet godt igennem 2021 med pæne kursstigninger, og udbetaler ligeledes et fint udbytte.
SP Group har i dag d. 25. marts 2022 leveret regnskab for 2021. I denne forbindelse har selskabet præsenteret deres forslag til årets udbytte. Selvom udbyttet er for regnskabsåret 2021, udbetales det i 2022.
Ifm. regnskabet har SP Group forslået at udbetale et udbytte på 3 kroner per aktie. Beregnet ud fra aktiens lukkekurs i 2021 på 441 svarer det til en udbytteprocent på 0,68%. I skrivende stund står aktien i kurs 345 svarende til en udbytteprocent på 0,87%.
Læs også: SimCorp udbytte 2022.
Det forslåede udbytte på 3 kroner per aktie svarer til en payout-ratio på 18%. At have en payout-ratio på 18% betyder, at selskabet udbetaler 18% af resultatet gennem udbyttet. SP Group har ikke defineret en konkret udbyttepolitik, men i regnskabet fremgår det, at SP Groups mål er at skabe positivt afkast til aktionærerne gennem en stigende aktiekurs og udbytter. Med en kursstigning på over 60% gennem 2021 har SP Group i høj grad levet op til dette mål.
SP Group afholder generalforsamling d. 27. april 2022, hvor udbyttet på 3 kroner per aktie forventes at blive godkendt. Udbyttet vil forventeligt tikke ind på investorernes konti få dage senere.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
SP Group udbyttehistorik
På nedenstående tabel fremgår SP Groups udbytte de seneste fem år.
Regnskabsår | Udbytte per aktie |
---|---|
2021 | 3,00 kr. |
2020 | 5,00 kr. |
2019 | 0,00 kr. |
2018 | 2,40 kr. |
2017 | 2,00 kr. |
Kilde: SP Groups årsregnskab 2021.