SP Group er en dansk aktie som arbejder indenfor plast og komposit. Virksomheden bliver sjældent nævnt i medierne, men det gør ikke aktien uinteressant.
Hvem er SP Group?
SP Group blev etableret i 1972, og leverer plastforabejdede emner til industrien, hvor de blandt andet er de førende leverandører. Koncernen markedsfører og sælger deres produkter i 88 lande. Koncernens fabrikker er lokaliserede i Danmark, Sverige, Polen, Letland, Slovakiet, USA og Kina. I alt har koncernen datterselskaber i 12 lande, fordelt på 4 kontinenter. SP Group er noteret på NASDAQ Copenhagen A/S tilbage i 1993. Ultimo 2019 var der i omegnen af 2350 navnenoterede aktionærer, og 2181 medarbejdere i koncernen.
Koncernen er inddelt i 4 forskellige hovedgrupper, nemlig belægning, polyuretan, vakuumformning og sprøjtestøbning.
Belægning
Inden for belægning ejer SP Group virksomheden Accoat. Accoat belægger forskellige produkter såsom medico-udstyr, tanke, ovne, bagerimaskiner, fyldemaskiner, motordele, ventilationsudstyr mm. I princippet kan Accoat belægge alle slags emner, men de har valgt at holde fokus på nogle bestemte områder, som gør at de på disse områder er førende i Norden og blandt de fire største i Europa. Disse områder er desuden præget af høje indtrængningsbarriere, som er godt for de etablerede på markedet som Accoat.
Accoat er bellingende i Danmark, Polen og Brasilien, men fabrikken i Brasilien skulle i følge årsregnskabet for 2019 lukkes år.
Polyuretan og komposit
SP Group har fem selskaber som arbejder med PUR og komposit.
Ergomat: Udvikler og forhandler ergonomiske løsninger til globale virksomheder og er markedsleder i EU inden for området. Ergomat fremstiller sine produkter i Polen og USA.
Tinby: Fremstiller formstøbte produkter til bl.a. medico-, møbel- og cleantech industrierne. Tinby er global markedsleder inden for hårde vasler. Tinby fremstiller sine produkter i Polen, USA og Kina.
TPI Polytechniek: Udvikler og sælger komponenter til ventilation af industribygninger samt svine- og fjerkræs-stalde. TPI er markedsleder i EU og sælger primært produkter under varemærket TPI, som fremstilles i Polen.
Brdr. Bourghardt: Er skandinaviens ledende producent af produkter i Telene, som er robust plast velegnet til store emner. Brdr. Bourghardt sælger til hele verden og fremstiller sine produkter i Letland.
MM Composite: Udvikler og sælger komposit komponenter i høj kvalitet til cleantech og andre industrier. MM Composite fremstiller sine produkter i Danmark og USA.
SP Group er altså ledende inden for flere forskellige nicheområder på polyuretan og komposit markedet.
Vakuumformning, ekstrudering og bearbejdning
Vakuumformning sker ved, at plastplasder opvarmes hvorefter de formes under vakuum og/eller højt tryk. Derefter bearbejdes produkterne og samles til det endelige produkt.
I denne hovedgruppe ejer SP Group tre selskaber.
Gibo Plast: Udvikler, designer og producerer termoformede plastemner. Emnerne bruges bl.a. i køle- og fryseskabe, busser og biler, medico- og belysningsudstyr samt i cleantech. Gibo Plast er markedsledes i Skandinavien.
Plexx Opido: Er en vakuumformningsvirksomhed med produktion og montage i Sverige samt salgskontor i Norge.
Nycopac: Udvikler, designer og sælger emballageløsninger i plast til industrielle transportopgaver, både i form af en række standardprodukter og
special designede løsninger til specifikke opgaver.
Sprøjtestøbning og blæsestøbning
I denne sidste hovedgruppe ejer SP Group hele 6 selskaber.
SP Moulding og Ulstrup Plast: Producerer præcisionskomponenter i plast til mange forskellige industrier. De fremstiller teknisk plast og forestår montageopgaver. Virksomhederne er markedsleder i Danmark og blandt de største udbydere i Norden.
Coreplast Laitila Oy: Tilbyder produktion og montage og råder over 45 sprøjtestøbe maskiner.
Kodaň Plast s.r.o: Producerer maskinbearbejdede emner i plast.
SP Medical: producerer til kunder i medico-sektoren. SP Medical er blandt de 3-4 største i Norden.
MedicoPack: Producerer blæsestøbte præcisionskomponenter til medico -og den farmaceutiske industri.
Afrunding
Alle oplysningerne om virksomhedernes konkurrencemæssige positioner er oplyst af virksomheden selv, og kan findes under indlæggets kilder. Virksomheden har dermed, ifølge dem selv, flere forskellige virksomheder, som har førende konkurrencemæssige positioner indenfor forskellige områder i plastemner.
Læs også: Green Mobility kan blive den nye sort.
Økonomien i SP Group
Jeg vil gennemgå nogle af de mest væsentlige forhold for virksomhedens årsregnskab for 2019 samt virksomhedens Q2 regnskab for 2020. Derudover vil jeg komme ind på virksomhedens guidance.
Årsregnskab 2019
I 2019 fordelte salget sig i SP Groups kundegrupper således:
- Cleantech: 33%
- Healthcare: 29%
- Food-related: 14%
- Automotive: 5%
- Other: 19%
Disse kunder fordelte sig på mere end 1.000 kunder. Det er dog værd at bemærke, at de 10 største kunder udgør hele 50% af omsætningen, hvilket gør virksomheden afhængig af disse kunder. Den største kunde udgjorde i 2019 knap 17% af omsætningen.
Geografisk sælger SP Group primært til Europa. Det geografiske varesalg fordeler sig således: Danmark 35,6%, Øvrige Europa 40,6%, Amerika 10,2%, Asien 11,5%, Australien 0,4%, Afrika 1,7%.
SP Group har øget top- og bundlinje de seneste mange år, dog lykkedes det ikke SP Group at vækste på bundlinjen i 2019, hvilket resulteret i et fald i EPS for første gang i mange år.
Dog steg EBITDA, endda også mere end omsætningen , hvilket er positivt og indikerer at virksomheden er blevet til at tjene penge. Årsagen til at virksomheden ikke lykkedes med at vækste på bundlinjen, skyldes primært en markant stigning i afskrivningerne, som også påvirkede EBIT-resultatet negativt.
I takt med at virksomheden har opkøbt flere virksomheder, har virksomheden også opbygget en større gæld. Den nettorentebærende gæld ved årsregnskabet 2019 var 876 mio. DKK, som var en stigning på knap 300 mio. DKK sammenlignet med årsregnskabet for 2018. Stigningen i gælden skyldes primært overgangen til IFRS 16, køb af ejendomme og køb af virksomhed. Dog er egenkapitalsforretningen større end afkastningsgraden, hvilket viser at virksomheden tjener penge på at arbejde med gæld.
Q2 regnskab – SP Group under Covid-19
Omkring en måned forinden SP Groups Q2 regnskab, offentliggjorde SP Group en handelsopdatering. I denne handelsopdatering skrev SP Group at Q2 2020 var virksomhedens bedste kvartal. Denne nyhed sendte aktien op med omkring 10% på daværende tidspunkt.
I forbindelse med opdateringen udtalte CEO Frank Gad: “Til trods for Corona pandemien, global uro, mange markedsudfordringer og volatile råvarepriser er det lykkedes at øge salget og driftsindtjeningen igen i 2. kvartal. Andet kvartal 2020 har været vort hidtil bedste kvartal på både top- og EBITDA-linje.”
Den 25. august 2020 offentliggjorde SP Group regnskabet for andet kvartal. I første halvår 2020 steg omsætning til 1114 mio. DKK, svarende til en stigning på 7,6% sammenlignet med samme periode 2018. EBITDA endte på 178 mio. DKK, svarende til en stigning på 9%. Halvårets resultat før skat endte med en minimal stigning op 1 mio. DKK, og halvårets endelige resultet endte med et minimal fald på omkring 1 mio. DKK.
Den nettobærende gæld var markant lavere ved udgangen af Q2 2020. Den nettobærende gæld var 657,8 mio. DKK, som var et fald på over 200 mio. DKK sammenlignet med den nettobærende gæld ved udgangen af 2020. Faldet i den nettobærende gæld skyldes blandt andet afledt af gennemført rettet emission.
Læs også: Investeringsordbog – Liste med begreber.
Forventninger til fremtiden
I forbindelse med Q2 regnskabet offentliggjorde SP Group forventningerne for 2020, som før var sat i bero grundet Covid-19. Koncernen forventer en omsætning på 2-2200 mio. DKK. Der forventes en EBITDA-margin på 15-16%, hvilket vil være en tangering af sidste års EBITDA-margin på 15,3%.
SP Group har ligeledes en langsigtet guidance frem mod 2022. Frem mod 2022 er SP Groups ambitioner at nå en omsætning på 3,3-4,0 mia. DKK. Samtidig skal resultatet før skat være omkring niveauet 400 mio. DKK. Du kan læse mere om disse 2022 forventninger her.
Forventningerne til 2022 blev fremlagt i 2018, og SP Group har ikke lykkedes at vækste så meget som ønsket. Derfor er det tvivlsomt hvorvidt disse forventninger opnås, og der kan muligvis komme en justering på disse forventninger.
Forventningerne til 2022 virker heller ikke afspejlet i virksomhedens nuværende markedsværdi, som i skrivende stund er på knap 3 mia. DKK. Kunne virksomheden ende på et resultat før skat på 400 mio. DKK i 2022, ville aktiens nuværende værdiansætning sandsynligvis være højere.
Ledelsen
Administrerende direktør: Frank Gad
Frank Gad blev administrerende direktør for SP Group i 2004, og er tillige bestyrelsesformand i flere datterselskaber. Han har tidligere været administrerende direktør for Mærsk Container Industri A/S og FLSmidth A/S.
Der er to vicedirektører i SP Group, Søren Ulstrup og Lars Ravn Bering.
Begge er blevet medlem af direktionen per 1 maj 2020.
De har begge meget erfaring indenfor deres ansvarsområder, Søren Ulstrup er ansvarlig for sprøjtestøbeaktiviteter og spåntagende aktiviteter mens Lars Ravn Bering er ansvarlig for vakuumformning, ekstrudering, rotationsstøbning og Group IT.
De er begge administrerende direktører for datterselskaber i koncernen.
Alle datterselskaber har deres egne ledelser. Få et overblik over disse her.
Risici i SP Group
SP Group arbejder indenfor et relativt sikkert segment, da deres produkter er nødvendigheder hos deres kunder. Derfor vil de kunne vedligeholde en god forretning, så længe deres kvalitet er på samme niveau, eller højere end de internationale standarder.
Det er en god sund forretning,. Den er på den måde en mere sikker investering end mange andre virksomheder på samme størrelse, men der er stadig en større risiko forbundet med den end c25 selskaberne, grundet den lille størrelse.
Koncernen har i skrivende stund en PE værdi på 19,5. Det er en forholdsvis høj P/E taget virksomhedens nuværende vækst i betragtning samt usikkerheden under Corona. Sammenlignet med den nuværende negative vækst i EPS, kan dette derfor anses som en risiko i SP Group.
SP Group er også en cyklisk aktie, hvilket vil sige at virksomheden kan være følsom overfor samfundsøkonomiske udsving (udviklingen i BNP). Dog har SP Group indtil videre klaret Coronakrisen okay taget samfundsøkonomiens udvikling i betragning.
Læs også: Wirtek: Vækstaktie på First North.
Konklusion
SP Group er en forholdsvis stabil virksomhed, sin størrelse taget i betragtning. De har vist, at de er gode til at tjene penge, og kan gøre det over en årrække. Selvom det er en cyklisk aktie, har virksomheden klaret Coronakrisen okay.
Omsætningen er dog ved at stagnere med lille vækst de seneste år, hvorfor der godt kan være en del usikkerhed med den nuværende værdisætning af aktien, som afspejler forventninger til vækst de kommende år.
Du kan investere i SP Group her.
Kilde: Årsregnskab 2019.
Kilde: SP Groups hjemmeside.