Skistar – En investering i skisport

Skistar er et selskab, der faciliterer skisportssteder, hvorfor flere af os vil stifte bekendtskab med det i den nære skisportssæson.

Den kommende skisæson nærmer sig med hastige skridt, hvorfor jeg finder det interessant at tage et kig på et selskab som Skistar, der netop driver forretning på dette område. Omkring 200.000 danskere drager ifølge Danmarks Statistik hvert år på skiferie, hvoraf Norge, Sverige og Østrig er de mest besøgte destinationer.

Dét at stå på ski i henholdsvis Norden og Syden tilbyder noget vidt forskelligt, hvor Norden i høj grad er kendt for at tilbyde mere børnevenlige områder samt overnatning i skihytter, mens Syden tilbyder flere højdemeter, mere udfordrende skifaciliteter samt overnatning i lejligheder.

Skistar’s forretning

Skistars drift består af seks forskellige skidestinationer, der ligger i henholdsvis Norge og Sverige – med Trysil som det største og Hammerbybacken i Stockholm som det mindste område. De fire resterende områder består af Sälen, Åre, Vemdalen og Hemsedal.

Skistars forretning er delt ind i tre segmenter – ‘Operation of Mountain Resorts’, ‘Property Development & Exploitation’ samt ‘Operation of Hotels’. Det førstnævnte er også selskabets største, da det i det senest afsluttede regnskabsår udgjorde omkring 83 % af den samlede omsætning. Dette forretningsben dækker over alle aktiviteter relateret til driften af Skistars skisportssteder – herunder salg af liftkort, skiskole, skiudlejning samt salg af andre oplevelser på destinationerne.

Det næste, ‘Property Development & Exploitation’, dækker over salg og udlejning af lejligheder og hytter. Dette segment af forretningen bidrager til en jævn og langsigtet indtægtsstrøm til forretningen, alt imens det skaber faciliteter omkring skisportsstederne. I det senest afsluttede regnskabsår udgjorde dette segment cirka 11 % af selskabets omsætning.

Det sidste af de tre forretningsben er som nævnt ‘Operation of Hotels’, hvilket minder lidt om det sidstnævnte. Dette segment omfatter driften af hoteller i Skistars regi og bidrager gennem pakkeløsninger og attraktive priser til mersalg af Skistars andre produkter, såsom skiskole og liftkort. Det er dog blot hoteldriften, der indgår i dette segment, hvorfor det med sine 5,5 % udgør forretningens mindste segment. Grundet det mersalg, som dette segment forventes at skabe, kan tallet i realiteten være højere, men dog være skjult i de andre bogføringsposter.

Klimaets betydning for vintersporten

I den seneste tid har vi oplevet, at temperaturerne generelt set bliver stødt højere, hvilket i høj grad går ud over de sydlige lande. En konsekvens af dette er, at det bliver mere udfordrende at drive skisportssteder i Syden, hvilket der er flere årsager til. 

Først og fremmest går de højere temperaturer ud over varigheden af skisæsonen – flere steder oplever man simpelthen, at man er nødsaget til at åbne op for sæsonen senere samt lukke tidligere, end man er vant til, da sneen ikke er tilstrækkelig eller om end ikke til stede. Dette medfører helt naturligt, at indtjeningsgrundlaget bliver mindre, da man ikke længere har mulighed for at håndtere det samme antal turister.

Alle, som har prøvet at stå på ski, kender også til, hvilken betydning temperaturen har for fornøjelsen ved at stå på ski – det er bare ikke det samme at stå på ski i tung tøsne. Efterhånden som temperaturerne stiger sydpå, bliver tung sne mere almindeligt. Samtidigt vil man opleve, at skisportsstederne ser sig nødsaget til at benytte deres snekanoner mere end ellers i ren og skær mangel på nysne. For skisportsstederne medfører dette øgede omkostninger, da snekanonerne er enormt dyre i drift, især målt op imod den gratis sne, som falder fra himlen.

Skistar’s konkurrencesituation

Netop det faktum, at temperaturerne truer skisporten i Syden mere end i Norden, skaber potentiale for, at flere vintersportsudøvere vælger at tage på ski i Norden fremover. Sådan et tilfælde ville være en stor konkurrencefordel for et selskab som Skistar, der netop opererer i disse områder. 

Flere turister skaber helt naturligt et større indtægtsgrundlag i form af en større volumen, men giver naturligvis også mulighed for at hæve sine priser på eksempelvis overnatning og liftkort. Eftersom denne forventede konkurrencefordel er klimaskabt, må man gå ud fra, at det er et langsigtet vækstscenarie.

I tilfælde af, at Skistar i fremtiden vil kunne tjene flere penge på deres drift, vil de også have bedre forudsætninger for at ekspandere deres forretning – eksempelvis med flere skisportssteder. Som Nordens største operatør inden for vintersport må man i hvert fald formode, at de vil have nogle stordriftsfordele i tilfælde af, at de vil ekspandere.

Selskabets nøgletal

Ser man på selskabets nøgletal, er der flere interessante aspekter at italesætte. Først og fremmest har selskabet en P/E-værdi på 27, hvilket betyder, at man som investor betaler 27 kroner for én krone af selskabets indtjening. Umiddelbart vil jeg kategorisere det som en smule højt for et selskab som Skistar, hvilket det også kan synes som, når man sammenligner med deres tidligere år – med 2021 som undtagelse. 

En potentiel årsag til den lidt høje P/E-værdi kunne dog være, at markedet er begyndt at indprise den førnævnte konkurrencefordel, som potentielt venter Skistar.

Omsætning og indtjening

I det senest afsluttede regnskabsår, som løb fra september 2023 til og med august i år, omsatte Skistar for 4,7 milliarder SEK, svarende til omkring 3 milliarder DKK i nuværende valutaforhold. Skistar har generelt set evnet at vækste deres omsætning gennem de seneste år, hvorfor dette også er deres højeste omsætning nogensinde. 

Ud af den samlede omsætning formåede selskabet at have et overskud på 597 millioner SEK før skat, hvilket svarer til omkring 386 millioner danske kroner. Indtjeningen er dog et område, hvor selskabets præstationer har været en smule mere varierende de seneste år, men hvor der samtidig forventes vækst i de kommende minimum tre år.

Personaleomkostninger

I samme regnskabsår bogførte Skistar samlede personaleomkostninger for 990 millioner SEK, hvilket svarer til 21 % af deres omsætning. Dette er en ret almindelig andel, når man ser på turistbranchen – især den sæsonbaserede. 

De områder som Skistar opererer, gør i høj grad brug af unge sæsonarbejdere, der i højere grad end lønnen søger et job hjemmefra, hvor der medfølger et socialt liv. På den baggrund er Skistar ikke nødsaget til at betale ekstraordinært høje lønninger, samtidig med at de har forholdsvis let ved at rekruttere nye ansatte på årlig basis. Personaleomkostningerne vil dog kunne reduceres yderligere i takt med, at teknologien kan tage over på flere af de manuelle jobs, eksempelvis at sidde og passe en skilift.

Kapitalallokering

I forhold til selskabets håndtering af kapital har de udbetalt minimum 50 % af deres indtjening som udbytte i stort set samtlige regnskabsår siden 2005, som er der, min data rækker til – der er kun få års undtagelser. Dertil har de hverken tilbagekøbt eller udstedt nye aktier siden 2018, hvilket giver mig lidt miksede signaler. 

Som investor vil jeg personligt foretrække, at mere af selskabets frie kapital blev anvendt til opkøb af egne aktier end til udbyttebetalinger, da vi som danske investorer på den måde slipper for den ’tvungne skattebetaling’, der følger med udbyttebetalinger. For mig personligt vidner det i hvert fald om, at selskabets ledelse måske ikke er helt bevidste om deres muligheder for håndtering af kapital til fordel for aktionærerne. Heldigvis har de dog ikke været nødsaget til at udstede nye aktier.

Gæld

Jævnfør Skistars seneste årsrapport har selskabet en gæld på 4 milliarder SEK, hvilket er, med undtagelse af 2023, den højeste opgjorte gæld siden år 2005. Set i relation til den førnævnte indtjening på 597 millioner SEK før skat finder jeg denne gæld værende ret uoverskuelig, da det med den nuværende drift vil tage Skistar næsten syv år at tilbagebetale al gælden – personligt foretrækker jeg, at gælden har en størrelse, hvor den kan tilbagebetales i løbet af maksimalt fem driftsår.

Hertil kommer, at jeg personligt ville foretrække, hvis Skistar havde prioriteret mere kapital til at betale gæld fremfor at udbetale udbytte. Som tidligere nævnt har de stort set udbetalt minimum 50 % af indtjeningen samtlige år siden 2005 – og i ét enkelt år faktisk 100 % af indtjeningen, hvilket for mig vidner om deres indsigt i kapitalhåndtering.

Skistars muligheder og risici

For at samle op, så er Skistar et selskab, der på baggrund af flere tendenser opererer i en spændende sektor. Klimaforandringerne gør, at skisport generelt set bliver mere udfordrende i Syden med tiden. Samtidig ligger Skistars foretagender i nogle geografiske områder, som gør, at effekten af temperaturstigningerne ikke opleves i samme grad her. Af den årsag er der potentiale for, at flere skisportinteresserede vil vælge Alperne fra og i stedet rejse nordpå i fremtiden.

Hvis dette er tilfældet, vil Skistar på baggrund af den øgede efterspørgsel på deres faciliteter få bedre forudsætninger for at kunne hæve deres priser og dermed deres indtjening. Med en bedre indtjening vil Skistar potentielt kunne ekspandere deres forretning for på den måde at stå bedre i fremtiden.

En fortsat usikkerhed ved dette er dog, om kunderne faktisk er villige til at betale en højere pris for en skiferie i fremtiden? Vintersport er i forvejen en forholdsvis dyr ferieform – i hvert fald hvis man rejser i højsæsonen. Det er dog fortsat usikkert, om den gennemsnitlige skiløber er villig til at betale en højere pris, hvis nu skiområderne samtidig er ekstra godt befolkede. Dertil kommer, om der i fremtiden vil komme flere skiløbere til, eller om folk i stedet, på baggrund af prisen, vælger en anden ferieform.

Disclaimer: Artiklen er et udtryk for min personlige analyse af Skistar, og skal ikke ses som anbefalinger om hverken køb eller salg af aktier i selskabet. Jeg ejer ikke selv aktier i Skistar.