Hvis du overvejer at starte investeringseventyret i 2025, har jeg lavet en guide til, hvordan du kan komme i gang og hvad der kan være vigtigt at overveje.

Et nyt år giver ofte anledning til at sætte nogle nye mål, herunder at lave sine første investeringer. Derfor er januar også ofte en velbesøgt tid på vores hjemmeside, hvor vi har samlet mange artikler, der henvender sig til nyere investorer.

I denne artikel vil jeg forsøge at hjælpe dig godt på vej, hvis du ønsker at starte med at investere på egen hånd i 2025. Det er nemlig fornuftigt at investere på egen hånd fremfor at lade banken gøre det, da man kan spare mange penge i omkostninger og du i mange tilfælde alligevel kan gøre det mindst lige så godt som banken. Dette skal vi se nærmere på nu, hvor vi først skal kigge på, hvor det kan være oplagt at investere.

Læs også: Min investeringsplan for 2025: Kan jeg ramme den første million?

Hvor kan du investere i 2025?

Der er efterhånden mange platforme, som du kan benytte til at investere i aktier. Nogle er dog mere oplagte end andre – særligt når man er ny på aktiemarkedet. Det skyldes bl.a., at beskatning kan være komplekst, hvor de udenlandske platforme ikke indberetter automatisk til skat. Derfor kan det være oplagt at kigge efter platforme, som indberetter automatisk til skat, og dermed gør denne proces mere enkel.

Du kan højst sandsynligt investere gennem din egen bank, som også indberetter automatisk til skat. Du skal dog være opmærksom på, at bankerne ofte har relativt høje gebyrer og gerne vil sælge deres egne produkter, og derfor anser jeg heller ikke de traditionelle banker som gode til investering i aktier. Derimod har vi flere digitale handelsplatforme, som egner sig godt til både nye og mere erfarne investorer.

Blandt disse handelsplatforme finder vi de populære handelsplatforme som Nordnet og Saxo Bank, mens nye platforme som Endavu og Pluto Markets også kan blive relevante. Nordnet har en overskuelig brugerflade, der gør investering nemt for alle, men har høje priser sammenlignet med de andre aktører. Saxo Bank har lavere priser, og personligt synes jeg brugerfladen er god. Endavu og Pluto Markets har endnu lavere priser, men er fortsat nyere platforme, og tilbyder f.eks. ikke en aktiesparekonto, mens Pluto Markets alene tilbyder handel med amerikanske aktier i 2025.

Hvis jeg var ny på investeringsmarkedet, ville jeg undersøge Nordnet, Saxo Bank og Endavu og vurdere hvilken af disse platforme, der passer bedst til mig. Pluto Markets mener jeg skal have et bredere investeringsudvalg, før de for alvor er relevante for nye investorer, medmindre man allerede fra start ved, at man vil investere i amerikanske enkeltaktier.

Du behøver ikke mange penge

Det er en klassisk fordom, at man skal have mange penge for at investere i aktier. Det kræver dog ikke særlig mange penge, og ganske få hundrede kroner om måneden er nok til at investere. Det skyldes, at flere traditionelle banker og digitale handelsplatforme har en månedsopsparing, hvor man kan investere i fonde hver måned uden at betale købskurtage. Fonde er tilmed en fordelagtig måde for mange at investere, da det sikrer større diversificering.

Nordnet og Saxo Bank har begge en ganske god månedsopsparing. På Saxo Bank kan du investere uden et minimumsbeløb, hvilket betyder, at du f.eks. kan investere 100 kroner om måneden, hvis det investeringsbevis du køber, koster under 100 kroner per bevis. På Nordnet skal man minimum investere 500 kroner om måneden, når du investerer i fonde, du selv har valgt, som jeg finder mest attraktivt.

Det betyder, at ligegyldigt hvor mange penge du har, er der en let indgang til aktiemarkedet, hvorfor det er nemt og hurtigt at komme i gang med investering i 2025.

Aktiesparekontoen giver mulighed for lavere skat

Det kan for mange være oplagt at kigge mod aktiesparekontoen, når man starter sit investeringseventyr. Det skyldes, at du på aktiesparekontoen slipper billigere i skat, ligesom skatten er meget simpel på aktiesparekontoen. Du kan dog ofte ikke kombinere en aktiesparekonto og føromtalte månedsopsparing, hvorfor du skal vurdere, hvad der passer bedst til din investeringsplan.

På aktiesparekontoen beskattes hele dit afkast med 17% efter lagerprincippet. Det betyder, at du hvert år betaler 17% i skat af dit afkast for året, ligegyldigt om du har solgt eller beholdt dine investeringer. Hvis du har oplevet tab, kan dette tab bruges til at trække fra i fremtidige gevinster på aktiesparekontoen. Dermed skal du altså ikke forholde dig til en progressiv beskatning, da du betaler 17% i skat ligegyldigt om du har tjent 500 kroner eller 100.000 kroner på din aktiesparekonto.

Aktiesparekontoen er dog begrænset af et indskudsloft. Dette loft er på 166.200 kroner i 2025, hvilket betyder, at du må indskyde dette beløb, hvis du starter din aktiesparekonto i 2025. Hvis du startede i tidligere år, må du kun indskyde flere penge på aktiesparekontoen, hvis værdien var under 166.200 kroner ved udgangen af 2024. Har din aktiesparekonto en værdi på under 166.200 kroner ved udgangen af 2024, må du indskyde differencen mellem 166.200 kroner og værdien af din aktiesparekonto ved udgangen af 2024.

Alt i alt kan aktiesparekontoen ved et godt sted at kigge, hvis du er ny, da beskatningen er lavere og mere simpel end på et normalt depot. Du skal dog have det okay med lagerprincippet, da du ikke kan udskyde skatten til den dag, du sælger. Personligt har jeg valgt en udenlandsk ETF til min aktiesparekonto.

Beskatning gjort simpelt

Når man starter med at investere, er skat nok det mest komplekse område. Personligt vidste jeg meget lidt om skat, da jeg købte mine første aktier, og her 10 år senere har jeg indhentet meget mere viden, og føler mig ganske tryg mht. beskatning. Min pointe her er, at du sagtens kan købe dine første aktier, uden at være ekspert på skatteområdet, da du lærer en masse undervejs.

Det betyder dog ikke, at det alligevel kan være en god idé at sætte sig ind i de basale skatteregler, inden du laver din første investering. Føromtalte aktiesparekonto giver mulighed for lav og simpel beskatning, men på et normalt depot er der lidt flere ting at forholde sig til.

Aktier, distribuerende danske investeringsforeninger og aktiebaserede ETF’er beskattes som aktieindkomst. Obligationer, akkumulerende danske investeringsforeninger og ETF’er, der ikke er på skats positivliste, beskattes som kapitalindkomst. Det er en væsentlig forskel at kende, hvor mange foretrækker at blive beskattes som aktieindkomst. Der kan dog være undtagelser, hvor f.eks. unge under 18 år, der ikke udnytter sit personfradrag, med fordel kan opsøge kapitalindkomstbeskattede aktiver for at få et skattefrit afkast.

På et normalt depot skelner vi ligeledes mellem lagerprincippet og realisationsprincippet. Hvis man beskattes efter lagerprincippet, betales skatten årligt, ligegyldigt om man har solgt eller beholdt sine aktiver. Bliver man derimod beskattet efter realisationsprincippet, betaler man først skatten den dag man sælger. Alle ETF’er og akkumulerende danske investeringsforeninger lagerskattes, mens aktier og distribuerende danske investeringsforeninger realisationsbeskattes.

Kender man ovenstående begreber, altså aktieindkomst vs. kapitalindkomst og lagerprincippet vs. realisationsprincippet er man rigtig langt, og kan derudfra tage en velovervejet beslutning omkring hvilke investeringsmuligheder, der passer bedst til dine personlige investeringspræferencer.

Når det er sagt, vil jeg gentage, at du ikke behøver være skatteekspert, og være 100% inde i disse begreber, før du investerer. Man lærer meget hen ad vejen, og jeg kendte intet omkring dette, da jeg købte mine første aktier som 12-årig, og det er gået meget godt alligevel 🙂

Trin for trin guide

For at afslutte vil jeg lave en kort trin for trin guide, som du kan bruge til at komme i gang. Denne guide skal være med til at sætte tankerne i gang, så du ved, hvad der kan være relevant at overveje. Det er dog vigtigt at huske, at investering er individuelt, hvorfor det er vigtigt, at du gør dine egne overvejelser og beslutninger. Derfor kan jeg eller andre ikke sige, hvad du skal gøre, men hjælpe dig på vej til at sætte nogle tanker i gang, så du selv kan tage en velovervejet beslutning.

1. Vælg en handelsplatform.
2. Skal du have en aktiesparekonto?
3. Er månedsopsparingen en god løsning for dig?
4. Læs op på generelle skatteregler.
5. Lav din første investering baseret på den research, du har lavet i de første fire trin.

Denne guide er meget simplificeret, men hvis du har undersøgt disse elementer, er du allerede langt. Det kan måske tage 1-3 timer at lave denne overordnede research, men på sigt vil du gøre dig selv en stor tjeneste ved at lave denne research. Det kan nemlig spare dig mange penge i omkostninger til din bank.