Shape Robotics har offentliggjort regnskabstal for 2023, og præsenteret en ny vækststrategi frem mod udgangen af 2027, hvor målsætningen er at nå en milliardomsætning med en EBITDA-margin på 12-15%.
Shape Robotics har dermed sat et foreløbigt punktum på regnskabsåret 2023, som blev nyt rekordår for selskabet. Omsætningen blev næsten fordoblet til 171,2 mio. kroner, mens resultatet målt på EBITDA voksede til 16,1 mio. kroner svarende til en vækst på 213%. Shape Robotics kunne samtidig realisere sit første positive nettoresultat for et fuldt regnskabsår.
Hvert kvartal giver vi en opdatering på den seneste udvikling hos Shape Robotics, og siden vores sidste opdatering i november, har Shape Robotics fortsat sin hastige udvikling. En milepæl har bl.a. været oprykningen til hovedbørsen, hvor selskabet nu har åbnet op for flere investorer, og i 2024 er blandt de mest handlede Small Cap aktier på den danske børs. Derudover har selskabet indgået nye aftaler, opjusteret sine forventninger to gange, gennemført et opkøb i Polen og præsenteret solide vækstforventninger til 2024, ligesom den nye vækststrategi frem mod udgangen af 2027 er blevet offentliggjort.
Sponsoreret: Shape Robotics og Unge Investorer har et betalt IR-samarbejde. Dette skal ikke ses som en anbefaling til køb eller salg af aktier i Shape Robotics, men som et indblik i selskabets seneste nyheder og udvikling.
Nyt rekordår med markant vækst
Shape Robotics oplevede mange milepæle i 2023, og en omsætningsvækst på 96% illustrerer et travlt år. Alene i februar 2024 opjusterede Shape Robotics sine forventninger til 2023 to gange, hvor de tilbage i januar ventede en omsætning på 145-155 mio. kroner med et EBITDA på 4-6 mio. kroner, forventede de efter den sidste opjustering at nå en omsætning i niveauet 170 mio. kroner med et EBITDA i niveauet 15 mio. kroner. Den opjusterede guidance blev således også overgået.
Kigger vi frem mod indeværende regnskabsår, 2024, vil Shape Robotics forventeligt igen levere et rekordregnskab. Allerede i december præsenterede selskabet sine forventninger til 2024, og Shape Robotics har allerede præsenteret sin første opjustering for EBITDA. Derfor forventer Shape Robotics at nå en omsætning på minimum 300 mio. kroner i 2024 med et EBITDA på minimum 25 mio. kroner.
Det er både eksisterende markeder, herunder hovedmarkedet i Rumænien, og det nye polske marked, der skal medvirke til den solide vækst i 2024. Shape Robotics arbejder på at integrere den polske virksomhed, Skriware, hurtigst muligt, og skabe endnu et stort marked og en fremtidig vækst-driver for Shape Robotics, der anser potentialet i Polen til potentielt at overgå det nuværende hovedmarked i Rumænien.
I Rumænien har Shape Robotics i starten af 2024 hævet den store rammeaftale med distributionsgiganten, Network One Distribution. Aftalen blev oprindeligt indgået i sommeren 2023 med en pålydende værdi på minimum 30 mio. euro eller ca. 223 mio. kroner. Aftalen er nu hævet med yderligere 10 mio. euro, og meldingen er, at selskaberne i medio 2024 forventer at igangsætte forhandlinger om en udvidelse af partnerskabet til også at omfatte 2025.
Ekspansion i højsædet
Shape Robotics har stort fokus på vækst, hvilket både skal ske gennem at vinde markedsandele på eksisterende markeder og ekspansion. I starten af 2024 har selskabet bl.a. indgået en distributionsaftale i Belgien og kort efter også en distributionsaftale i Italien.
Shape Robotics har også åbnet døren på klem til det store kinesiske marked. I november 2023 blev selskabets teknologi udnævnt som publikumsfavorit på verdens største messe for EdTech og kom i fokus på flere nationale radio- og tv-stationer. Dermed var Shape Robotics en af de blot tre virksomheder blandt de 182 repræsenterede virksomheder, som blev portrætteret på nationalt kinesisk TV. Efter denne umiddelbare interesse i Kina meddelte Shape Robotics, at de ville undersøge mulighederne på markedet, hvilket blev bekræftet ifm. offentliggørelsen af den nye vækststrategi, hvor også de store EdTech markeder USA og Indien blev fremhævet.
På helt kort sigt er Polen dog et vigtigt fokusmarked for Shape Robotics. Polen har med stor politisk og finansiel opbakning fra både EU og indenlandske organisationer oplevet stor vækst i EdTech-sektoren i de seneste år, og i løbet af foråret venter man med spænding på at starte det ambitiøse projekt ”Futurelabs 2.0” med allokerede midler, der forventes at ramme niveauet 2 mia. kroner.
Målsætning om milliardomsætning
Det var allerede udmeldt, at Shape Robotics ville kommunikere en vækststrategi her i starten af 2024, hvorfor investorerne har ventet i spænding på at få løftet sløret for den nye vækststrategi. Shape Robotics har i den nye vækststrategi fastsat en økonomisk målsætning om at opnå en omsætning på 1 mia. kroner senest i 2027 med en forventet EBITDA-margin på 12-15%, hvilket også inkluderer en implicit positiv bundlinje.
Den strategiske ambition afspejler virksomhedens overbevisning om, at vedvarende vækst og indtjening kan opnås ved ambitiøs udvikling af nye produkter, effektivisering af produktion, bedre leverandøraftaler samt implementering af OEM-produkter.
Shape Robotics beskrev i forbindelse med deres nye vækststrategi, at de har flere attraktive produkter i støbeskeen. En af selskabets igangværende R/D-projekter er blevet døbt Ed.i. – en abonnements- og AI-baseret “intelligent assistent”, som forventes at revolutionere undervisningsmetoder ved at tilbyde personligt tilpassede undervisningsplaner og teknisk support til lærere og fremme et større engagement hos elever.
Samtidig arbejder udviklingsteamet på at introducere nye versioner af Hub, Joint Module og Spin Module for at forbedre funktionaliteten af Fable-robotten og reducere produktionsomkostningerne. Samt lanceres en samlet læringsplatform ved navn Academy. Academy bliver ligeledes, på længere sigt, en abonnementsbaseret kilde til inspiration for lærere og en ressource med omfattende undervisningsmidler og -værktøjer. I forbindelse hermed bliver også Thinken Mobile Steam Lab opgraderet med avancerede funktioner som højdejustering via Fable Blockly, forbedret ventilation og en informations-dashboard. Endelig vil Shape Robotics fokusere på OEM-produkter, der kan supplere eller erstatte tredjepartsprodukter, der i dag indgår som en del af produktmixet.
Partnerskab med IT-giganten Lenovo
Shape Robotics meddelte i slutningen af 2023, at de sammen med Lenovo havde besluttet at udvide de to selskabers hidtidige samarbejde til et formelt og gensidigt forpligtende partnerskab, hvor Shape Robotics’ teknologier og hardware indlemmes i Lenovos samlede tilbud til hele Europa på markedet for digital uddannelse.
De mobile STEAM-Labs udviklet af Shape Robotics blev som følge af partnerskabet indlemmet Lenovos produktportefølje som “third party product offering” til IT-gigantens europæiske distributionsnetværk. Partnerskabet mellem Lenovo og Shape Robotics blev manifesteret af en indledende haste-ordre på 60 mobile STEAM-Labs, og i januar havde de to selskaber en fælles stand på verdens største IT-messe BETT i London.
For at konkludere på 2023 for Shape Robotics, har det derfor været et år med mange milepæle, herunder oprykningen til hovedbørsen, markant vækst, nye partnerskaber og et opkøb i Polen, der bliver spændende at følge i de kommende år, hvor Shape Robotics mod udgangen af 2027 stræber efter en omsætning på over 1 mia. kroner.
2023 i tal
På nedenstående billede fremgår nøgletal for 2023. Bemærk at tallene stammer fra selskabets foreløbige årsrapport, og at den endelige reviderede årsrapport forventes at blive offentliggjort den 3. april 2024.