Nordnets månedsopsparing er en populær løsning blandt de private investorer. I dette indlæg viser jeg, hvordan du opretter en månedsopsparing.
På Nordnets månedsopsparing kan du investerer passivt i investeringsforeninger og ETF’er, uden du skal betale købskurtage. For at vise hvordan du opretter en månedsopsparing, vil jeg opsætte det step by step.
Læs også: Månedsopsparingen – Introduktion
1. Opret dig på Nordnet
For at du kan benytte månedsopsparingen, skal du først oprette dig på Nordnet.
For at oprette dig på Nordnet, skal du først trykke “Bliv kunde”
Derefter skal du indtaste dine oplysninger. Er du under 18, skal du markere dig som “mindreårig”, og så er processen lidt anderledes for oprettelsen af kontoen. Læs mere om det her.
2. Find siden for månedsopsparing
Når du er oprettet på Nordnet, skal du finde siden for månedsopsparingen. Den finder du ved at sætte musen på “Mine sider” hvorefter du skal trykke på “Månedsopsparing”
3. Vælg type af månedsopsparing
Når du skal oprette månedsopsparingen, skal du først bestemme hvilken type månedsopsparing du vil oprette. Her er der tre forskellige muligheder.
Den første hedder “Nordnet Indeksfonde og Internationale fonde”, hvilket er til pensionsdepot. Hvis du vil investere for frie midler, som de fleste ønsker, er det dermed ikke den du skal vælge.
Den anden er et guide, hvor Nordnet vil hjælpe en. Det er ikke en løsning jeg selv har prøvet, men jeg vil klart anbefale en selv at undersøge mulighederne, fremfor at lade Nordnet opsætte det. Den eneste som 100% har dine egne interesser, er dig selv.
Den tredje hedder “ETF’er og Investeringsforeninger” og er den som benyttes til frie midler. Det er dermed oftest denne som folk benytter, hvilket er årsagen til jeg har markeret denne. Derfor fortsætter guiden ud fra at du har trykket på denne.
(reklame)
Sammen med mere end 400.000 private investorer, benytter jeg Nordnet til at investere i aktier og fonde. Jeg kan varmt anbefale Nordnet, som er kendt for deres brugervenlige platform, den populære månedsopsparing uden købskurtage og selvfølgelig aktiesparekontoen.
4. Opsæt månedsopsparingen
Når du har valgt månedsopsparingen for frie midler, vil du efterfølgende komme til en side, hvor du skal vælge hvilket depot du vil investere fra, hvor mange penge du vil investere hver måned og hvad du ønsker månedsopsparingen skal investere i.
Først skal du vælge hvilket depot du vil investere fra. Efterfølgende skal du skrive hvor meget du ønsker at investere hver måned. Du kan som minimum investere 500 kroner om måneden og maksimum 50.000 kroner. Dette vil blive investeret d. 8. hver måned.
Til sidst skal du vælge hvad du vil investere i hver måned. Når du ved hvilken fond du vil investere i, søger du på den (Bemærk: Det er begrænset hvilke fonde som månedsopsparingen tilbyder), hvorefter du trykker på den. Derefter vil fonden være tilføjet, ligesom Sparindex Globale Aktier er tilføjet i min månedsopsparing.
Når disse tre ting er udfyldt, trykker du på “Start månedsopsparing”.
Efter du har trykket på “Start månedsopsparing” skal du bekræfte valget og at du har læst og forstået vilkårerne for månedsopsparingen.
Så er din månedsopsparing oprettet! 🙂
5. Opsæt automatisk overførsel på banken
Dette step er ikke en nødvendighed, da din månedsopsparing allerede er oprettet efter du er færdig med step 4. Dette step kan du dog bruge, hvis du ønsker at månedsopsparingen kører fuldstændig automatisk, så du ikke manuelt skal ind og overføre penge til Nordnet hver måned.
For at opsætte en automatisk overførsel til Nordnet, skal du gå ind på din netbank, og oprette en overførsel. Når du skal skrive dit ønskede beløb for overførslen, kan du markere at overførslen skal være fast. Herefter kan du opsætte det til at det passer med at overførslen sker automatisk hver måned til efter du har modtaget løn, og så kan dine penge være på Nordnet inden månedsopsparingen investerer d. 8.
Dette er ud fra hvordan det gøres via min bank, Vestjysk Bank. Muligvis er det anderledes på andre banker, men hvis ikke knappen er der, er den højst sandsynligt et andet sted.
Disclaimer: Artiklen indeholder affiliate-links.
Læs flere artikler fra Ny i investering
Vil du læse flere af vores artikler henvendt nye investorer? Nedenunder kan du finde alle vores artikler fra ”Ny i investering”.