For et par uger siden gav jeg en status på, hvor mange penge vi har tjent på denne hjemmeside gennem affiliate-markedsføring. Nu er det tid til den første månedsopdatering.
Jeg ved endnu ikke, om nogle vil finde det spændende at følge vores affiliate-indtægter på Unge Investorer, men da jeg selv finder det interessant at følge andre steder, tænker jeg, at jeg vil give det et forsøg. Det er nemlig ikke hemmeligt, hvor meget vi tjener gennem affiliate, hvorfor jeg meget gerne vil dele det, såfremt andre kunne finde det interessant.
Disse statusopdateringer er ligeledes en mulighed for at følge med i, hvordan vi arbejder med hjemmesiden og hvordan trafikken udvikler sig. For at kunne generere en indtægt gennem affiliate, er det nemlig en forudsætning at have trafik.
Affiliate har været et fokusområde for os siden marts 2022. Hjemmesiden blev oprindeligt lanceret i august 2020, da vi elsker at skrive om investering og økonomi, hvilket vi fortsat gør i dag. Nu har vi delt omkring 1.000 artikler på hjemmesiden og brugt tusindvis af timer på at drive Unge Investorers kanaler, der udover denne hjemmeside også omfatter et Facebook-community, Instagram, TikTok, nyhedsbrev og senest en YouTube-kanal.
Nu skal vi se nærmere på aktiviteten i september 2024 og ikke mindst vores indtægter gennem affiliate-markedsføring.
Læs også: Mit første år som udeboende: Sådan har det påvirket min økonomi.
Tjen penge online
(reklame)
Tjen penge online ved at besvare spørgeskemaundersøgelser gennem YouGov👈. Du kan besvare spørgeskemaer på både telefonen og computer, enten når du er på farten, eller når du er hjemme.
Indtægter i september 2024
Hjemmesiden har i september 2024 haft 29.700 sidevisninger, mens vi har delt 30 artikler. Derudover har vi vedligeholdt de mere dynamiske artikler, hvor jeg dagligt forsøger at opdatere om nye kursmål på danske aktier. Dette er en lille vækst i antallet af sidevisninger ift. sidste måned, mens det er den højeste trafik siden maj 2024. Det er dog under samme måned sidste år, hvor vi i september 2023 havde over 40.000 sidevisninger. Det bliver spændende, om vi i denne måned kan overgå oktober 2023, hvor vi havde 33.000 sidevisninger.
Denne trafik har genereret en affiliate-indtægt på 6.750 kroner i september 2024. Dette er fordelt på to kampagner, hvor vi har en kampagne med Norm Invest, hvor man gratis kan få lavet en personlig investeringsplan, mens den anden er med YouGov, hvor man kan tjene penge online ved at besvare spørgeskemaer.
På trods af den lavere trafik i september 2024 sammenlignet med samme måned sidste år, har vi faktisk haft en lille fremgang i affiliate-indtægten. I september 2023 tjente vi 5.980 kroner på affiliate, mens vi i år altså har tjent 6.750 kroner. Indtægten skal vi selvfølgelig betale skat af, hvorfor disse tal er før skat. Det viser, at mere trafik ikke nødvendigvis betyder mere omsætning, men også kan afhænge af hvilke type læsere, man har besøg af, og hvor konverterbare ens artikler er. I sidste måned havde vi nemlig en lidt lavere trafik, men en lidt højere affiliate-indtægt, hvilket vi også var meget tilfredse med. Du kan se udviklingen i vores affiliate-indtægter og trafik siden marts 2022 på grafikken nederst i artiklen.
Affiliate-indtægten på 6.750 kroner i september 2024 er væsentligt over gennemsnittet for de seneste 12 måneder, der er på 4.502 kroner. Derfor er jeg meget godt tilfreds med denne omsætning fra affiliate, som vi selvfølgelig gerne ser vokse i fremtiden. Det vigtigste er dog, at vi fortsat synes det er sjovt at drive platformen Unge Investorer.
Hvis du vil støtte vores arbejde med Unge Investorer, der både dækker denne hjemmeside og vores andre platforme, kan du overveje at benytte et af vores affiliate-links med føromtalte kampagner. Dette gælder en gratis investeringsplan hos Norm Invest eller oprettelse på YouGov, hvor du kan tjene penge på at besvare spørgeskemaer. Ellers vil vi blot sige tak fordi du læser med! 🙂