Det er blevet tid til en månedsopdatering for vores hjemmeside, hvor vi giver indblik i vores trafik og affiliate-indtægter.
Løbende forsøger vi at dele indsigter for vores hjemmeside. Personligt kan jeg godt lide at følge økonomien bag andre hjemmesider, hvorfor vi også gerne vil fortælle åbent om affiliate-indtægten bag denne hjemmeside. Det er samtidig en mulighed for andre at følge med i, hvordan vi arbejder med hjemmesiden og hvordan trafikken udvikler sig.
Affiliate har været et fokusområde for os siden marts 2022. Hjemmesiden blev oprindeligt lanceret i august 2020, da vi elsker at skrive om investering og økonomi, hvilket vi fortsat gør i dag. Nu har vi delt omkring 1.000 artikler på hjemmesiden og brugt tusindvis af timer på at drive Unge Investorers kanaler, der udover denne hjemmeside også omfatter et Facebook-community, Instagram, TikTok, nyhedsbrev og senest en YouTube-kanal.
Læs også: Køb af lejlighed i Aarhus kommer tættere på: Er det realistisk som 22-årig?
Tjen penge online
(reklame)
Tjen penge online ved at besvare spørgeskemaundersøgelser gennem YouGov👈. Du kan besvare spørgeskemaer på både telefonen og computer, enten når du er på farten, eller når du er hjemme.
Affiliate-indtægter i oktober 2024
Det har været en god måned for hjemmesiden mht. trafik og affiliate-indtægter. Trafikken steg til 37.500 visninger svarende til gennemsnitligt mere end 1.000 visninger om dagen, hvilket var det højeste antal visninger siden marts 2024. Dette medvirkede til, at vi tjente 6.990 kroner gennem affiliate i oktober 2024, hvilket var den højeste affiliate-indtægt siden april 2023. Der blev delt 23 nye artikler, mens vi ligeledes har opdateret et par gamle artikler og vedligeholdt de mere dynamiske artikler, hvor jeg dagligt forsøger at opdatere om nye kursmål på danske aktier.
Denne udvikling er vi meget tilfredse med, og den gennemsnitlige månedlige affiliate-omsætning de seneste 12 måneder lyder nu på 4.735 kroner. Den solide affiliate-indtægt i oktober skyldes udover en bedre trafik, at vores gæsteblogger Markus har klaret det fint på sine artikler. Markus bidrager meget til fællesskabet på både Facebook og her på hjemmesiden, hvorfor han også har muligheden for at tilføje affiliate-links til sine artikler. Markus har i oktober tjent 1.740 kroner på affiliate.
På sigt vil vi gerne øge vores affiliate-indtægter til niveauet 10.000 kroner om måneden. De seneste tre måneder har det gennemsnitligt været 6.850 kroner, hvorfor vi er godt på vej, hvis vi kan fastholde nuværende niveau og i fremtiden bygge videre på det. Det kræver dog fortsat en masse arbejde, hvor vi primært ønsker at øge indtægten gennem mere trafik og flere læsere på hjemmesiden.
Ny kampagne tilføjet
Den seneste måned har vi tilføjet en ny kampagne til vores affiliate-katalog. Længe har det alene været en gratis investeringsplan hos Norm Invest samt spørgeskemaundersøgelser hos YouGov, som vi har lavet annoncer for, men nu kan du også opleve annoncer for Firi, som er Nordens største kryptobørs og bl.a. giver mulighed for at oprette en månedsopsparing i kryptovaluta. Disse affiliate-kampagner er alene placeret i artikler, hvorfor de er nemme at scrolle forbi, hvis man ikke ønsker dem – vi ønsker nemlig ikke, at vores læsere skal spammes med reklamer, hvorfor vi heller ikke har Adsense reklamer implementeret på hjemmesiden.
Hvis du vil støtte vores arbejde med Unge Investorer, der både dækker denne hjemmeside og vores andre platforme, kan du overveje at benytte et af vores affiliate-links med føromtalte kampagner. Dette gælder en gratis investeringsplan hos Norm Invest (reklamelink), oprettelse på YouGov (reklamelink), hvor du kan tjene penge på at besvare spørgeskemaer eller på Firi (reklamelink), hvor du kan investere i kryptovaluta på Nordens største kryptobørs.
Det medfører selvfølgelig også omkostninger at drive en hjemmeside. Vi har bl.a. netop betalt en regning til vores hos hostingplatform på 4.000 kroner, ligesom vi månedligt betaler lidt over 750 kroner til vores nyhedsbrevplatform. Heldigvis kan vi alene med affiliate-indtægterne tjene disse udgifter hjem, selvom det selvfølgelig også tager tid at skrive artikler.
Det vigtigste er dog, at vi fortsat synes det er sjovt at drive Unge Investorer, og det er denne artikel vidst et godt eksempel på, da klokken er 21.09 fredag aften den 1. november, hvor jeg sætter sidste ord på denne artikel.
Du kan se en video omkring vores affiliate-indtægter for oktober 2024 her.