Rockwool vil i april 2025 gennemføre et aktiesplit i forholdet 1:10. Det betyder, at prisen per aktie falder, mens antallet af aktier stiger.
Konkret divideres prisen per aktie med 10, mens antallet af aktier ganges med 10. Dermed udligner regnestykket sig selv, og værdien af ens aktier er den samme som før. Ejerskabet bliver blot fordelt på flere aktier, der har en lavere stykpris.
Formålet med aktiesplits er normalt at sænke prisen per aktie for at gøre aktien mere tilgængelig. Det kan f.eks. være efter store kursstigninger. Dog skal man huske, at aktiesplit ikke har nogen fundamental betydning for et selskab, og derfor påvirker det heller ikke ens investering. Det kan alligevel være relevant at være opmærksom på særligt omkring dagen for aktiesplittet, hvor systemerne skal opdateres, og graferne derfor kan se lidt vilde ud.
Aktiesplittet gennemføres med følgende tidsplan:
- 8. april 2025: Sidste handelsdag på Nasdaq Copenhagen under de nuværende fondskoder.
- 9. april 2025: Første handelsdag på Nasdaq Copenhagen under de nye fondskoder.
- 10. april 2025 A- og B-aktierne skifter fondskode og stykstørrelse hos VP Securities A/S (Euronext Securities).
Køb aktier, kryptovaluta mm. på eToro
(reklame)
eToro er en verdensledende investeringsplatform med 35 mio. brugere, og tilbyder bl.a. handel med danske aktier, fraktioner, ETF'er og kryptovaluta til lave priser.