Når risikoprofil omtales, taler mange ofte forbi hinanden. Nogle mener, at lav risiko betyder, at dine penge står på bankkontoen. Andre mener, de har lav risiko, ved at investere i enkeltaktier. Der er ikke et endegyldigt svar på hvad det vil sige at have en bestemt risikoprofil. Vi vil hos Unge Investorer gerne give vores bud, så du kan blive bevist om dine valg.
Hvordan defineres risiko?
De fleste benytter standardafvigelsen til at bedømme, hvor risikofyldt en investering er. Det betyder at des større udsving der er i en investering, des større risiko er der forbundet med den. Hvis du påtager en højere risiko, har du mulighed for at opnå et højere afkast over tid. Den øgede risiko medfører en øget sandsynlighed, for at du taber penge.
Udover standardafvigelsen benyttes også tidshorisonten, hvor jeg følger min bankrådgivers inddeling.
- mindre end 3 år = høj risiko
- 3-7 år = mellem risiko
- 7 år + = lav risiko
Inddelingen mathcer hvordan, Finans Danmark laver beregninger for de danske fonde. Du kan finde en oversigt over standardafvigelsen i de danske fonde hos Finans Danmark. Des højere tallet de oplyser er, des højere risiko er der ved investeringen. Man vil som oftest kunne se at standardafvigelsen bliver mindre, des længere tid den måles over.
Din økonomiske situation
Din økonomiske situation påvirker din mulighed, for at påtage dig risiko. Her er der nogle essentielle spørgsmål, som du er nødt til at kunne besvare.
- Hvordan er din job situation?
- Hvordan er din boligsituation?
- Hvad er din tidshorisont?
- Hvad er dine fremtidsplaner?
Disse spørgsmål leder op til hvor store udsving du kan tåle at have i porteføljen, som du selv skal finde frem til. Der er ikke en bestemt formel, der kan bruges til at udregne dette.
Du skal nu stille dig selv to yderligere spørgsmål, på baggrund af dine svar til ovenstående spørgsmål.
- Hvor meget kan jeg tåle at tabe under hele investeringsperioden?
- Hvor meget kan jeg tåle at tabe undervejs?
Sørg for at skrive svarene ned, så du har styr på dem til dine investeringer, og kan revudere dem, hvis din situation ændrer sig.
Din personlighed
Hvis du bliver påvirket af en negativ udvikling i din portefølje, lader det gå ud over andre eller måske bare sover dårligt. Så er det et tegn på at du har for stor risiko i din portefølje. Udviklingen i din portefølje, må ikke påvirke dit humør eller måden du behandler dine nærmeste. Det påvirker din evne til at forholde dig neutral, og foretage gode beslutninger omhandlende din portefølje.
Derfor skal du stille dig selv et alt afgørende spørgsmål i denne sammenhæng.
- Hvor mange procent kan min portefølje falde, før det påvirker mig?
Dit svar skal du skrive ned, sammen med dit svar til din økonomiske situation. Det kan være en gode ide at spørge dine nærmeste, om de vil hjælpe dig med dette.
Din risikoprofil
For at finde din risikoprofil, skal du tjekke dine svar til din økonomiske- og personlige situation. Her kigger du på hvilket procentmæssigt tab der er mindst. Du vil altid gå efter den laveste, så du ikke udsætter din økonomi eller psyke for en højere risiko end du kan tåle.
Skriv et svar ned, som du kan arbejde videre med.
Hvordan beregnes standardafvigelsen?
Hver måned er en periode, og hvis man måler standardafvigelsen over 10 år, benytter man sig af 120 perioder. En tommelfingerregel er at man skal bruge 36 perioder for at have data, som kan stoles på.
Perioderne bliver behandlet som værende 12 sammenhængende. Standardafvigelsens beregninger dækker dermed for det næste års forventede afkast.
En vilkårlig fond har over 10 år leveret et afkast på 8% årligt, og står opgjort til at have en standardafvigelse på 5. Dette betyder at 2/3 af alle perioder, har haft et afkast på mellem 3% og 13%.
Der er 99,7% sandsynlighed for at afkastet ligger indenfor 3 standardafvigelser, det betyder at der er 99,7% sikkerhed for at afkastet er mellem -7% og 23%. Det er altså yderst usandsynligt at afkastet falder udenfor denne ramme.
Derfor benyttes de tal, til at afgrænse vores risiko.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
Eksempel på risikoprofil
Lars Bo har sidste år afsluttet sine studier, og har nu et arbejde indenfor IT – hvor han er meget sikker i hans jobsituation. Han har sammen med sin kæreste købt et hus, som har en værdi dobbelt så høj, som deres kombinerede årsløn. Det er muligt at købe bolig op til 4 gange værdien af husstandens årlige indkomst, så det er ikke en stor gældsætning. Lars Bo kunne godt tænke sig at stifte familie efter han er fyldt 28, da han gerne vil nå at være ung i lidt tid. Det giver ham en tidshorisont på 5 år, da han lige er fyldt 23.
Selvom Lars Bo’s økonomiske situation muliggør en stor risiko, så kan Lars Bo ikke finde ro om natten, hvis han investeringer falder mere end 20%.
Derfor skal Lars Bo kigge på en investeringsforening, hvor 3 gange standardafvigelsen er mindre end -20% over en 5 årig periode.
Lars Bo finder en vilkårlig fond, som har et gennemsnitligt afkast på 7% og en standardafvigelse på 9. Her ganger Lars Bo standardafvigelsen på 9 med 3, for at finde ud af hvor mange procent han kan tabe i forhold til gennemsnitet. Det giver 27, og så skal de 7% tillæges fra det gennemsnitlige afkast. Det gør at fonden passser perfekt med Lars Bo’s risikoprofil. Det er dog ikke sikkert, at det er i den fond han får det højeste afkast indenfor sin risikoprofil.
Hvad betyder lav, mellem og høj risiko?
Når investeringsforeninger skriver lav, mellem og høj risiko, hentyder det i størstedelen af tilfældene til hvor mange procent af henholdvis aktier og obligationer, som fonden indeholder.
- Lav risiko = 25% aktier og 75% obligationer
- Mellem risiko = 50% aktier og 50% obligationer
- Høj risiko =75% aktier og 25% obligationer
Årsagen til dette er at obligationer har en lavere standardafvigelse end aktier har. Derfor bliver risikoprofilen mindre, des flere procent obligationer udgør af fonden.
Hvordan fungerer det med enkeltaktier?
Ved enkelaktier findes der ikke på samme måde statitiske data, som kan matche med din risikoprofil. På trods af store forskelle på den risiko, som forefindes ved forskellige aktier.
Du har som udgangspunkt en høj risiko, og mulighed for et højt afkast. En portefølje bestående af enkeltaktier bliver vurderet på to forskellige risikoparametre.
- Systematisk risiko: Den risiko, som er i aktiemarkedet.
- Usystematisk risiko: Den risiko enkeltaktier kan have udover den systematiske risiko.
For at minimere den usystematiske risiko, og næsten kun være eksponeret mod den systematiske, skal man i henhold til moderne porteføljeteori have 20 aktier i porteføljen. Begrebet kaldes også diversificering.
Vær opmærksom på at høj-risiko fondene stadig har 25% obligationer, og ikke har 100% aktier. Derfor er en portefølje bestående af 100% aktier med god diversificering alligevel med højere risiko, end fonde med høj risiko.
Hvis du gerne vil investere i enkeltaktier, men ikke vil have den højeste risiko muligt, så kan du selv investere i obligationer, og bruge fondene som udgangspunkt, for hvor stor en risiko du vil påtage dig.
Eksempel med en hjemmelavet portefølje
Lars Bo har nu fået mod på selv at investere sine penge, og gider ikke bruge en investeringsforening mere. Risiko parametrene er de samme.
Lars Bo tjekker den fond, som han havde investeret i, for at se hvordan fordelingen af aktier og obligationer forholdte sig. Foreningen havde 75% aktier og 25% obligationer.
Lars Bo udvælger 20 store virksomheder, som han gerne vil investere i indenfor forskellige sektorer. Fordi han stadig er lidt usikker på enkeltaktier, vælger han en fordeling på 70% aktier og 30% obligationer. Han vælger at starte med en lavere risiko, for at være på den sikre side i forhold til udsvingene i hans samlede portefølje.
Du kan finde inspiration til mulige investeringer her
