Ringkjøbing Landbobank har i dag den 31. januar 2024 offentliggjort årsrapport og i den forbindelse præsenteret det kommende udbytte samt et stort aktietilbagekøbsprogram.
Ringkjøbing Landbobank beskriver i dagens regnskab, at de vil løfte sit udbytte i 2024 samtidig med, at de vil fordoble selskabets aktietilbagekøbsprogram. Det betyder også, at banken løfter sin udlodningsprocent væsentligt ift. sidste år.
Ringkjøbing Landbobank ønsker konkret at udbetale et udbytte på 10 kroner per aktie, hvilket er et pænt løft ift. udbyttet sidste år på 7 kroner per aktie. I skrivende stund handles aktien i kurs 1.127 kroner, hvorfor udbyttet svarer til en udbytteprocent på 0,89%, hvilket er et ret lavt udbytte ift. mange andre banker.
Den lave udbytteprocent skal man dog ikke tillægge så meget værdi, da Ringkjøbing Landbobank i højere grad prioriterer sit aktietilbagekøbsprogram, som udgør 1.525 mio. kroner, hvor det samlede udbytte til sammenligning udgør 275 mio. kroner. Derfor skaber aktietilbagekøbsprogrammet som udgangspunkt væsentligt mere værdi end udbyttebetalingen.
Ringkjøbing Landbobank beskriver i regnskabet, at banken har til hensigt at fortsætte den udlodningspolitik, som har været praktiseret gennem de senere år. Udlodningspolitikken har været karakteriseret ved et stabilt udbytte kombineret med et aktietilbagekøb til løbende regulering af kapitalstrukturen i forhold til udviklingen i bankens samlede risikoeksponering og de fremtidige vækstmuligheder, som bankens ledelse ser. I 2023 har bankens indtjening været markant stigende, og på denne baggrund har Ringkjøbing Landbobank indstillet til at udbetale svarende til en samlet udlodningsprocent på 84% mod 65% sidste år.
Ringkjøbing Landbobank afholder sin ordinære generalforsamling den 28. februar 2024, hvor udlodningen forventes at blive godkendt.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
Ringkjøbing Landbobank udbyttehistorik
På nedenstående tabel fremgår Ringkjøbing Landbobanks udbyttehistorik de seneste fem regnskabsår.
Regnskabsår | Udbytte per aktie |
---|---|
2023 | 10 kr. |
2022 | 7 kr. |
2021 | 7 kr. |
2020 | 7 kr. |
2019 | 11 kr. |
Tjen penge online
(reklame)
Tjen penge online ved at besvare spørgeskemaundersøgelser gennem YouGov👈. Du kan besvare spørgeskemaer på både telefonen og computer, enten når du er på farten, eller når du er hjemme.