Den store tyske forsvarsvirksomhed Rheinmetall stiger over 6% i dagens handel efter selskabet har præsenteret foreløbige regnskabstal for første kvartal.
Rheinmetall er i skrivende stund oppe med over 130% i 2025, og aktien har oplevet stor interesse i takt med det øgede fokus på forsvarsaktier. Den har i dag over 27.000 ejere registreret alene på Nordnet, og mange er ligeledes eksponeret mod Rheinmetall gennem forsvars-ETF’er som WisdomTree Europe Defence ETF.
De foreløbige tal viser en omsætning på 2,31 mia. euro svarende til en fremgang på 46% sammenlignet med samme periode sidste år. Denne markante vækst er drevet af selskabets forsvarsforretning, der er vokset næsten 73%. Analytikerne ventede til sammenligning en omsætning på 1,95 mia. euro, hvorfor Rheinmetall har overgået markedets forventninger med næsten 20% målt på omsætningen.
Der er ligeledes oplevet markante forbedringer på driftsresultatet, hvor forsvarsforretningen har oplevet en fremgang på 96% og 49% på koncernniveau. Det samlede driftsresultat i kvartalet endte på 199 mio. euro, hvilket også er over analytikernes forventninger på 165,8 mio. euro.
Rheinmetall bekræftede desuden sine forventninger til hele året, men sagde, at de muligvis justerer deres forventninger senere på året, da de ser mulige forbedringer i markedspotentialet, især i Europa, Tyskland og Ukraine.
Hvad tænker du om den seneste udvikling for Rheinmetall og forsvarsaktierne generelt, hvor den gode stemning i dag smitter af på andre forsvarsaktier? Tror du, at der er mere at hente? Du kan læse meddelelsen fra Rheinmetall her.
Køb aktier, kryptovaluta mm. på eToro
(reklame)
eToro er en verdensledende investeringsplatform med 35 mio. brugere, og tilbyder bl.a. handel med danske aktier, fraktioner, ETF'er og kryptovaluta til lave priser.