Realty Income er en REIT, og en virksomhed der ofte omtales ifm. en udbytteportefølje, da den udbetaler udbytte hver måned.
Realty Income investerer i fast ejendom og udlejer til virksomheder, hvor en stor del er i detailbranchen. Realty Income er også kendt som “The Monthly Dividend Company” grundet det månedlige udbytte.
Størstedelen af ejendommene er i USA, og selskabet har de seneste år øget antallet af ejendomme væsentligt. Fra 2020 til 2021 er selskabet gået fra 6.592 ejendomme til 11.136 ejendomme. Ved udgangen af december 2021 var Walgreens, Dollar General og 7-Eleven de tre største kunder, som tilsammen udgjorde 12,1% af omsætningen med over 3.200 udlejningsejendomme.
Læs også: Vestas udbytte 2022.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
Realty Income udbytte
Lige siden Realty Income blev børsnoteret tilbage i 1994, har selskabet været kendt for deres udbytte. Havde du købt aktier for 8.000 USD tilbage ved noteringen, ville aktierne ved udgangen af 2021 have en værdi på over 71.500 USD. Samtidig ville man have modtaget udbytter for over 48.500 USD.
Ifølge Nasdaq har Realty Income i de første måneder af 2022 udbetalt et udbytte på 0,247 USD per aktie om måneden. Dermed har Realty Income skrivende stund en udbytteprocent på 4,43% målt på det årlige udbytte. Udbyttet fra Realty Income tikker altid ind på investorernes konti omkring midten af måneden med X-day i slutningen af månederne. Helt konkret udbetales udbyttet d. 15. i hver måned, eller næste hverdag. Dvs. at næste udbytte udbetales tirsdag d. 15. marts 2022, hvor X-day var d. 2. februar 2022.
På nedenstående graf fremgår Realty Incomes udbytte siden 1995, og hvordan selskabet i hele deres børshistorie er lykkedes med at øge udbyttet; også gennem diverse kriser.