Quantafuel er et af de børseventyr, hvor ambitionerne aldrig helt blev indfriet, og der nu står en række skuffede investorer tilbage. Faktisk mange tusinde.
Quantafuel var anset som en kommende leder i en ny industri, hvor selskabet kunne behandle og genanvende plastik gennem en unik Plastic to Liquid teknologi. Dette har fortsat potentialet til at blive rigtig stort, men selskabet fik aldrig for alvor gennembruddet, der tillod en profitabel drift af de samlede operationer.
Derfor har der også været et stort kapitalbehov for selskabet, der havde store vækstambitioner med kommende anlæg i flere lande. Det betød også, at da kapitalmarkederne frøs til is, og det blev sværere at hente kapital, så stod Quantafuel overfor en helt ny udfordring.
Fordi hvordan henter man kapital i et marked, der holder på pengene? Det korte svar er, at det simpelthen blev for svær en opgave som børsnoteret selskab. Derfor blev der lavet et opkøbstilbud, der havde til hensigt at sikre den fremadrettede drift i selskabet.
Efter knap et år er alle aktierne nu på opkøbers hænder, og aktien kan blive afnoteret. Den endelige pris, der blev givet aktionærerne, lyder på 6,38 NOK per aktie. Dette er desværre markant lavere end hvad mange privatinvestorer gennem tiden har købt aktien for, hvorfor mange står med store kurstab.
Det er faktisk kun investorer, der har erhvervet aktierne efter starten af november 2022, hvor kapitalproblematikken stod på sit højeste, at det har været muligt at få profit på ens aktie. For de mest uheldige aktionærer har man tabt mere end 90% af ens investerede beløb, mens mange nok har tabt i omegnen af 50-75%, hvis de har holdt aktien frem til nu.
Det er altså en rigtig ærgerlig historie for de mange private aktionærer, der bakkede op om denne væksthistorie på et nyt og innovativt område.
Hvad tænker du om børshistorien for Quantafuel?
Tjen penge online
(reklame)
Tjen penge online ved at besvare spørgeskemaundersøgelser gennem YouGov👈. Du kan besvare spørgeskemaer på både telefonen og computer, enten når du er på farten, eller når du er hjemme.