Pandora har historisk været en aktie, der prioriterer at betale sine aktionærer gennem udbytter og aktietilbagekøbsprogrammer, hvilket er tilfældet igen i 2023.
Pandora har i dag den 8. februar 2023 præsenteret regnskab for 2022. I denne forbindelse har selskabet præsenteret sit forslag til årets udbytte, som skal endeligt godkendes på selskabets generalforsamling. Selvom udbyttet er for regnskabsåret 2022, udbetales det i 2023.
I regnskabet fremgår det, at Pandora ønsker at udbetale et udbytte på 16 kroner per aktie. I skrivende stund står aktien i kurs 585, hvilket svarer til en udbytteprocent på 2,74%.
Pandora har besluttet at opdatere sin udbyttepolitik. Førhen var målsætningen at nå en udbytteprocent på omkring 2%, og i dag er målet at udbetale et stabilt eller stigende udbytte til sine aktionærer. Årets udbytte stemmer dermed overens med den tidligere samt opdaterede udbyttepolitik, da udbyttet sidste år var 15 kroner per aktie.
Læs også: H. Lundbeck udbytte 2023.
Udbyttet på 16 kroner per aktie svarer til en payout-ratio på 100%. Det skal dog bemærkes, at det er inklusiv selskabets aktietilbagekøbsprogram. Med et EPS-resultat på 54,2 kroner, svarer udbyttet alene til en payout-ratio på ca. 29,5%.
Pandora afholder generalforsamling den 16. marts 2023, hvor udbyttet på 16 kroner per aktie forventes at blive godkendt.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
Pandora udbyttehistorik
På nedenstående tabel fremgår Pandoras udbytte de seneste fem regnskabsår. Bemærk at payout-ratioen er inkl. aktietilbagekøbsprogrammer, hvorfor der i 2020 var en payout-ratio trods intet udbytte.
Regnskabsår | Udbytte per aktie (paid) | Payout-ratio (inkl. aktietilbagekøb) |
---|---|---|
2022 | 16 kr. | 100% |
2021 | 16 kr. | 115% |
2020 | - | 65% |
2019 | 9 kr. | 147% |
2018 | 9 kr. | 104% |
Kilde: Pandora årsregnskab 2022.
Læs mere om udbytte
Udbytte er et af de store temaer her på hjemmesiden. Du kan finde vores seneste artikler om udbytte her.