Obligationer – hvad har jeg lært?

Obligationer er et nyt område for mig, da det ikke har været et større emne i mine år på investeringsmarkedet. Den seneste tid har jeg læst lidt op på obligationer, og vil gerne dele mine erfaringer.

I min tid på investeringsmarkedet har aktier fyldt langt størstedelen. I dag består min portefølje også næsten kun af aktier, mens jeg også tidligere har investeret en smule gennem Kameo. Grundet den høje inflation og deraf stigende renter er obligationer dog også kommet ind på min radar.

Hvad er obligationer?

Obligationer er mange forskellige ting, og kommer i mange forskellige varianter med mange forskellige regler. Helt overordnet kan det siges, at en obligation er et gældsbrev. Gældsbrevet benyttes oftest som et lån til enten stater, virksomheder eller privatpersoner.

Disse gældsbreve udstedes som regel i serier, hvilket er vigtigt for likviditeten i den pågældende serie. Hvis en serie er det man kalder for smal, der efter min bedste forståelse også kan kaldes for lille, kan serien være illikvid. Her kan der være flere uger mellem handler i serien, hvilket gør kursen svær at fastsætte, og du kan blive låst i din investering. Det er ikke anderledes end for aktier, hvor der vil opstå et stort spread, og du derfor ikke er låst 100%, men blot taber penge ved køb og salg, sammenlignet med en mere likvid serie med samme vilkår.

En obligationsserie kan som tommelfingerregel siges at være likvid, når der udstedes mere end 1 mia. kroner. Der er dog en undtagelse, hvis det er 2-3 pensionskasser eller lignende, der ejer langt størstedelen af den udstedte obligationsserie.

Læs også: Disse fonde kan du overveje til børn og unge under 18 år.

Hvad skaber afkast?

En obligation indeholder som regel et sæt regler, der gælder for den enkelte obligation. Typisk indgår der en betaling samt en rente, der tillægges hovedstolen. Hvis du ejer obligationen fra start til slut, er dit afkast alene denne rente, som modtages gennem betalingen.

Efterhånden er det ikke sikkert, at du ønsker at beholde obligationen gennem hele løbetiden eller har den fra start. Derfor spiller kursen også en væsentlig rolle. Kursen defineres ud fra almindelige regler om udbud og efterspørgsel. En stor indvirkning herpå er den rente, som nationalbanken eller andre rentestyrende enheder fastsætter.

Når den styrende rente sættes op, vil kursen på en obligation som udgangspunkt falde. Derfor har man også set store kurstab på obligationer de seneste år, hvor den styrende rente er steget med rekordfart, hvis man tænker nyere tid i hvert fald. Det betyder dog også, at kursen som udgangspunkt vil stige, når den styrende rente falder, hvilket konsensus er på nuværende tidspunkt. Derfor kan der være interessante muligheder for at opnå et pænt afkast, hvis man tror på, at rentetoppen er nået.

Jeg tør ikke sige, om der er obligationer, der fungerer eller bliver påvirket på anden vis end det normale udgangspunkt. Det er generelt et kompliceret marked, hvor det kræver man sætter sig ind i den enkelte obligationsserie.

Realkreditobligationer

Realkreditobligationer er henvendt primært danske privatpersoner med ønske om at optage boliglån. Det danske realkreditsystem er, mig bekendt, ganske særligt i internationalt regi. Mange har måske hørt om dem fra købssiden, hvor der findes mange forskellige muligheder. Dem der har hørt om dem fra købssiden, har måske også erfaret, at det kan være et svært overskueligt marked.

Det er på samme vis et svært overskueligt marked for køberne. Nogle obligationer kommer med faste renter, andre med variable. Nogle konverterbare andre inkonverterbare, mens løbetiden typisk er fra 6 måneder til 30 år. Der er dermed mange faktorer, som det er vigtige at sætte sig ind før man investerer i en realkreditobligation, så man ved hvordan man er stillet.

Personligt vil jeg synes det var ærgerligt, hvis jeg havde en realkreditobligation, der måske om to år var i kurs 120 efter renterne er faldet, og den så blev konverteret til kurs 100 af låntageren. Men det er nu engang sådan omstændighederne er, og sådanne ting man skal være opmærksom på ved realkreditobligationer.

Som regel er der jo en i den anden ende, der også kan forventes at have taget det bedste økonomiske valg for sig selv.

Virksomhedsobligationer

Virksomhedsobligationer er igen enormt varierende, og de enkelte obligationer kan med hjælp fra virksomheders juridiske afdelinger have alverdens kriterier. I nogle tilfælde er obligationer endda så komplicerede eller af virksomheden fastsat, at de ikke må købes af privatinvestorer.

Det er heller ikke alle virksomhedsobligationer, der kommer i større serier, som vi kort var inde på ved realkreditobligationer. Det kan derfor i nogle tilfælde være svært at finde en køber/sælger alt efter hvilken side af bordet, man befinder sig på.

Virksomhedsobligationer er som udgangspunkt en af de obligationstyper med størst risici. Dog er de fortsat mere sikre end aktier, da man ved en eventuel konkurs er bedre stillet som långiver end aktionær. Risikoen behøves dog ikke være stor, da man eksempelvis kan købe obligationer udstedt af Apple. En serie der udløber i 2027, tilbyder lige nu en rente på 3,35%, hvilket ganske givet heller ikke er imponerende i min bog.

Risikoen er dog så lav, som jeg vil formode den bliver ved en virksomhedsobligation. Men jeg kan desværre ikke forudsige fremtiden, så måske der opstår problemer alligevel. Den højeste rente jeg har kunne finde for et ”sikkert” selskab, som jeg ikke formoder går konkurs inden udløbsdatoen for obligationen, er hos Ford. Ford giver hele 7,45% i rente på deres virksomhedsobligationer med udløb den 16. juli 2031.

De præcise detaljer om disse virksomhedsobligationer kender jeg dog ikke godt nok til at sige, om der er en risiko, som jeg overser. Det kræver som med alt andet investering yderligere research.

Statsobligationer

En statsobligation er som navnet antyder, at du låner penge til en stat/land. Des mere stabilt landet er, eksempelvis Danmark, des lavere er renten, der gives. Det samme gør sig selvsagt gældende omvendt, hvor en stat som Tyrkiet på nuværende tidspunkt giver høje renter. Man skal dog huske på, at renterne er i lokal valuta, hvorfor en høj rente ikke er lig med en god investering.

Statsobligationer vil som udgangspunkt først blive indløst ved udløbsdatoen. Dette vil altid ske til kurs 100. Statsobligationerne er typisk den obligationstype, der giver mindst risiko, hvilket også afspejles i et generelt lavere afkast.

Jeg har dog set meget tale om spekulation i forskellige statsobligationer. Blandt andet en 100-årig statsobligation i Østrig med udløb i 2120 med under 1% i rente. Denne statsobligation gik fra en top i omkring kurs 130 til en bund i omkring kurs 34 på under 3 år. Man ville altså have tabt næsten 75% af sin investering, hvis man købte på toppen og solgte på bunden.

Statsobligationen er dog allerede steget til kurs 40 igen, som renten ser ud til at have toppet. Hvis renten fremtidigt falder, vil kursgevinsten potentielt være relativ stor i denne obligation, som markedet ændrer sig igen. Det er dog et spekulativt element, som jeg ikke selv føler mig ordentlig inde i obligationsverdenen og prissætningen heraf til at ville tage et sådant bet.

Vil jeg investere i obligationer?

Obligationer er som nævnt et kompliceret marked, men jeg ønsker at sætte mig yderligere ind i markedet, før jeg diversificerer mig mod obligationer. Der er ingen tvivl om, at det er en fornuftig måde at diversificere ens portefølje for at sænke sin risiko, men jeg ønsker ikke at diversificere min portefølje, før jeg føler mig bedre informeret, og har undersøgt forholdene endnu mere.

Med andre ord, så ønsker jeg at gøre min research før mine midler bliver investeret. Jeg forventer dog at tilføje obligationer til min portefølje inden for en overskuelige fremtid. Jeg ved fortsat ikke, om jeg kommer til at blive eksponeret mod enkelte obligationer, som eksempelvis statsobligationer med lav rente, hvor der kan forventes kursafkast, eller om jeg hellere vil positionere mig i obligationer, hvor jeg er med frem til udløbsdatoen og får en højere rente årene op til, som eksempelvis Fords virksomhedsobligationer.

En helt anden mulighed kunne også være at investere i obligationer gennem fonde, hvor der findes mange forskellige udbydere med interessante fonde, uanset om det er realkredits-, virksomheds-, statsobligationer eller en kombination. Disse muligheder skal jeg også have undersøgt forud for en investering.

En sidste ting, der er vigtig at være opmærksom på, er skatten.

Hvordan beskattes obligationer?

Obligationer beskattes som kapitalindkomst. Dette er altså en anden beskatningsform, end vi normalvis opererer med inden for aktieverdenen.

Kapitalindkomst er meget mere individuelt betonet end aktieindkomst, da det påvirker din almindelige personindkomst. Du skal betale 37,7% i skat af din kapitalindkomst op til 48.800 kr. i 2023. Når du overstiger grænsen på de 48.800 kr., tælles dine yderligere gevinster med i grundlaget for topskat. Såfremt du overskrider grænsen for topskat, skal du betale 42% af yderligere gevinster. Hvis ikke du overstiger grænsen, kan du nøjes med at betale 37,7% af det fulde beløb.

Negativ kapitalindkomst kan ligeledes fratrækkes i din personindkomst. Her er fradragsværdien mellem 26,9% og 32,9%. Alle procentsatserne er uden en eventuel kirkeskat, som kan tillægges.

Kapitalindkomst skal indbetales i forskellige rubrikker alt efter hvilket aktiv, som du har oplevet gevinst/tab på. Obligationer skal indberettes under rubrik 30.

Derfor kan det være en god ide at modtage professionel rådgivning til dine indberetninger. Det kan være givet godt ud, hvis du har mistet overblikket eller generelt oplever uro ifm. årsopgørelsen, der kan blive ekstra kompliceret, når man investerer.