NORD.investments fremstår for mange nye som en god løsning. Jeg har ikke selv benyttet NORD, men det virker til at være en nem løsning. Det ændrer dog ikke på, at det kan være en dyr løsning.
I oktober beskrev vi på ungeinvestorer.dk, hvordan Nordnets indeksfonde kan være en fælde for nye investorer. Noget nær det samme kan siges om NORD.investments, der dog ligesom Nordnets indeksfonde fortsat er en nem løsning. Jeg vil påstå, at NORD.investments primært henvender sig til investorer, som ikke ønsker at bruge særlig lang tid på sine investeringer.
Er NORD.investments en dyr løsning?
På NORD fremgår det, at deres omkostninger er på 0,6-0,8%. Paradoksalt nok skriver de selv, at «høje omkostninger er gift for din opsparing” og ”selv 1-2% for meget i omkostninger, kan koste dig millioner i mistet afkast”.
Ved at investere på NORD, vil man blive lagerbeskattet. Det betyder i praksis, at skatten betales løbende hvert år. Isoleret set er det ikke en ulempe, det er mere et spørgsmål om præferencer. Det bliver dog en ulempe, når vi sammenligner med alternativerne.
Læs også: Introduktion til Skat af aktier.
Dét som NORD i realiteten skal sammenlignes med, er de udenlandske ETF’er. Disse lagerbeskattes nemlig også, hvilket gør dem sammenlignelige. Den store forskel mellem NORD og ETF’er er omkostningerne. Man kan nærmest finde ETF’er, hvor man ligeledes investerer efter samme målsætning; at følge markedsafkastet, hvor omkostningerne er 0,5 procentpoint lavere.
(reklame)
Sammen med mere end 400.000 private investorer, benytter jeg Nordnet til at investere i aktier og fonde. Jeg kan varmt anbefale Nordnet, som er kendt for deres brugervenlige platform, den populære månedsopsparing uden købskurtage og selvfølgelig aktiesparekontoen.
Alternativ til NORD.investments
Mange som vælger at benytte NORD.investments gør det fordi, at de ser det som en overskuelig løsning, hvilket er meget forståeligt. Vælger man dog at benytte tid på at undersøge ens muligheder, kan man spare en del penge.
Det som jeg anser som det bedste alternativ, er Nordnets månedsopsparing. Her kan man handle udvalgte ETF’er og investeringsforeninger kurtagefrit hver måned. Målet med NORD.investments er at følge markedsafkastet, og det er der massevis af muligheder for gennem andre fonde, som kan handles på månedsopsparingen.
Hvis vi skal holde det til ETF’er, som jeg tidligere sammenlignede med, vil jeg forsøge at præsentere et konkret eksempel.
På Nordnets måendsopsparing er det muilgt at investere i en fond, som hedder Ishares Core MSCI World UCITS ETF, som følger det globale indeks ved navn MSCI World Index. Denne fond beskattes på samme måde, som man gør på NORD.investments, omkostningerne er blot meget lavere. ÅOP på denne ETF er 0,2% hvorimod den på NORD.investments er 0,6-0,8%.
Nogle har dog nogle helt andre præferencer til Skat, og ønsker først at betale Skat når værdipapirerne er solgt. Dette kaldes realisationsbeskatning. Ved at købe danske udbyttebetalende investeringsforeninger er dette muligt.
På Nordnets månedsopsparing er det ligeledes muligt at finde danske udbyttebetalende investeringsforeninger. Et eksempel er Sparindex Globale Aktier KL, som ligesom ETF’en følger et globalt indeks. Denne investeringsforening har en ÅOP på 0,55%, hvilet betyder, at den også har lavere omkostninger samtidig med, at skatten først betales ved salg.
Der er dermed massevis af alternativer til NORD.investments, hvor man kan spare penge på omkostningerne. Har du nogle spørgsmål, er du selvfølgelig altid velkommen til at spørge i vores gruppe på Facebook.
Kan man have en aktiesparekonto gennem NORD.investments?
Nej, i skrivende stund er det ikke muligt at oprette en aktiesparekonto gennem NORD.investments.
Hvad skal jeg minimum investere?
Minimumsindskuddet på NORD.investments er i dag på 10.000 kroner.
Modtager jeg udbytte gennem NORD.investments?
Nej. ETF’erne, som investerer i gennem NORD.investments er akkumulerende, hvorfor udbyttet geninvesteres i fondene.
Kan jeg oprette en månedsopsparing på NORD.investments?
Ja, du kan godt oprette en månedsopsparing gennem NORD.investments. Læs mere om muligheden her.
Hvad sker der, hvis NORD eller deres partnerbank går konkurs?
Som kunde i NORD’s partnerbank, Saxo Bank, er du beskyttet på samme vis som hos de større danske banker. I tilfælde af at NORD.investments A/S går konkurs, er der for dig som kunde ingen risiko forbundet herved, da din afkastkonto og dit depot ligger hos Saxo Bank. Du vil dog miste NORD’s app og kundeservicedelen m.m.
Indberetter NORD til skat?
Som privatperson indberettes der automatisk til skat. Som undtagelse er dog udlandsdanskere, der som privatkunder i NORD selv skal indberette skat i deres bosiddende land samt virksomhedskunder, der også selv skal foretage indberetningen til skat. Husk selv at tjekke din årsopgørelse, om det er indberettet korrekt.
Disclaimer: Artiklen indeholder affiliate-links.