Mine største fejltagelser på aktiemarkedet

Det er de færreste investorer, der formår at starte deres investeringsrejse uden at begå fundamentale fejl.

For snart fire år siden begyndte jeg at investere i aktier. Jeg var helt uvidende og fuldstændig på bar bund, da jeg købte mine første aktier. Derfor har jeg naturligvis begået en del fejl undervejs i min læringsproces. 

Heldigvis forholder det sig sådan, at fejl er noget, man lærer af, og de har været med til at udvikle mig som privatinvestor. Jeg gætter på, at vi alle har begået fejl i større eller mindre grad som investorer. På den baggrund finder jeg det interessant at bringe dem frem i lyset, så vi kan hjælpe hinanden med at minimere omfanget af dem.

Købe for små portioner

Den første fejl jeg mindes at have begået, var at investere for små beløb – noget, jeg ofte ser folk i vores community gøre. På langt de fleste handelsplatforme, i hvert fald dem som de fleste bruger, betaler man kurtage hver gang, man køber eller sælger en aktie eller et værdipapir. 

Kurtage er en omkostning, man betaler for at handle, og den påvirker det afkast, man opnår. Hvis man f.eks. handler for 500 kroner og betaler 10 kroner i henholdsvis købs- og salgskurtage, vil man samlet betale 20 kroner i kurtage. Relativt til investeringssummen på 500 kroner udgør omkostningerne altså 4 %, hvilket betyder, at man først opnår break-even efter en kursstigning på 4 %. Havde man derimod sparet op i længere tid og investeret 5000 kroner, ville den nødvendige stigning, med de samme handelsomkostninger, blot være 0,4 % for at opnå break-even.

Jeg er dog en smule ambivalent omkring netop denne fejl. Årsagen er, at investeringer for små summer faktisk var en bidragende faktor til, at jeg kom i gang med at investere, da det gjorde det mere overskueligt for mig. Jeg følte mig ikke klar til at påtage mig risikoen. Da jeg først var i gang og havde lært markedet lidt bedre at kende, begyndte jeg at investere kurtagefrit gennem en månedsopsparing og foretage handler med større beløb.

Man kan også argumentere for, at kurtagesatserne efterhånden er så lave på de fleste handelsplatforme (længe leve konkurrencekræfter!), at den negative effekt af små handler er mindsket. Det er til dels korrekt, men jeg vil stadig mene, at det er noget, man bør være opmærksom på, når man begynder at investere. Jeg mener, at små handler er acceptable og kan give mening, når man gerne vil ind på aktiemarkedet, så længe man optimerer sine investeringer senere hen.

Tjekke min porteføljeudvikling for ofte

Efterhånden som jeg fik flere penge placeret i aktiemarkedet, voksede min interesse tilsvarende. På et tidspunkt nåede jeg til et punkt, hvor en betydelig del af min opsparing var investeret i aktier, og derfor var jeg meget optaget af, hvordan investeringerne udviklede sig.

Jeg tjekkede gennemsnitligt min portefølje én gang i timen. Det var egentlig ikke fordi, jeg var voldsomt bekymret for at tabe penge (selvfølgelig til en vis grad), men mest af alt fordi jeg var ekstremt nysgerrig på aktiemarkedets dynamikker og på, hvordan det påvirkede min formue. Jeg måtte dog erkende, at de mange porteføljetjek påvirkede min hverdag – til tider glemte jeg at følge med i undervisningen i skolen. Jeg besluttede derfor at begrænse, hvor ofte jeg tjekkede min portefølje, og begyndte at love mig selv kun at gøre det én gang dagligt, efter børsen var lukket.

Da dette var blevet en vane, kunne jeg nemmere skrue yderligere ned. Først til én gang ugentligt og senere til én gang månedligt, når jeg opdaterer mit porteføljeark i Excel. Ellers tjekker jeg ikke min portefølje. At lade være hjælper mig med at fokusere på det langsigtede perspektiv, da jeg ikke bemærker de kortsigtede kursudsving i samme grad. I stedet følger jeg aktiekurserne via en separat app, hvor jeg kan holde øje med udviklingen uden at få indsigt i, hvad det betyder for min samlede formue.

Håbet om hurtige penge

En naiv forestilling som jeg af og til støder på i forskellige fora, er, at aktieinvestering er en hurtig vej til rigdom – som om man kan blive rig natten over. Sådan fungerer det bare ikke i praksis. I min optik bør aktieinvestering handle om at skabe en langsigtet formueforøgelse. Jo kortere tidshorisont man har, jo mere ligner det spekulation.

Da jeg begyndte at investere i 2021, var tanken om hurtige penge også noget, der påvirkede mig. Jeg tror, at jeg gennem medier og kulørte blade kun havde læst om de succesfulde investeringscases, hvilket gav mig et forvrænget billede af aktieinvestering.

Jeg investerede i øst og vest og var, set i bakspejlet, ret letpåvirkelig. Jeg foretog flere tilfældige investeringer og forventede, at de ville være betydeligt mere værd efter en måned – hvilket de selvfølgelig ikke var. Da jeg ikke opnåede de resultater, jeg havde forventet, mistede jeg interessen for investering og overvejede at lade pengene stå i banken. Heldigvis kom jeg på bedre tanker og indså, at aktieinvestering kunne blive en vigtig del af min opsparing.

Tage imod råd fra tilfældige

Den sidste fejltagelse jeg finder nævneværdig, er at tage imod anbefalinger fra tilfældige. Det hænger faktisk lidt sammen med den sidstnævnte fejltagelse, hvor jeg beskrev, hvordan jeg i begyndelsen af min investeringsrejse var en smule letpåvirkelig.

Jeg har for eksempel prøvet at foretage en investering i et selskab, jeg ikke kendte til, alene på baggrund af en tilfældig TikTok-video fra en fremmed. Jeg sad på toilettet, da jeg så videoen, og inden jeg overhovedet havde forladt rummet, havde jeg investeret i selskabet uden videre overvejelser. Casen handlede om et selskab, der efter et stort frasalg havde oplevet et kursfald på omkring 95 %. Personen på TikTok fremhævede det store kurspotentiale, hvis aktiekursen skulle vende tilbage til udgangspunktet, og det fik mig til at købe.

Efter investeringen gik aktiekursen naturligvis kun yderligere nedad. Samtidig oplevede jeg, at jeg havde sværere ved at tolerere udsvingene, fordi jeg egentlig ikke vidste, hvilken forretning jeg havde investeret i. Dette understreger, hvorfor man altid bør investere i noget, man forstår – det øger ikke kun sandsynligheden for afkast, men gør det også nemmere at håndtere risikoen.

At undlade at tage imod råd fra tilfældige er en regel, man altid bør holde sig for øje. Der findes mange selvudnævnte eksperter på internettet, og det kan være fristende at lytte til dem, især når man er ny investor. Det gælder også i forskellige fora, som f.eks. på Facebook, hvor mange deler deres holdninger til diverse selskaber. Der er uden tvivl nogle, der har styr på, hvad de taler om, men mindst lige så mange slynger bare noget tilfældigt ud i luften.

Den bedste huskeregel er derfor altid at være skeptisk, bruge sin sunde fornuft og foretage sin egen research og analyse, inden man investerer sine penge.