Jeg stødte for nyligt på en gruopvækkende rapport, hvor op mod hver anden amerikanske millennial er villige til at optage gæld for at tage på ferie.
Synes du også, at det er fuldstændig vanvittige tal, kan du gennemgå alle de små detaljer i den officielle rapport fra BankRate her. Ellers kan du tage et kig på billedet herunder, der desværre viser den triste virkelighed, som vi befinder os i.
Yngre generationer er de mest rejsevillige, og er i højere grad villige til at optage gæld for at realisere rejseønskerne. Når jeg ser det med disse kritiske briller, er det fordi jeg personligt synes det er trist, at folk føler sig nødsaget til at optage gæld for at kunne tage på ferie – og ikke fordi jeg dømmer dem, der føler sig nødsaget til at gøre det.
Tegn på et samfundsproblem
I min verden er det nemlig ikke den individuelle beslutning, som er problematikken i denne forbindelse. Det er derimod det kæmpe samfundsproblem, der er blevet skabt de senere år, hvor særligt boligomkostningerne er stukket helt af, men også andre leveomkostninger.
Det efterlader mange, særligt yngre, der ikke har haft samme muligheder for at komme ind på boligmarkedet tidligere, i en situation, hvor der skal optages en næsten uoverskuelig gæld for at kunne købe en bolig. Ganske givet er det ikke en menneskeret, men derfor er et sundt boligmarked for alle stadig at foretrække i min verden.
Derfor synes jeg heller ikke, at vi skal skyde skylden på individet, der vælger at tage denne beslutning. Derimod synes jeg, at vi burde håndtere de strukturelle udfordringer der er blevet skabt i samfundet, der skaber sådanne foruroligende statistikker. Fordi en ting er gæld til at dække aktiver, en helt anden ting er gæld til ferier, hvor renten kan komme helt ud af kontrol. Vi kender også forbrugslån i Danmark, hvor de er særligt dominerende og viser deres ødelæggende kræfter i programmer som luksusfælden.
Står du i samme situation?
Heldigvis er leveomkostningerne ikke blevet helt lige så slemme i Danmark, relativt til lønningerne – og vi har baseret på overordnede tal en markant sundere privatøkonomi generelt her i landet.
Derfor kan der dog stadig godt opstå situationer, hvor ens eneste mulighed for at komme på ferie er at optage et forbrugslån. Her vil jeg på det kraftigste opfordre til at vente et år og løbende forsøge at lægge lidt penge til side, så gældssituationen undgås.
Om du betaler af på et 6.000 kroner lån for en uges afbudsrejse, eller om du sparer 500 kroner op om måneden til en afbudsrejse næste år, giver det dig kun et større råderum i dagligdagen at spare op til ferien næste år. Priserne på rejser har i hvert fald sjældent oplevet samme prisstigninger som den høje procentsats, som forbrugslån bliver forrentet med.
Kan du komme på ferie uden et forbrugslån?
Har du mulighed for at tage på en reel sommerferie, uden at skulle optage nogle former for gæld, er du blandt en lille gruppe af de adspurgte personer i en rigtig sund økonomisk situation. Forskellen på millennials der har planlagt sommerferie i år, og andelen der ikke ønsker delvist af finansiere rejsen med gæld, er nemlig kun 14 procentpoint.
Som sagt er leveomkostningerne ikke helt lige så slemme i Danmark, hvorfor langt flere formentlig også har denne mulighed. Det er sådanne tidspunkter, hvor man skal prise sig lykkelig for at leve i et land som Danmark med så høj levestandard. Det betyder dog ikke, at forbrugsgæld ikke er en ting blandt de danske unge, hvor Finans Danmarks seneste rapport, der belyste dette område, kan ses på billedet herunder. SU-gæld er ikke medtaget heri.
Står du uden forbrugslån, eller anden gældsfinansiering der ikke dækker et aktiv, og samtidig har mulighed for at tage ud at rejse, så har du altså gjort det enormt godt.
Husk at give dig selv et klap på skulderen
I investeringsverdenen hører vi ofte om de personer, som gør det ekstraordinær godt. Det giver rigtig god mening, og vi sætter baren for egne ambitioner temmelig højt. Derfor er det også sundt sommetider at se på hvor meget alle ens arbejdstimer, budgetplanlægninger og hvad der ellers hører med til at tage kontrol over ens privatøkonomi egentlig har gjort.
Ofte kan nye investorer føle sig bagud, selvom de er i start 20’erne. Det er sådan helt surrealistisk, når man ser på de generelle data. Det er faktisk under 25% af folk i alderen 30-59 år, der er blevet investorer – foruden pensionsopsparingen. At man allerede har den tanke i 20’erne stiller altså en i en position, hvor man hører blandt de 25% med den højest investerede formue for aldersgrupper, der er langt længere henne i arbejdslivet.
Det er i min verden sommetider svært at forstå, hvor langt man er kommet – blot ved at komme i gang. Selvfølgelig har danskerne, der er længere henne i arbejdslivet måske også bolig eller anden investering, der ikke tæller med i sådan en statistik. Det betyder dog ikke, at du ikke fortjener et mindre klap på skulderen for at gøre det godt!
