Mærsk har i dag offentliggjort rekordstore tal i selskabets regnskab for andet kvartal af 2022.
Da Mærsk leverede et regnskab for årsregnskabet 2021, præsenterede de et rekordhøjt udbytte, som blev udbetalt tidligere i 2022. Her udbetalte Mærsk 2.500 kroner i udbytte pr aktie, hvilket svarede til en udbytteprocent på 10,66% beregnet ud fra aktiens lukkekurs i 2021.
Det høje udbytte ser ud til at kunne fortsætte med den store fremgang i resultatet, som Mærsk i dag har offentliggjort. Mærsk omsætte for 21,7 mia. USD i andet kvartal, hvorfor omsætningen i første halvår endte på 40,9 mia. USD. Samtidig endte det underliggende overskud i årets første halvår på 15,4 mia. USD. Dermed nærmer overskuddet sig resultatet for hele 2021, hvor selskabet realiserede et underliggende overskud på 18,2 mia. USD.
Mærsk guider på EBIT- og EBITDA niveau, hvor selskabet efter to opjusteringer nu forventer at nå et underliggende EBITDA på omkring 37 mia. USD og en underliggende EBIT på omkring 31 mia. USD. Hvad resultatet efter skat endeligt bliver, har Mærsk altså ikke udtalt forventninger om.
Læs også: Mærsk udbytte 2022.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
Mærsk udbytte 2023?
Det er vigtigt at understrege, at Mærsk endnu ikke har udtalt sig omkring forventningerne til udbyttet, og da de heller ikke guider med resultat efter skat, er det rene gisninger, når vi snakker forventninger til Mærsks udbytte i 2023. Vi vil selvfølgelig skrive et nyt indlæg, når vi kender Mærsks forslag til udbyttet, som præsenteres ifm. årsregnskabet for 2022.
Da det er svært at forudsige udviklingen, er det også nemmest at beregne et forventet udbytte baseret på et interval. Baseret på Mærsks udbyttepolitik, der indebærer, at de ønsker at ramme en payout-ratio på 30-50%, kan vi beregne os frem til et forventet udbytte, alt efter hvor højt vi forventer resultatet bliver.
Hvis vi forventer, at Mærsk når 28-29 mia. USD på bunden baseret på, at selskabet når et EBIT-resultat på omkring 31 mia. USD, vil det med en payoyt-ratio på 30-50% svarer til en samlet udbyttebetaling på 8,4-14,5 mia. USD. Fordelt på de ca. 18,7 mio. aktier i Mærsk, svarer det til et udbytte på 449-775 USD pr aktie. Det svarer i runde tal til 3.250-5.650 kroner i skrivende stund.
I 2021 udbetalte Mærsk et udbytte svarende til en payoyt-ratio på 40%. Hvis man forventer, at dette vil gentage sig i 2022, kan man beregne et mere præcist interval alt efter hvor stort et overskud, man forventer. Det tyder derfor på, at investorerne i Mærsk kan se frem til endnu et pænt hop i udbyttet, når det forventeligt udbetales i 2023.
Kilde: Mærsk regnskab.
Læs mere om udbytte
Udbytte er et af de store temaer her på hjemmesiden. Du kan finde vores seneste artikler om udbytte her.