Hvis du ønsker at investere i kryptovaluta løbende, kan det være en idé at oprette en månedsopsparing i de kryptovalutaer, du ønsker.
Bemærk at denne artikel indeholder reklamelinks til Firi.
Personligt er jeg for nyligt begyndt at kigge mod Bitcoin til min portefølje. Det skyldes alene et ønske om at diversificere min portefølje yderligere. Mit ønske er ikke, at kryptovaluta skal udgøre en stor del af min portefølje, da min viden og interesse i højere grad er på aktiemarkedet, men alligevel ser jeg det fordelagtigt at have sin risiko spredt på mange forskellige aktier og flere aktiver.
Jeg har endnu ikke besluttet, hvor meget jeg vil investere i Bitcoin, men gør mig i dag mest erfaringer med Firi samt skatteforholdene ved at investere i kryptovaluta. Beskatningen af kryptovaluta kan nemlig være på vej til at blive ændret, hvilket sandsynligvis vil ske i 2025 og således tidligst få virkning fra 2026. Dette vil jeg også kort forsøge at komme ind på i denne artikel, da beskatning er vigtigt at være opmærksom på, når man investerer i kryptovaluta og andre aktiver. Det kan være særdeles vigtigt for mit vedkommende, hvor jeg gerne vil undgå at det kan påvirke min fremtidige SU.
Først skal vi dog tage et kig på Nordens største kryptobørs, Firi, og hvordan man kan oprette en månedsopsparing i kryptovaluta.
Opret en månedsopsparing i Kryptovaluta
(reklame)
Investér nemt og sikkert i krypto hos Nordens største kryptobørs, Firi👈. Platformen hjælper dig med at beregne skatten på dine kryptoinvesteringer, hvor du bl.a. kan oprette en månedsopsparing i krypto.
Investering i kryptovaluta indebærer risiko, og du skal være over 18 år.
Månedsopsparing med kryptovaluta
Det er blevet populært at investere gennem en månedsopsparing. Flere af de digitale handelsplatforme tilbyder investering gennem en månedsopsparing, og flere af de traditionelle banker har også udviklet en månedsopsparing, hvor man kan investere i udvalgte investeringsforeninger og ETF’er.
Personligt er jeg tilhænger af en månedsopsparing, da den gør det fordelagtigt at investere løbende, så man kan investere uden kurtage, når man har fået sin månedsløn ind på kontoen. Derfor er det også positivt, at Firi tilbyder en månedsopsparing i kryptovaluta til de personer, der gerne vil investere løbende i kryptovaluta og dermed købe til en løbende gennemsnitspris.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at kryptovaluta oplever relativt store udsving, og hvis ikke man ønsker en for høj eksponering mod kryptovaluta, kan man blot sætte månedsopsparingen til et lavt beløb relativt til sine andre investeringer. Husk, at der er høj risiko forbundet med køb og salg af kryptovaluta, og at historisk afkast aldrig er en garanti for fremtidige afkast.
Krypto opsparing hos Firi
Firi kalder sin månedsopapring ’Krypto opsparing’. Det hedder altså ikke en månedsopsparing, hvilket skyldes, at det ikke alene er en månedsopsparing, men en handelsfunktion, der gør det muligt at investere fast på det tidspunkt, du ønsker. Dermed kan du også opsætte din Krypto opsparing til at investere hver uge eller endda hver dag.
Du vælger selv hvilket beløb, du vil investere, og når det hele er opsat med en automatisk bankoverførsel, sørger Firi for resten. Du betaler de normale priser, når du benytter Krypto opsparing hos Firi, hvorfor kurtagen altså ikke er gratis. Kurtagen i resten af 2024 er dog gratis, men ellers er de normale priser på 0,7%.
Det er mig bekendt kun muligt at oprette en Krypto opsparing gennem Firi-appen, og altså ikke på web-versionen. Når man er logget ind på appen, går du til menuen nederst på skærmen og trykker på ”Midler”. Når du ruller ned på skærmen, vil du finde menuen ”Flere muligheder”, hvor du kan vælge ”Opret opsparingsaftale”. Derefter skal du blot gennemføre oprettelsen af opsparingen, herunder bekræfte betingelserne og angive hvor ofte og hvor meget du vil investere.
Tjen penge online
(reklame)
Tjen penge online ved at besvare spørgeskemaundersøgelser gennem YouGov👈. Du kan besvare spørgeskemaer på både telefonen og computer, enten når du er på farten, eller når du er hjemme.
Min første investering hos Firi
Den seneste måned har jeg forsøgt at gøre mig de første erfaringer på Firi, hvor jeg også har lavet den første lille investering på blot 80 kroner. Det skyldes, at jeg havde vundet 80 kroner på oddset, som jeg ofte gør om søndagen, når der er NBA på TV2.
Mine første erfaringer med Firi er generelt gode. Oprettelsen var meget nem, og tog ikke meget mere end få minutter. Efterfølgende fik jeg lavet bankoverførslen, da jeg ikke ville betale et gebyr for at indbetale med mit kort. Det var heldigvis både nemt og gratis at lave en overførsel fra banken, hvor jeg endda kunne investere pengene i Bitcoin med det samme.
Firi-platformen er meget simpel, og jeg kan godt forstå, at det er blevet Nordens største kryptobørs. Jeg føler mig i hvert fald i lidt mere trygge hænder sammenlignet med andre udenlandske platforme, og vil formentligt også fortsætte med at benytte platformen – særligt når der kommer lidt mere afklaring omkring skatteomstændighederne, som jeg også kort vil komme ind på.
Læs også: Nordnets indeksfonde: En god investering eller fælde for nye investorer?
Beskatning af kryptovaluta i 2025
En væsentlig usikkerhed ved at investere i kryptovaluta i dag, er, at der fortsat mangler afklaring mht. beskatningen. Kryptovaluta er i dag ikke selvstændigt behandlet i skattelovgivning, og anses med nuværende praksis som spekulation. Beskatningen foregår i dag efter realisationsprincippet, men skatten kan lyde på helt op til 53%.
Det fremgår dog i regeringens lovprogram for 2025, at der i februar 2025 forventes at blive fremsat et lovforslag omhandlende den skattemæssige behandling af kryptovaluta. Skattelovrådet er kommet frem til, at lagerbeskatning er den nemmeste måde at opgøre en gevinst, hvorfor skatteprincippet formentligt bliver som vi kender det fra aktiesparekontoen. Lagerbeskatningen skal ske sammen med finansielle kontrakter. En evt. gevinst vil altså blive beskattet som kapitalindkomst med op til 42% samt evt. kirkeskat.
I forbindelse med offentliggørelse af rapporten har skatteministeren udtalt, at man vil fremsætte et lovforslag, der vil pålægge, at de digitale platforme som Firi skal foretage indberetning på samme måde som f.eks. pengeinstitutter af transaktioner med kryptovaluta. Det skal sikre, at det bliver nemmere at kunne opgøre det beløb, der skal indberettes til Skattestyrelsen. Det gælder umiddelbart kun danske platforme.
Der er både fordele og ulemper ved denne ændring. Personligt ville jeg gerne undgå lagerskatten, men det er dog positivt, hvis skatten bliver mere overskuelig og digitale platforme potentielt bliver pålagt indberetning. Alt i alt er der dog nogle usikkerheder, og jeg skal selv også holde et vågent øje, og ser gerne mere afklaring, inden jeg sætter for mange penge i kryptovaluta. En for høj kapitalindkomst kan nemlig få betydning for mig, når jeg formentligt er på SU gennem hele 2026.
Opret en månedsopsparing i Kryptovaluta
(reklame)
Investér nemt og sikkert i krypto hos Nordens største kryptobørs, Firi👈. Platformen hjælper dig med at beregne skatten på dine kryptoinvesteringer, hvor du bl.a. kan oprette en månedsopsparing i krypto.
Investering i kryptovaluta indebærer risiko, og du skal være over 18 år.
Jeg har gennemgået denne artikel på videoen herunder.