Lundbeck vil i 2024 udbetale et større udbytte sammenlignet med sidste år. Det fremgår af selskabets årsrapport.
Lundbeck har i dag den 7. februar 2024 offentliggjort årsrapport, og i den anledning løftet sløret for det kommende udbytte, som udbetales i 2024.
Lundbeck ønsker at udbetale et udbytte på 0,7 kroner per aktie. I skrivende stund handles B-aktien i kurs 32,32, hvorfor udbyttet svarer til en udbytteprocent på 2,17%. Lundbeck udbetalte sidste år et udbytte på 0,58 kroner per aktie, hvorfor Lundbeck har givet udbyttet et pænt løft i 2024.
Lundbeck har en udbyttepolitik, der indebærer et mål om at nå en payout-ratio på 30-60%. Det forslåede udbytte svarer til en payout-ratio på ca. 30%, hvorfor udbyttet stemmer overens med selskabets målsætninger, men er i den lave ende af intervallet for payout-ratioen. Lundbeck har de seneste tre regnskabsår ramt en payout-ratio på 30%, hvorfor udbyttet de seneste år har været i bunden af selskabets udbyttepolitik. Det fremgår af tabellen nederst i denne artikel.
Lundbeck afholder generalforsamling den 20. marts 2024, hvor udbyttet på 0,7 kroner per aktie forventeligt bliver godkendt. Derefter vil udbyttet blive udbetalt til aktionærerne.
Læs også: Lundbeck kursmål.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
Lundbeck udbyttehistorik
På tabellen nedenunder fremgår Lundbecks udbytte de seneste syv regnskabsår. Tabellen er justeret for det aktiesplit, som Lundbeck gennemførte i 2022. Bemærk at udbyttet for regnskabsåret 2023, som udbetales i 2024, i skrivende stund endnu ikke er godkendt på generalforsamlingen.
Regnskabsår | Udbytte per aktie | Payout-ratio |
---|---|---|
2023 | 0,70 kr. | 30% |
2022 | 0,58 kr. | 30% |
2021 | 0,4 kr. | 30% |
2020 | 0,5 kr | 31% |
2019 | 0,82 kr. | 35% |
2018 | 2,4 kr. | 67% |
2017 | 1,6 kr. | 29% |
Kilde: Lundbeck årsrapport.