Den sidste hverdag i måneden er for mig ens betydende med, at der skal investeres. Dette er ikke en undtagelse i dag, hvor jeg har lavet den første investering på min aktiesparekonto.
Der er måske ekstra mange danskere, som skal investere i dag eller i starten af maj 2024. I april fik mange nemlig penge tilbage i skat, som for nogle er en skjult opsparing, og derfor kan sættes til side til investering. Det er i hvert fald tilfældet for mit vedkommende, hvor jeg i april fik lidt over 4.000 kroner tilbage i skat.
Derudover fik jeg i april også udbytte fra flere af mine aktier, herunder North Media, hvor jeg fik 1.600 kroner før skat. I dag har jeg fået min månedsløn, hvor jeg har afsat yderligere 6.000 kroner til denne pulje, hvorfor jeg har placeret 12.000 kroner på min aktiesparekonto. Det er første gang, at jeg har overført penge til min aktiesparekonto, da jeg indtil nu har ønsket at undgå lagerskatten, selvom jeg i sidste ende vil betale færre penge i skat. I dag har jeg dog opbygget en solid nødopsparing på 100.000 kroner, der kan aktiveres til de løbende skattebetalinger på aktiesparekontoen.
På min aktiesparekonto har jeg valgt at investere i ETF’en iShares MSCI ACWI – også kaldet IUSQ. Denne fond dækker det globale aktiemarked, herunder Emerging Markets, hvorfor aktiesparekontoen bliver et supplement til min eksisterende månedsopsparing, hvor jeg også investerer i passive indeksfonde for at sikre en diversificeret bund i min portefølje. I denne måned har jeg derfor afsat et mindre beløb til min månedsopsparing, som jeg har sat ned til 1.200 kroner.
Med 12.000 kroner placeret på aktiesparekontoen er der fortsat langt op til loftet på 135.900 kroner i 2024. Min forventning er, at der kommer til at gå et par år, før jeg rammer loftet, da jeg ikke vil investere på aktiesparekontoen i alle måneder, da jeg også ønsker at udbygge min portefølje af enkeltaktier. I 2024 er mit fokus dog udover min private aktieportefølje også at opbygge en større aktieportefølje i min virksomhed, hvilket er en sjov rejse.
Har eller skal du ligeledes købe aktier i dag eller i starten af maj 2024?
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
Nu skriver du,jo ikke hvor de 100.000 er placeret. men hvis det er en bankkonto med 2% med normal skat. var det så ikke smartere at bruge loftet på En aktie ca.53.000 kr. på 17 % skat i/på aktiesparekontoen , Tryg giver ca.1,4 % pr.kvatal i år. >>så står den udbyttebetaling klar til skattefar i uge 4 hvert år<< Og Trygs kurs svinger ikke ret meget,derfor næsten en form for UPS konto i sig selv…P.s. når du nu er så fokuseret på omkostninger og rente,rentes efekt var det så ikke en ide med, en Aldersopsparingskonto.. så sparer du 1,7% hver år, istedetfor promiller.((( 1,7% mindre iSkat i 50,49,48,47,46 års rente,rente .så skal F I R E kun holde indtil du bliver pensionist, ikke hele livet
..)))