Hvad kræver det for at kunne leve af udbytteaktier?

Mange drømmer om at opnå økonomisk uafhængighed, og ser udbytteaktier som et godt middel til at få en løbende passiv indtægt.

Der er delte meninger om udbytte. Nogle ser det som en god passiv indtægt, mens andre gerne vil undgå udbytte for ikke at skulle betale skat. Personligt ser jeg det som to forskellige strategier, og har forståelse for begge perspektiver. I denne artikel vil vi ikke dykke nærmere ned i, om udbytteaktier er en god eller dårlig idé, men undersøge hvad det kræver for at kunne leve af udbytteaktier.

Det er selvfølgelig individuelt, hvad det kræver for at kunne leve af udbytteaktier. Vi bor forskellige steder, har forskellige familiesituationer og forskellige behov. Det medfører naturligvis massive forskelle i vores udgifter. Derudover er det svært at forudsige, hvor meget man vil få i udbytte hvert år, da det kan svinge meget – se eksempelvis Mærsk, der for få år siden udbetalte 4.300 kroner per aktie og måske udbetaler få hundrede kroner eller mindre ved næste udbyttebetaling.

I denne artikel vil jeg derfor forsøge at præsentere forskellige beregninger, så vi kan få et nuanceret indblik i, hvad det kræver for at kunne leve af udbytteaktier. Jeg vil ligeledes forsøge at tage udgangspunkt i min egen situation.

Læs også: Så mange penge kan du spare om året med den lempede aktieskat.

Hvor meget udbytte kan du få?

En væsentlig forudsætning for at vurdere hvad det kræver for at kunne leve af udbytteaktier, er størrelsen af det årlige udbytte. Nogle aktier udbetaler kontinuerligt store udbytter på over 5%, men det vil for langt de fleste nok være højt sat, hvis man også vil have en diversificeret portefølje, der ikke kun inkluderer den type relativt defensive aktier, der udbetaler meget store andele af overskuddet som udbytte.

Jonas Vejlin er en af de investorer, der åbent deler om sin udbytterejse og mål om at kunne leve af sine udbytteaktier. I en artikel på vores hjemmeside har han tidligere fortalt, at han har ramt en udbytteprocent på 3%, hvilket nok er et realistisk mål for mange. Med andre ord kan det både være højere og lavere, men jeg vil vurdere, at det er en god middelvej, hvis man vil lave en realistisk beregning på, hvad der skal til for at leve af udbytteaktier.

Det er vigtigt at huske, at man skal betale skat af sit udbytte. Regeringen har netop præsenteret sit nye iværksætterudspil, som er positivt nyt for dem, der gerne vil leve af udbytteaktier. Man ønsker nemlig at hæve progressionsgrænsen fra nuværende 61.000 kroner til 80.000 kroner. Det vil betyde, at grænsen for hvornår man skal betale den høje skat på 42% stiger 19.000 kroner, hvorfor det bliver en smule nemmere at nå målet om at kunne leve af sine udbytteaktier, selvom det ikke gør en afgørende forskel.

Da skatten er så betydelig, skal man selvfølgelig inkludere denne i ens vurdering af, hvornår man kan leve af sine udbytteaktier. Derfor inkluderer jeg også beskatning i mine beregninger.

Hvad er dine udgifter?

Når man har lavet sit estimat for, hvor meget man forventer at få i udbytte om året, skal man beregne sine årlige udgifter. Når ens årlige udbytte kan dække ens årlige udgifter, kan man nemlig teoretisk leve af sine udbytteaktier. De fleste vil dog foretrække, at ens årlige indtægter – som i dette tilfælde er udbytte – overstiger ens udgifter, så man potentielt kan spare op til f.eks. ferie og andre oplevelser.

Hvis jeg tager udgangspunkt i mig selv, bruger jeg i dag ca. 4.600 kroner om måneden på husleje inkl. forbrug og internet. Derudover bruger jeg en del penge på mad og diverse, hvorfor jeg vil vurdere, at mit månedlige forbrug er på omtrent 9-10.000 kroner. Det er for en voksen person et generelt lavt månedligt forbrug, men jeg er blot 22 år, har ikke stiftet familie og er endnu ikke begyndt på studie, hvorfor mine forpligtelser også er begrænset. Mine månedlige udgifter vil derfor stige markant i fremtiden, men samtidig er det langt fra umuligt at leve for 9-10.000 kroner om måneden som voksen, hvis man bor relativt billigt, ikke ønsker at stifte familie og kan undvære bil.

I mine beregninger vil jeg dog tage udgangspunkt i et månedligt budget per person på både 6.000 kroner, 8.000 kroner, 10.000 kroner, 12.000 kroner, 14.000 kroner, 16.000 kroner, 18.000 kroner og 20.000 kroner. Bemærk at det er per person, hvorfor det kan se anderledes ud, hvis man er en familie, mens jeg ligeledes ikke har taget forbehold for, at skatten kan være anderledes, hvis man er gift, hvor progressionsgrænsen er det dobbelte, hvis man bor med sin ægtefælle.

Så mange penge kræver det

Hvis vi tager udgangspunkt i udbytteprocenten på 3% og månedlige udgifter på 10.000 kroner svarer det til 120.000 kroner om året. Når disse to elementer er på plads, skal vi have fat i lommeregneren. Det kan hurtigt blive mange tal, så hold godt fast eller se diagrammet nedenunder.

Vi tager udgangspunkt i nuværende progressionsgrænse på 61.000 kroner – det er denne, som regeringen ønsker at hæve til 80.000 kroner. De første 61.000 kroner beskattes derfor med 27%, hvorfor man efter skat sidder med 44.530 kroner. For at nå 120.000 kroner skal jeg dermed have yderligere 75.470 kroner efter skat (120.000 – 44.530 = 75.470). Det resterende årlige afkast beskattes med 42%, hvilket svarer til, at man skal have et yderligere afkast på 130.121 kroner (75.470 / (1-0,42) = 130.121). Med andre ord skal man have et samlet årligt afkast på 191.121 kroner (61.000 + 130.121 = 191.121) for at have et afkast på 120.000 kroner efter skat.

Når denne beregning nu er lavet, skal vi beregne hvor mange penge man skal have investeret, for at få dette udbetalt fra udbytterne, der som nævnt tidligere er angivet til 3%. Denne beregning resulterer i, at man skal have investeret 6.370.690 kroner (191.121 / 0,03). Det betyder, at når man har investeret 6.370.700 kroner, og får et årligt udbytte på 3%, kan man leve af sine udbytter, hvis man har et årligt forbrug på 120.000 kroner. Hvis man kan hæve udbytteprocenten til 4%, kræver det ”kun” 4.778.017 kroner, som du kan se af oversigten nedenunder.

Hvornår kan jeg leve af udbytte?

Når vi nu har beregnet et eksempel på, at man teoretisk kan leve af sine udbytter, når man har investeret 6.370.690 kroner, får et årligt udbytte på 3% og har et årligt budget på 120.000 kroner, er spørgsmålet nu, hvor lang tid det tager at opbygge denne formue.

Det er meget individuelt, hvor meget vi kan investere hver måned, og hvor meget vi har investeret nu og her. Når vi har defineret vores startbeløb og månedlige investeringer, kan vi dog relativt nemt fremskrive vores investeringer med en renters rente beregner, og tager udgangspunkt i et forventet årligt afkast. Financer har udviklet en god renters rente beregner, som du kan anvende til at beregne din situation.

Hvis vi tager udgangspunkt i min situation, har jeg i dag investeret lidt over 600.000 kroner, og investerer nok i gennemsnit ca. 6.000 kroner om måneden i min private portefølje. I renters rente grafen nedenunder har jeg angivet et årligt afkast på 8% i en tidshorisont på 30 år svarende til når jeg er 52 år gammel.

Ifølge denne beregning vil jeg efter 30 år havde en portefølje på næsten 15 mio. kroner. Det kan jævnfør ovenstående tabel endda finansiere et månedligt budget på 20.000 kroner, såfremt jeg kan få et årligt udbytte på 3%. Efter 20 år vil porteføljen udgøre knap 6,4 mio. kroner, hvilket næsten stemmer overens med føromtalte eksempel med et årligt forbrug på 120.000 kroner og et årligt udbytte på 3%. Personligt er jeg dog ikke rendyrket udbytteinvestor, og har ikke dette som et defineret mål, selvom jeg synes det er en interessant tanke.

Du kan få denne artikel gennemgået på en video gennem nedenstående YouTube-video.