Langsigtet eller kortsigtet investering: Hvad er bedst?

Når man investerer i aktiemarkedet, er det essentielt at have langt en strategi for, hvordan man ønsker at investere.

Der er nemlig mange forskellige måder hvorpå man kan investere, alt afhængigt af risikoniveau, tidshorisont, tidsforbrug med mere. På den baggrund er det vigtigt at man gør op med sig selv hvad der er mest tilsvarende til ens egen investeringsprofil. Der er nemlig stor forskel på, om man investerer langsigtet eller kortsigtet, da det kræver to vidt forskellige tidsrammer og indebærer meget forskellig risiko. I denne artikel vil jeg derfor gennemgå de forskellige investeringsstrategier samt hvad der er deres fordele og ulemper.

Hvad er kortsigtet investering?

Når man investerer kortsigtet, betyder det egentlig, at man forventer at kunne generere sit afkast i løbet af en kortere periode, end hvis man investerer langsigtet. Ved kortsigtet investering ser man bort fra, at det globale aktiemarked historisk er steget 7-10% om året over tid, og investerer i stedet med tro om, at man kan genere et tilsvarende eller større afkast hurtigere. Dette gøres ofte ved at udnytte det volatile marked, som ellers er støj for langsigtede investorer. Hvis man investerer kortsigtet, forsøger man derfor at forudse et bundniveau hvor man investerer, hvorefter man forudser et topniveau, hvor man sælger. I sidste ende er håbet, at dette giver et højere afkast end det generelle aktiemarked.

Fordele ved kortsigtet investering

Der er nogle fordele ved at investere på kortere sigt. Først og fremmest er det naturligvis, at det, såfremt det lykkes, medfører en hurtig fortjeneste, hvorefter pengene kan placeres eller spenderes på anden vis. Med dette følger også en større grad af fleksibilitet, da ens formue ikke på samme måde er placeret i aktiemarkedet hen over længere perioder, som man ofte vil se ved langsigtet investering. Denne fleksibilitet kan gøre, at man nemmere kan få større glæde af min investerede formue mens man investerer, hvor mange langsigtede investorer vil prioritere at sidde på hænderne.

En anden fordel ved kortsigtet investering er, at man giver sig selv bedre mulighed for at undgå korrektioner. Dette er dog en del nemmere sagt end gjort, men flere langsigtede investorer prioriterer at ”ride bølgen af”, hvor kortsigtede investorer typisk er mere åbne overfor at sælge ud med henblik på senere genkøb. En sådan timing af markedet er dog noget de færreste lykkes med, men sandsynligheden for at det lykkes en kortsigtet investor, må umiddelbart siges at være større. 

Ulemper ved kortsigtet investering

Jeg vil personligt mene, at der er flere ulemper ved kortsigtet investering, end der er fordele, hvorfor dette afsnit med garanti vil blive mere fyldigt. Først og fremmest skyldes det, at kortsigtet investering langt hen ad vejen er mere risikobetonet end langsigtet investering, da man i højere grad investerer imod de langsigtede tendenser end med.

De ovenstående fordele lyder nemlig meget godt, men faktum er, at det grænser sig til umulighederne kontinuerligt at have succes med den kortsigtede timing. Først og fremmest er kortsigtet investering enormt tidskrævende, da det netop kræver, at man har et ekstraordinært indblik i de forskellige virksomheds- og markedsforhold, for overhovedet at have en chance for, at størstedelen af ens handler bliver succesfulde. Man vil derfor tit opleve, at folk der dyrker kortsigtet investering anskuer det som en del af deres beskæftigelse eller arbejde.

På baggrund af det øgede tidsforbrug sammenlignet med langsigtet investering, må man også argumentere for, at det opnåede afkast bør være tilsvarende højere, før det kan betale sig. Det er i hvert fald svært at finde et argument for, at en investor vil bruge tre gange så lang tid på at handle kortsigtet, hvis det samme afkast kunne opnås ved at være passiv med et langsigtet perspektiv. Af den årsag er der flere kortsigtede investorer, hvis afkast er småt, relativt til deres tidsforbrug.

I Danmark er det sådan, at langt det meste skat som er forbundet med aktieinvestering, opgøres ved salg. På den baggrund kan det skattemæssigt være ufordelagtigt, hvis man handler ofte og aktivt, da det vil øge antallet af skattebetalinger og mindske renters rente. Og det gør man naturligvis, hvis man handler kortsigtet og forsøger at time markedet med kortvarige handler.

I forlængelse af mere skattebetaling kommer, at man naturligvis (på langt de fleste platforme) også betaler handelsomkostninger hver gang man handler. Et øget aktivitetsniveau vil derfor medføre, at antallet af omkostninger også vil stige, hvilket selvsagt har betydning for ens afkast i sidste ende. 

 

Hvad er langsigtet investering?

Langsigtet investering er nok uden tvivl dét, som de fleste investorer stræber efter, men også en bedrift, der udfordrer mange. Når man investerer med et langsigtet perspektiv, kræver det nemlig, at man kan se bort fra de kortsigtede udsving, der fungerer som drivkraften for de kortsigtede investorer. Som langsigtet investor er kunsten derfor, at man ikke lader sig påvirke af de altid tilstedeværende udsving, som oftest ikke har fundamental opbakning. Med det sagt bør man naturligvis altid være opmærksom på, om der er noget fundamentalt som ændrer sig i sine investeringer.

Der findes flere forskellige langsigtede investeringsstrategier, hvor jeg i denne artikel kort vil gennemgå tre af dem – der kan dog godt være en del fællestræk ved de forskellige strategier. Den første er ”buy and hold”, som selvsagt går ud på, at man udvælger sine cases, køber og efterfølgende ikke foretager sig yderligere. Ved dette er man både med på op- og nedture, men får på den måde del i den langsigtede udvikling. Det kræver, at man som nævnt kan se bort fra de kortsigtede og sommetider voldsomme kursudsving.

Den anden er langsigtet investering med fokus på udbytter. I denne investeringsstrategi er målet for mange, at man efter lang tids akkumulering kan betale sine faste udgifter og eventuelt fornøjelser gennem sine udbyttebetalinger, og på den baggrund være delvist eller helt frigjort fra arbejdsmarkedet. Der er flere elementer som gør denne strategi langsigtet. For det første tager det (i langt de fleste tilfælde) lang tid at opbygge en portefølje i en størrelse, der er stor nok til at udbytterne kan betale ens udgifter. Dertil kommer, at man, i hvert fald når porteføljen er opbygget, ønsker en vis grad af stabilitet, hvilket man i højere grad finder i langsigtet fremfor kortsigtet investering.

Den sidste og nok også mest simple er indeksinvestering. Et indeks er en samling af flere forskellige aktier, hvorfor man her nemt kan opnå en god diversificering, som historisk har givet pæne afkast. Generelt set er udsvingene i indeks så små, at det kræver store handelssummer at tjene godt på aktiv handel. På den baggrund egner indeks sig betydeligt bedre til langsigtet investering, hvor man ved at købe op løbende ”nemt” kan generere et attraktivt afkast på sigt. Et redskab til denne strategi kunne eksempelvis være at handle gennem en månedsopsparing:

Læs også: Min månedsopsparing: Hvad har den givet af resultater?

Fordele ved langsigtet investering

I min optik er der flere fordele ved langsigtet investering end der er ulemper, hvorfor dette afsnit vil være længere end det næste. Først og fremmest så har langsigtet investering historisk vist sig at give mere stabile afkast, når man ser det over en længere tidsperiode. En årsag hertil er, at risikoen for at man som investor får købt eller solgt på et ikke uattraktivt tidspunkt er mindre, da betydning heraf for ens afkast er større på kort sigt end den er på langt sigt. I forlængelse heraf hører, at investeringsrisikoen netop er lavere, da man i højere grad arbejder med markedet fremfor i mod.

Ligesom handelsomkostninger var negativt for den aktive investor, er det positivt for den passive, da der netop er en del penge at spare på dette område. Når man handler langsigtet, er det ofte forbundet med få handler, hvilket naturligvis medfører, at man skal betale tilsvarende mindre i handelsomkostninger. Det færre antal af handler medfører også, at det bliver mindre tidskrævende for den enkelte at investere, hvilket kan være en gevinst i sig selv. Et godt investeringsafkast er nemlig ikke betinget af et stort timeforbrug, men kan opnås stort set passivt.  

Ulemper ved langsigtet investering:

På trods af de mange fordele er det ikke umuligt at finde ulemper ved langsigtet investering. Først og fremmest kræver det mere tålmodighed fra den enkelte, da man netop skal evne at bevare det langsigtede perspektiv. Der vil nemlig ofte være længere ventetid på ens afkast end man måske forestiller sig fra starten – til gengæld går det ofte, på baggrund af renters rente, rigtig hurtigt til sidst. Men for at nå dertil er man nødt til at evne at se bort fra de kortsigtede udsving.

Dertil kommer, at ens midler kan føles mere bundet på baggrund af det færre antal af handler. Målt på historisk afkast er dette blot en god ting, men for den enkelte kan det sommetider føles lidt frihedsberøvende, at ens midler i højere grad er ”bundet” i aktiemarkedet, hvor man som kortsigtede investor oftere får mulighed for at hæve lidt til sig selv.

Find den strategi, der passer dig bedst

Som du måske har fornemmet, så findes der rigtig mange forskellige måder at tilgå aktiemarkedet på. Når du skal finde ud af hvad der passer bedst til dig som investor, er der ifølge mig nogle aspekter, du bør forholde dig til: risikoprofil, tidsforbrug og temperament.

Først og fremmest skal du gøre op med sig selv, hvor meget af din tid du ønsker at afsætte til aktiemarkedet og dine investeringer. Det gælder generelt set, at desto mere kortsigtet og aktivt du ønsker at handle, jo mere tid skal du afsætte. Hvis du derimod ønsker at investere langsigtet, behøver du ikke (alt afhængigt af valgt strategi), at afsætte nær så meget tid, eksempelvis hvis du vælger indeksinvestering.

En vigtig del af at være på aktiemarkedet er også, at man finder den rette risikoprofil. Én ting der kan få mange til at kaste håndklædet i ringen eller ligge søvnløs er, hvis de investerer med større risiko end de kan tåle. Det er nemlig individuelt hvilket risikoniveau der passer til dig. Hvis du kan tåle og ønsker meget risiko, kan det give mening at investere mere kortsigtet, mens det kan give mening at investere mere langsigtet, hvis risikoniveau skal sænkes.

I kombination med ens risikoniveau kommer også ens temperament, forstået på den måde, at nogle investorer er afhængige af at der “sker noget” før deres interesse vedligeholdes. Hvis dette er gældende for en selv, kan det tænkes, at kortsigtet investering passer meste til en investeringsstil. Føler man sig derimod bedre tilpas ved at tingene går mere stille for sig, taler det i højere grad for langsigtet investering.

I sidste ende vil det nok være en kombination af både langsigtet og kortsigtet investering, som mange af os udfører i praksis. En portefølje kan nemlig sagtens indeholde begge dele – eksempelvis hvor fundamentet er langsigtet mens der er suppleret med nogle mere kortsigtede og risikobetonede investeringer.

Det vigtigste er blot at man som investor finder ud af hvad der passer til ens egen risikoniveau og investorprofil, og så investerer herefter. På denne måde giver man sig selv de bedste forudsætninger for at forblive i markedet og forhåbentligvis opnå et afkast.