Lån & Spar Bank har i dag offentliggjort årsrapport, og i den anledning løftet sløret for det kommende udbytte, der udbetales i 2024.
Lån & Spar Bank har i dag den 6. februar 2024 offentliggjort årsrapport. Her fremgår det, at Lån & Spar Bank ønsker at udbetale et udbytte på 20 kroner per aktie i 2024, hvorfor Lån & Spar Bank fordobler sit udbytte ift. sidste år.
I skrivende stund handles Lån & Spar Bank i kurs 705, hvorfor udbyttet svarer til en udbytteprocent på 2,84%. Det er en relativ lav udbytteprocent ift. mange af de andre banker, men det skyldes bl.a., at Lån & Spar Bank udbetaler en relativ lav del af overskuddet som udbytte. Lån & Spar Bank realiserede i 2023 et resultat per aktie på 137 kroner, hvorfor 20 kroner per aktie svarer til en payout-ratio på knap 15%.
Lån & Spar Bank afholder generalforsamling den 11. marts 2024, hvor udbyttet på 20 kroner per aktie forventeligt bliver godkendt. Derefter vil det blive udbetalt til aktionærerne konti. Du kan nederst i denne artikel få et indblik i Lån & Spar Banks udbytter de seneste år.
Læs også: Danske Bank udbytte 2024.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
Lån & Spar Bank udbyttehistorik
Lån & Spar Banks udbytte de seneste fem regnskabsår fremgår af tabellen nedenunder. Bemærk at udbyttet for regnskabsåret 2023, som udbetales i 2024, endeligt skal godkendes på generalforsamlingen.
Regnskabsår | Udbytte per aktie |
---|---|
2023 | 20 kr. |
2022 | 10 kr. |
2021 | 10 kr. |
2020 | 8 kr. |
2019 | 10 kr. |
Kilde: Lån & Spar Bank årsrapport.