Kurtage er noget af det vigtigste at have styr på i forbindelse med investering, og i dette indlæg vil du blive præsenteret for det mest væsentlige indenfor området.
Kurtage er en omkostning, også kaldet gebyr, som du betaler, når du handler med forskellige investeringsaktiver såsom aktier, ETF’er, investeringsforeninger og lignende.
Hvad er kurtage?
Når du investerer i aktier eller andre værdipapirer, skal du betale det som kaldes kurtage. Som privat investor er kurtagen fast defineret fra handelsplatformene, og det kan sammenlignes med en slags provision, som platformen modtager for at handle værdipapirer.
Kurtagen kan både angives i procent eller i tal, og oftest vil der både stå et procenttal og en såkaldt minimumskurtage. På nedenstående billede er et eksempel på kurtage på danske aktier hos Nordnet.
Som det fremgår, er kurtagen på 0,1% og minimumskurtagen er 29 kroner. Det betyder, at du minimum betaler 29 kroner i kurtage, og når beløbet overstiger 29.000 kroner, bliver kurtagen i stedet 0,1% af beløbet.
Læs også: Sådan køber du aktier på Nordnet.
Hvad er minimumskurtage?
Det er næsten lige så vigtigt at vide hvad minimumskurtage betyder, som det er at vide hvad kurtage overordnet betyder.
Som navnet antyder, er minimumskurtagen det beløb, du som minimum skal betale for at handle. Dvs. ligegyldigt om du køber danske aktier for 2.000 eller 20.000 kroner, skal du betale 29 kroner i købskurtage. Når du vil sælge, betales der ligeledes salgskurtage. I de tilfælde, hvor investeringsbeløbet er over 29.000 kroner, overgår kurtagen dermed til den procentmæssige afregning, hvor det i dette tilfælde er 0,1% af investeringsbeløbet.
Dette har en væsentlig afkastmæssig betydning, da kurtagen dermed også fylder mere, desto mindre beløbet er.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
Studierabat på kurtage
Nordnet tilbyder studerende at få studierabat på kurtagen. Dette tilbyder Saxo ikke. Generelt har Nordnet flere tiltag for den yngre generation, da de blandt andet også tilbyder unge under 18 at oprette sig.
Læs også: Aktier for mindreårige.
Nordnet tilbyder studerende under 25 at få rabat på minimumskurtagen i hele norden. Minimumskurtagen med studierabat er 19 kroner. Det er dog vigtigt at bemærke, at den procentuelle kurtage også stiger med studierabatten. Derfor kan studierabatten kun betale sig, hvis du investerer for under 19.333 kroner. Du kan læse mere om hvordan du får studierabat hos Nordnet her.
Derudover er det vigtigt at bemærke, at Saxo’s normale kurtagepriser stadigvæk er billigere end Nordnets studierabat.
Billigst kurtage på danske aktier
Primært vil jeg anbefale andre at benytte Saxo eller Nordnet som investeringsplatform. Derfor er det også disse to platforme, som jeg tager udgangspunkt i, i denne sammenligning.
Når det gælder kurtage på danske aktier, er Saxo i alle tilfælde enten billigst eller samme pris som Nordnet. Dette fremgår på nedenstående tabel.
Handelsplatform | Kurtage - danske aktier | Minimumskurtage - danske aktier |
---|---|---|
Saxo | 0,1% | 14 kr. |
Nordnet | 0,1% | 29 kr. |
Dermed vil Saxo være billigst når det gælder beløb under 29.000 kroner, hvorefter de to platforme vil have samme kurtage. Hvis dit vigtigste parameter er pris, vil Saxo derfor være at foretrække. Mange mener dog, at Nordnet har en mere brugervenlig platform, og vil derfor gerne betale ekstra for at benytte Nordnet.
Engang havde Saxo ikke minimumskurtage på danske aktier. Derfor var Saxo dengang væsentlig billigere alt efter størrelsen af ens investeringsbeløb. Du kan læse mere om Saxo’s overgang til minimumskurtage her.
Billigst kurtage på udenlandske aktier
Når det gælder udenlandske aktier, er Saxo også i næsten alle tilfælde enten billigst eller samme pris som Nordnet. Der er dog nogle undtagelser, hvilket fremgår på nedenstående tabel.
Land | Saxo | Nordnet | Note |
---|---|---|---|
USA | 0,1% (3 USD) | 0,15% (13 USD) | Saxo: Aktiekurs<10 - 0,02 USD/aktie (3 USD) |
Tyskland | 0,1% (2 EUR) | 0,15% (12 EUR) | |
Sverige | 0,1% (20 SEK) | 0,1% (59 SEK) | |
Norge | 0,1% (20 NOK) | 0,1% (59 NOK) | |
Finland | 0,1% (2 EUR) | 0,1% (8 EUR) | |
Frankrig | 0,1% (2 EUR) | 0,3% (25 EUR) | |
Holland | 0,1% (2 EUR) | 0,3% (25 EUR) | |
Belgien | 0,1% (2 EUR) | 0,3% (25 EUR) | |
Portugal | 0,1% (12 EUR) | 0,3% (25 EUR) | |
Canada (TSE) | 0,03 CAD/aktie (25 CAD) | 0,15% (19 CAD) | |
Canada (TSX) | 0,02 CAD/aktie (25 CAD) | 0,15% (19 CAD) | |
Storbritannien | 0,1% (2 GBP) | 0,3% (25 GBP) |
Du kan finde hele Saxos kurtageprisliste her. Du kan finde hele Nordnets kurtageprisliste her.
Læs også: Saxo vs. Nordnet – Hvem er billigst?
Ofte stillede spørgsmål om kurtage
Hvad er kurtage?
Kurtage er et gebyr (omkostning) du betaler, når du handler med investeringsaktiver såsom aktier, ETF’er, investeringsforeninger eller lignende.
Kan man undgå kurtage?
Som udgangspunkt, nej. Kurtagen er i høj grad det, som handelsplatformene tjener penge på. Dog kan kurtagen i nogle tilfælde være gratis, som der f.eks. er i sammenhæng med køb på Nordnets månedsopsparing. Du skal blot huske, at handelsplatformene også skal tjene penge, så hvis kurtagen er gratis, er der højst sandsynligt andre gebyrer.
Hvornår skal man betale kurtage?
Kurtagen betales ved køb og salg af investeringsaktiver. Dvs. både når du køber og sælger aktier.
Ved en løsning som Nordnets månedsopsparing, skal man dog kun betale salgskurtage.
Skal man betale kurtage på Nordnets månedsopsparing?
Nej og ja. Du betaler ikke kurtage ved køb på månedsopsparingen. Du betaler stadigvæk kurtage, når du sælger.
Hvem har billigst kurtage?
Af de to populære danske handelsplatforme, Nordnet og Saxo, er Saxo overordnet billigst, når det gælder kurtage.
Jeg vil henvise til denne artikel (oversigt): Saxo vs Nordnet – Hvem er billigst?
Skal man betale kurtage ved udbytte?
Nej – du betaler kun kurtage ved køb og salg.
Hvilken platform har billigst kurtage på udenlandske aktier?
Saxo Bank har en lavere minimumskurtage end Nordnet på stort set alle markeder undtagen det canadiske.
Du kan finde et godt overblik her: Saxo vs Nordnet – Hvem er billigst?
Hvilken platform har billigst kurtage på danske aktier?
Saxo Bank har en lavere minimumskurtage end Nordnet på det danske aktiemarked. Overstiger investeringsbeløbet 29.000 kroner er kurtagen dog den samme, da Nordnet har en minimumskurtage på 29 kr., og begge platforme har en standard kurtage på 0,1%, når beløbet overstiger minimumskurtagen.
Kan det betale sig at investere 1.000 kroner på trods af kurtagen?
Der er ikke et entydigt svar på dette. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at desto mindre investeringsbeløbet er, desto mere kan kurtagen fylde af beløbet.
Hvis du eksempelvis investerer 1.000 kroner til en minimumskurtage på 29 kr., skal du have et afkast på 5,8% før dit afkast efter kurtage er i nul.
(reklame)
Sammen med mere end 400.000 private investorer, benytter jeg Nordnet til at investere i aktier og fonde. Jeg kan varmt anbefale Nordnet, som er kendt for deres brugervenlige platform, den populære månedsopsparing uden købskurtage og selvfølgelig aktiesparekontoen.
Disclaimer: Artiklen indeholder affiliate-links.
Læs flere artikler fra Ny i investering
Vil du læse flere af vores artikler henvendt nye investorer? Nedenunder kan du finde alle vores artikler fra ”Ny i investering”.