Mange er begyndt at have et overblik over deres årsopgørelser, og derfor også hvorvidt de skal have penge tilbage fra Skat.
Jeg har ligeledes fået et overblik over min årsopgørelse. Personligt havde jeg ikke en fornemmelse af, hvorvidt jeg skulle have penge tilbage eller betale, inden jeg fik min årsopgørelse. Derfor var det meget glædeligt, da jeg kunne se, at jeg ca. skulle have 3,8k kroner tilbage.
Ligesom mange andre, skulle jeg selv ind at indtaste flere oplysninger, før jeg kunne se min endelige opgørelse. En af disse rubrikker var rubrik 67, hvor man indtaster handler på uregulerede markeder såsom First North og Spotlight. I starten af året realiserede jeg nemlig en gevinst på First North, som jeg derfor selv skulle indberette til Skat, da handelsplatformene ikke indberetter ens handler på disse markeder, hvor mindre man benytter aktiesparekontoen.
Læs også: Skat på First North.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
Sådan vil jeg bruge pengene
Eftersom pengene fra Skat ikke var medregnet i min økonomi, forventer jeg at investere pengene. Faktisk havde jeg sparet en smule op til, at jeg potentielt skulle betale penge til Skat.
Pengene fra Skat indsættes på ens NemKonto d. 8. april 2022. Det betyder, at pengene indsættes på ens konto samme dag, som Nordnets månedsopsparing handler. Dermed kan man ikke nå at indsætte pengene til Nordnet, inden månedsopsparingen handler i april.
Dermed står jeg i en situation, hvor jeg enten vil placere pengene i fonde gennem Nordnets månedsopsparing i maj 2022 eller en alternativ investering. Jeg vil sandsynligvis følge udviklingen på Kameo, og se om der kommer nogle nye spændende danske lån. Hvis det er tilfældet, kunne Kameo også være stedet, hvor pengene bliver investeret. Indtil videre har jeg investeret 11,5k kroner gennem Kameo, og når disse lån er tilbagebetalt i løbet af året, er disse vokset til knap 12,3k kroner før skat. Hvis jeg investerer mine tilbagebetalte skattepenge på Kameo, vil jeg ligeledes ramme et dejligt rundt tal på 15k kroner investeret gennem Kameo.
Læs også: Vores Kameo-rejse 1.