Min portefølje er i år blevet temmelig samlet omkring få virksomheder og sektorer som følge af en mere defensiv tilgang til markedet – det var dog ikke en god ide.
Når man ser på min samlede portefølje, er der 3 primære sektorer, som stikker ganske markant ud. Det er medicinsektoren, hvor jeg har haft positioner i Ambu, Novo Nordisk og Teva for i alt mere end 15% af min samlede portefølje.
Novo Nordiske har jeg været heldig at fange på bunden et par gange, troede jeg. Dog har det vist sig at opturene efterfølgende var kortvarige, og jeg har fortsat et negativt afkast på min position. Det samme gælder Ambu, som jeg indtrådte i efter hvad jeg vurderede til at være en overreaktion fra markedet. Dog er medicinsektoren generelt sivet gennem andet halvår, og særligt det seneste kvartal, hvorfor jeg faktisk har valgt at sælge mine aktier og begrænse mit tab til omtrent 20%.
Teva er en smule anderledes, da jeg egentlig har haft aktien i flere år, og den er steget ganske pænt i den periode, inklusive i år. Den kunne dog ikke se sig fri for et fald fra august til og med den 16. december på omtrent 16%. Nu er de så lige kommet med nyheder den 17. december, som får aktien til at stige op i en ny year high – så lidt glad investor er jeg til trods for den store overvægt mod sektoren.
Foruden disse stigninger er mine positioner generelt steget lige i underkanten af 10% i år i medicinsektoren.
Min eksponering mod energisektoren
Jeg anser energi som kritisk infrastruktur, og har fulgt relativt skarpt med i problematikkerne efter Europa har skulle forsøge at gøre sig uafhængig af russisk gas, hvor jeg havde en stor tiltro til, at energiselskaber i forskellige sektorer ville være et ganske stærkt sted at placere sine midler.
Her har mere end 10% af mine midler også været placeret, nogenlunde ligeligt fordelt på to selskaber i to forskellige sektorer. Det første selskab er Ørsted, som har tabt på den gode side af 20% siden udgangen af oktober, hvilket gør relativt ondt i en portefølje, når det globale aktiemarked buldrer frem.
Det andet selskab er inden for atomkraft, hvor jeg har investeret i Cameco. Jeg skal gerne være den første til at erkende, at jeg fik købt mig ind på et dårligt tidspunkt som følge af et psykologisk pres på, hvis sektoren nu skulle løbe fra en, hvor Cameco er steget omtrent 500% de seneste 5 år.
Derfor har mit overskud også været markant mindre, end hvis jeg havde fundet et mere intelligent tidspunkt at indtræde i min position. Faktisk kunne jeg være kommet ind lige knap 10% billigere ved at vente en måned og 15% billigere ved at vente et halvt år. Derfor har mit afkast også blot været på omtrent 20%, hvilket opvejer for faldet i Ørsted, mens S&P 500 er steget med +25% i år, er mine investeringer i energisektoren dog kun steget med omtrent 5% sammenlagt – det er ikke ligefrem prangende.
Vi har altså allerede afdækket 25% af min portefølje, og oplevet stigninger på 5-10%.
Eksponering mod ædelmetaller
Jeg har været glad for at diversificere mine investeringer i guld og sølvminer som følge af den geopolitiske uro, og de store opkøb det har medført blandt flere landes regeringer. Endnu engang bevæger vi os et område, der udgør mere end 15% af min samlede portefølje. Her har jeg fordelt porteføljen på 4 forskellige aktier, som jeg har ejet i en længere årrække efterhånden.
Til trods for stigende råvarepriser er alle 4 selskaber med en negativ kursudvikling i perioden jeg har holdt dem, hvilket dog også hænger sammen med massive fald efter præsidentvalget på 18-40% i alle aktierne som følge af faldende sølv- og guldpriser.
Det er en enorm ærgerlig situation at stå i, da udviklingen egentlig i grove træk har været som jeg forventede med en guld- og sølvpris, der er steget 79% gennem de seneste 5 år i skrivende stund, ganske sjovt tilfælde de er steget præcis lige meget på tidshorisonten. Alligevel er jeg i et minus på alle mine aktier, hvoraf de seneste er tilkomne i maj 2023 og de første er helt tilbage fra 2020.
Det har desværre været en total misser fra min side, hvor det ikke er lykkedes mig at identificere de bedste investeringsmuligheder, men i stedet er endt med at have købt katten i sækken for nuværende tidspunkt. Denne type af aktier kan være lige så volatil i periode som kryptovaluta, mens flere af mine mineaktier er meget prissensitive, og derfor får en stor påvirkning af deres marginer ved yderligere stigninger i priserne på guld og sølv.
Forhåbentlig ender det med at være en god investering, når de kontinuerligt kan levere et positivt overskud ved de øgede priser – dog er der også stor risiko for endnu mere markante fald, særligt på sølvminer i tilfælde af en recession, da det er et industrimetal.
Min store investering i North Media
Den sidste på listen er nok den, hvor jeg er mindst stolt af min beslutningsevne. North Media har jeg efterhånden haft i et par år, hvor den har udgjort alt for stor en andel af porteføljen, og særligt i år er jeg kommet til at købe den op på et alt for højt niveau. I skrivende stund udgør den ganske præcist 1/6 af min samlede portefølje, og det er altså inklusiv et urealiseret tab på omkring 20% i aktien, som i år er faldet med 28%.
North Media har en storaktionær, som ønsker at opbygge et kapitalberedskab i selskabet, hvilket måske lyder fint nok. Dette kapitalberedskab er dog efterhånden mere værd end den samlede markedsværdi af aktierne, hvorfor jeg har set muligheden for at købe en profitabel drift mere eller mindre gratis.
For omtrent et års tid siden blev lidt af kapitalberedskabet udnyttet til at opkøbe en svensk pendant til danske FK-distribution, som North Media ejer. Her skulle synergieffekter være med til at styrke driften og skabe en samlet koncern med en enorm stærk pengestrøm. Undertiden forholder det sig dog sådan, at der er kommet 3 nedjusteringer, og jeg har købt flere ”gratis” aktier ved dem alle sammen.
Det er en enormt ringe risikostyring fra min side, hvor så stor en andel af min samlede portefølje er placeret i et aktiv, som har været i en kraftig nedadgående trend med adskillige nedjusteringer. Aktien handles dog på nuværende tidspunkt så billigt, at kapitalberedskabet overstiger markedsværdien, hvorfor der egentlig effektivt er tale om en aktivt forvaltet investeringsforening, som sælges med en lille rabat.
Det værste ved denne investering er dog, at hver gang jeg vender tilbage til at vurdere den, så ønsker jeg at købe mere, selvom den udgør en alt for stor andel, og jeg ved risikoen er for stor, selvom reklamedistribution egentlig er et defensivt segment.
Konklusion
Jeg har koncentreret mere end 40% af min portefølje omkring tre relativt små sektorer, som er meget påvirkede af politiske initiativer og geopolitisk uro. I et forsøg på at være defensiv er jeg altså kommet til at begå en stor fejl, og få en for koncentreret portefølje i aktiver, som egentlig er ganske volatile – selvom den underliggende drift måske nok er ganske stabil.
Derudover kan lægges en for stor satsning på ”gratis” aktier i en efterhånden investeringsforening, som desværre har vist sig at være en meget dårlig investering. Derfor har jeg reelt set lagt en begrænsning på over 50% af mine investerede portefølje i år, hvor jeg ikke har fulgt de markedstendenser der har været, hvor særligt teknologisektoren har oplevet stor fremgang, og tværtimod har oplevet et negativt afkast på mine investeringer i et rekordår.
Det skal dog siges, at den resterende del af porteføljen har været udnyttet noget bedre ift. at påtage sig risiko i andre segmenter, hvor markedet har været lidt mere tilsmilende. Derfor er jeg også på vej til at ende året med et afkast på omtrent 20%, hvilket er ganske solidt, når hele fremdriften egentlig er skabt af den anden halvdel af min portefølje – den har der dog også være fejlskud i, men i langt højere grad har der været succesfulde investeringer, som er fulgt med markedet op.
