Hvor burde man investere i grøn energi?

De fleste har efterhånden opdaget, at energi ikke er gratis, og at forsyningssikkerheden ikke altid er lige god. Det har fået mig til at tænke en del over, hvilke løsninger, der kunne fungere på global skala.

Mine tanker reflekterer dog ikke 100 siders rapporter, men mere hvad der ville svare til en klassisk servietide, hvor man får ideen og nedfælder den, for at den på et senere tidspunkt skal gennemtestes. Lad mig endelig vide hvad I tænker!

Der skal overordnet være opfyldt to kriterier, før vi kan benytte energi – mere specifikt tænker jeg på strøm. Energi kommer i mange former, men skal konverteres til strøm for at være brugbart i mange tilfælde. Det kræver, at der er en energi, som vi kan konvertere til strøm, og at vi kan få den konverterede strøm hen, hvor den kan bruges.

Solfarme i Sahara?

Tilbage i tiden har jeg tænkt, at no-braineren var at bygge en farm på 1.000×1.000 kilometer midt i Sahara, der kunne stå hele verdenens energiforsyning (grove termer, og ikke reelle tal). Der er en kæmpe mængde solenergi, som vi kan konvertere til strøm. Det er bæredygtigt, grønt og alt er godt. Lige med undtagelse af, at vi skal fragte det over hele verdenen. Jeg har ladet mig fortælle, at der er to ledninger, der forbinder Marokko med Spanien, og en tredje på vej i 2023.

Disse skulle angiveligt være projekter af adskillige 100 mio. kroner. For bare at dække Europas behov, ville vi skulle bruge lige knap 600 ledninger – altså bare for at få strømmen til Europa. Herefter skal vi have udbygget infrastrukturen, så vi kan fragte den rundt i Europa. Min servietfilosofi siger nu om dage, at det er tæt på en umulighed. Foruden problemerne med infrastrukturen, så ville vi gøre os afhængige af andre lande – hvilket vi seneste med Rusland har lært ikke er en god ide.

Atomkraft?

Atomkraft har været et meget populært emne under valgkampen, hvor det fortsat er med til at splitte den danske befolkning. Det ville være en relativt billig energiform (der forekommer mange forskellige estimater på nettet, men konsensus er, at det ikke er voldsomt dyrt). Som jeg ser det har vi dog igen et problem forsyningsmæssigt. Atomkraft kræver nemlig Uran, hvor Kazakhstan i 2021 stod for omkring 45% af verdenens udvinding fra miner. Hvad ville der ske, hvis Kazakhstan lavede en Rusland?

Jeg siger ikke, at Atomkraft i min verden ville være en dårlig stabil energiform sammenlignet med et kulværk – her finder jeg det som en meget attraktiv erstatning. Det binder os dog på især Kazakhstan, men også andre enkelte nationer, der sidder på en stor del af uranmarkedet.

Biogas?

Jeg er ingen ekspert i Biogas, men for mig er det en no-brainer. Der er mange problemstillinger vil jeg formode, som jeg ikke er bekendt med. Men vi har et (forholdsvist grønt) landbrug i Danmark, hvor vi har restprodukter, der kan benyttes på biogasanlæg. Biogasanlæg er ikke hele løsning, men i Danmark vil jeg mene, at det burde være en del af løsningen, også i den offentlige debat. Jeg hører meget gerne modargumenteringerne heraf, da jeg som nævnt er meget mangelfuld i min viden herom.

Vindmøller?

Jeg synes jo, at ideen om en vindmølle er fantastisk. Vi udnytter jordens kræfter og benytter disse til at elektrificere vores samfund. Skøn ideologisk tanke, men ikke uden problemstillinger. Generelt er der konsensus om at vindmøller er en god ting, men vi står med restprodukter og påvirkninger af især fugleliv, som jeg har forstået det, der ikke er uvæsentlige. Jeg vil dog til enhver tid foretrække at få min energi fra en vindmølle fremfor et kulkraftværk. I min verden et kærkomment tiltag, til trods for udfordringerne. Støjgenerne synes jeg langtfra er så slemme, som folk gør dem til, og synsmæssigt, hvorfor skulle et grønt område være mindre smukt, når det synliggøres at der produceres grøn energi? Jeg har hverken noget imod synet eller støjgenerne. Der er selvfølgelig undtagelser, hvis der står en kæmpe mølle i baghaven, men det er som regel ikke der vindmøllerne i kommunen står.

Desværre så har de fleste af os nok opdaget en stillestående vindmølle, selvom det blæser helt ad pommern til. Dette skyldes som regel politik og energiforsyninger på det europæiske elnetværk.

Personlige investeringer?

Mange af disse ting er statslige investeringer og noget politisk påvirket på tværs af lande. Der er en generel konsensus om, at vores elnet skal udbygges, som verdenen bliver mere og mere elektrificeret. Det betyder også, at der skal produceres større mængder samlet strøm, der transporteres fra en vindmøllepark og ind i de private hjem eller sågar fra et energilager i Norge, når vores egen produktion ikke er så høj.

Derfor ser jeg de personlige investeringer som en vigtig del af den grønne omstilling. Vi er fri af politiske uenigheder (med udlandet), og vi har ikke behov for et energinet, der skal kunne trække flere hundrede MW ind fra forskellige anlæg. På nuværende tidspunkt er mulighederne dog relativt begrænsede, da det er svært at få tilladelse til husmøller mange steder, hvorfor vores eneste mulighed umiddelbart er solceller.

Tidligere har der været politiske problemstillinger med egne solceller, men efterhånden kan det politiske incitament for at købe solceller til private huse ikke blive lavere. Eller der kunne selvfølgelig komme afgifter. Som nævnt ser jeg dog som en stor og vigtig del af den grønne omstilling, da mange andre forsyningsformer stiller os i flere problemstillinger. Dertil ville det et år som i år have været en rigtig god investering, hvor man ikke ville være ramt lige så hårdt på inflationen i energipriserne.

Måske endda bare noget så simpelt, som at energioptimere boligen. På den måde kan man sænke behovet for energi, fremfor bare at skulle producere mere energi. En kombination af begge, er nok den løsning, der skaber største økonomisk mening.

Kommunale investeringer?

For at løfte det et niveau fra de personlige investeringer, kunne man se på kommunale investeringer i den samme infrastruktur. Mindre solcelleparker og vindmøller, der sørger for at dække større dele af kommunens energiforbrug. Ved at alle kommuner i samarbejde med private foretog investeringer heri, så kunne vi få en stor andel af vores energi bæredygtigt. Om end det ikke er en isoleret løsning, da energiforsyningen ikke vil være produceret samme tid, som den skal bruges. Naturlige problemstillinger, som der er ved disse energiforsyninger, hvor vi er nødt til at have en stabil forsyning.

Hvordan den perfekte energifordeling på tværs af forskellige forsyningsgrupper skulle være, ved jeg desværre ikke. Jeg ser dog lokale investeringer i energiforsyning som en væsentlig del af den grønne omstilling.

Dette er heldigvis blevet adopteret i nogle kommuner, heriblandt Lemvig. Lemvig Kommune tilbød alle med en elmåler i kommunen at være med til finansieringen af en solcellepark, der skal producere 50 mio. KWh årligt. Afkastet er selvsagt meget afhængigt af elprisen, hvor følsomhedsanalysen for projektet kan ses på nedenstående billede.

Des lavere en elpris des billigere er det at bo, mens en dyrere elpris giver et meget attraktivt årligt afkast. Det kunne være sjovt at se, hvis deres følsomhedsanalyse havde medtaget en højere elpris, der havde afspejlet elpriserne i år. Her er det mildest attraktivt for de lokale, at kunne deltage i sådanne projekter.

Mulige investeringer på aktiemarkedet?

En anden mulighed at støtte den grønne omstilling er at blive medejer i de selskaber, der gør en forskel. Her har vi i Danmark prominente navne som Vestas og Ørsted, der selv i international sammenhæng er anerkendte. Vi har dog også mindre innovative selskab, som Ennogie Solar Group, der har udviklet et soltag. Forskellen på Ennogie og Tesla Solar Roof fristes man næsten til at sige er, at du rent faktisk kan købe et soltag fra Ennogie. I Europa og resten af verdenen er der dog et utal af investeringsmuligheder indenfor den grønne omstilling, hvor du kan investere i lige netop det, som du ser som fremtiden. Derudover findes der mange crowdfunding platforme til grønne projekter, som private investorer har mulighed for at deltage i.

Konklusion

Jeg ved ikke mere om energinettet end andre, og jeg ved endnu mindre om de enkelte tekniske specifikationer for de forskellige energikilder. Set fra et overordnet perspektiv ser jeg ikke én energiløsning være svaret på alle vores problemer. Men gennem flere forskellige energiforsyninger, hvor vi kan producere mere energi i Danmark til Danmark, og bringe forsyningen så tæt på forbrugeren som muligt.

Om vi kan skabe tilstrækkelig energi lokalt ved jeg ikke. Ej heller ved jeg om vi kan skabe en stabil nok energiforsyning. Det er dog de lokale investeringer, hvor jeg ser det største potentiale for at gøre en forskel med henblik på forsyningssikkerhed og økonomi.

Under alle omstændigheder skal der udvikles ny teknologi, og investeres massivt i vores infrastruktur og energiproduktion. Verdenen er i konstant udvikling, og den eneste vej igennem til en bæredygtig verden, er at investere og udvikle. Vi kommer aldrig til at kunne sænke vores forbrug tilstrækkeligt til, at nuværende infrastruktur og energiproduktion er bæredygtig. I hvert fald hvis man tager udgangspunkt i, at verdenens befolkning vil fortsætte med at vækste de kommende årtier, hvor vi på nuværende tidspunkt har rundet 8 mia. beboere på jorden.