For mange fylder ens løn meget, når man undersøger forskellige karrieremuligheder, men lønnen i sig selv er ikke så vigtig, som mange tror.
Jeg faldt fornyeligt over en ganske interessant debat, der omhandlede, hvor meget man skulle tjene for at leve et godt liv i Danmark. Hele debatten med over 300 tilkendegivelser kan findes her. Med mere end 300 tilkendegivelser er der selvsagt også mange uoverensstemmelser, hvorfor min fortolkning af det skrevne kan variere markant fra andres fortolkning – penge, privatøkonomi og særligt hvilke forhold vi trives under, er lige så alsidige, som vi er mennesker.
Du vil altid se dem der har mere
En af de ting, som næsten kan garanteres i det digitale samfund, er, at du altid kan og vil se folk der viser hvor mange penge de har, og hvilke muligheder det bringer. Derfor vil du også næsten uanset indkomsten kunne spejle dig i andre, og få fremvist de muligheder, som du ikke selv har.
Nogle fra de fattigste kår drømmer måske om en cykel som transportmiddel, mens dem der kun har råd til en cykel eller knallert drømmer om en bil. Dem der har en lille bil, drømmer om en større bil med mere komfort osv., indtil vi når et stadie, hvor man drømmer om store privatfly, helikoptere eller lignende.
Derfor vil du formentlig heller aldrig nå en indkomst, hvor du har råd til alle de ting, som du ser andre har. Spørgsmålet bliver derfor nærmere, hvad der giver dig livsglæde, og kan være med til at skabe et godt liv.
De fleste opnår glæde ved et fokuseret forbrug
Der er desværre ikke en direkte forbindelse mellem et øget pengeforbrug, dyrere produkter og mere livsglæde. For de fleste mennesker er det relationerne til andre og en følelse af, at man har overskud og bidrager positivt til sine omgivelser.
Dermed ikke sagt, at nogle ikke kan finde glæde i et højt forbrug, hvor den nye taske til 20.000 kroner er en konstant nødvendighed, men for de fleste, vil det ikke være tilfældet. Dog er der en korrelation mellem indkomst og ens livsglæde, da flere penge også giver mulighed for færre bekymringer og mere frihed.
Derfor er det også de penge du forbruger på områder, der giver dig livsglæde, som virkelig er med til at påvirke din livskvalitet. Muligheden for at prioritere dette, er i høj grad påvirket af din indkomst – dog er der mange flere aspekter, som er vigtige at være opmærksom på. Det betyder også, at dækningen af vores basisbehov skal være på plads med en temmelig sikker margen.
Beliggenhed er noget af det vigtigste for boligsituationen
Har man set et par afsnit af Beliggenhed, Beliggenhed, Beliggenhed er det ikke nogen overraskelse, at der er store regionale forskelle på, hvor lækker en bolig det er muligt at få fingrene i.
For 3 mio. kroner er det som regel muligt at få fat i et nybygget hus på 100 kvadratmeter, hvor oversigten af huse og ejerlejligheder bygget efter 2017, og til salg for under 3 mio. kroner i Danmark kan ses på oversigten herunder.
Der er altså virkelig gode muligheder for at få opfyldt drømmen om et nybygget hus til familien for under 3 mio. kroner, hvis altså lige man vælger at bosætte sig uden for landets største byer.
Silkeborg vs. København
En af de mest interessant boliger efter min vurdering, er nedenstående bolig lige uden for Silkeborg, der giver adgang til Silkeborg midtby på under 15 minutter i bil, og omtrent 30 minutter til centrum af Aarhus.
Der er selvsagt lidt udfordringer ved at bo uden for byen, og ens fritidsaktivitets- og kulturmuligheder bliver lidt mere begrænsede, der stilles formentlig krav om 2 biler i familien og lignende. Skal en lignende bolig findes i København, er der på Amager mulighed for en 132 kvadratmeter stor ejerlejlighed fra 2018 til 5,3 mio. kroner. Der er altså en forskel på at dække det samme boligbehov ift. at rumme familien på hele 3,3 mio. kroner på de to boliger.
Derfor er din løn også tæt på ligegyldig, hvis den tages uden for kontekst.
Køb af huset lidt udenfor Silkeborg
Ifølge Nordeas beregner på, hvor meget man kan købe bolig for, kræver det blot en indtægt per person før skat på 26.500 kroner i måneden. Dette under forudsætning, at husstanden har to biler, og en egenbetaling på 100.000 kroner sparet op på forhånd. Børn er ikke medtaget, da det hurtigt bliver et kompliceret regnestykke med børnepenge, andre tilskud og hvad der tilkommer af udgifter.
Med en husstandsindkomst på 53.000 kroner i måneden før skat, vil der være en indkomst efter skat på 33.719 kroner ifølge denne beregner. Den månedlige ydelse for boligen efter rentefradraget vil være på 8.650 kroner, hvortil der kommer yderligere estimerede ejerudgifter på 2.222 kroner i måneden, hvilket bringer den samlede estimerede boligudgift op på 10.872 kroner ekskl. forbrug. Der vil altså være lige omtrent 22.847 kroner efter alt husrelateret er betalt af en indkomst, som de fleste nyuddannede ville kunne forvente, næsten uanset profession.
De 22.000 skal så finansiere alle ikke-boligrelaterede udgifter inden der kan ses på hvor meget der er til de oplevelser, der giver livsglæde.
Køb af ejerlejligheden på Amager
Ifølge Nordeas beregner på, hvor meget man kan købe bolig, kræver det en indtægt per person før skat på 53.000 kroner i måneden. Dette under forudsætning, at husstanden har ingen biler, og en egenbetaling på 300.000 kroner sparet op på forhånd. Børn er heller ikke her medtaget. Ganske interessant, så gik det lige nøjagtigt op i, at det krævede præcis en dobbelt så høj indkomst for at købe den Københavnske bolig.
Med en husstandsindkomst på 106.000 kroner i måneden før skat, vil der være en indkomst efter skat på 67.438 kroner. Den månedlige ydelse for boligen efter rentefradraget vil være på 22.591 kroner, hvortil der kommer yderligere estimerede ejerudgifter på 5.327 kroner i måneden, hvilket bringer den samlede estimerede boligudgift op på 27.918 kroner ekskl. forbrug. Der vil altså være lige omtrent 44.591 kroner efter alt husrelateret er betalt. Det er altså tæt på at være et dobbelt så højt rådighedsbeløb, hvor der ikke nødvendigvis skal finansieres køretøjer, men man i stedet kan benytte den gode offentlige transport i København.
Det er dog også en indtægt, som er et godt stykke over den danske medianindkomst, da denne blot er på 42.000 kroner inklusive pension – hvor alle nævnte tal tidligere har været ekskl. pension. Gennemsnitsindkomsten er en smule højere på 47.000 kroner.
Højere indkomst giver flere muligheder
Det er altså ingen hemmelighed, at højere indkomster giver flere muligheder, hvorfor der også ses en korrelation mellem livsglæde og indkomst. Ser vi bort fra lånekvalifikationskravene og siger, at huskøbet i Amager skulle efterlade køberne med samme beløb, som køberne lidt udenfor Silkeborg, så ville de skulle tjene 39.000 kroner per person, hvilket i grove træk svarer til den danske medianindkomst ekskl. pensionen, hvilket svarer til en indkomst lige knap 50% højere end ved købet lidt udenfor Silkeborg – ganske overraskende hvordan alle tallene passer så pænt sammen.
Bilerne kan igen trækkes ud af regnestykket, hvorved indkomsterne ville nærme sig hinanden endnu mere, men der ville formentlig fortsat være en ganske betydelig forskel på, hvor man vælger at bosætte sig ift. de muligheder der bliver skabt.
Din indkomst er kun relevant ift. de muligheder den giver dig
Derfor er det også tæt på ligegyldigt, hvad du tjener. Derimod handler det i sidste ende om, hvad din indkomst har mulighed for at give dig af livsglæde. Bor hele familien i Hellerup, og du gerne vil bo i gåafstand af familien, skal din indkomst være enormt høj sammenlignet med en nordjyde, hvis forældre bor i en lille landsby for at give den samme mulighed.
Hertil kan tillægges, hvor meget man arbejder for sin løn, hvor nedslidende det er, og hvor presset man er i hverdagen. Alt sammen parametre, som man ikke kan måle i et simpel og ganske overfladisk berørende blogindlæg, der bare vil give en påmindelse om, at man ikke skal sammenligne sig selv med andre.
Man skal derimod fokusere på, hvad der giver en livsglæde og livskvalitet – det er de eneste krav din indkomst skal dække, hvorfor alles indkomst skal anses i et relativt niveau hertil, hvor en højere indkomst måske kan være med til at give mere livsglæde, men måske også sænker den på grund af et for højt arbejdspres.
